Anmeldelse: Det Døde Land #3: Gudløs

9127067pink 3 stjerner



  • Titel: Gudløs
  • Serie: Det Døde Land #3
  • Forfatter: Josefine Ottesen
  • Antal Sider: 282
  • Udgivelse: 2011
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Høst & Søn
  • ISBN: 9788763817950
  • Læst: 10/6 til 13/6

Med Gudløs afslutter Josefine Ottesen den prisbelønnede og anmelderroste trilogi Det Døde Land, der skildrer en ung mands desperate kamp for at finde ud af, hvem han er.

Jonah har fået alt, hvad han kunne ønske sig, men midt i glæden går det for alvor op for ham, hvor afgrundsdyb kynismen er i By 21, hvor han bor. Han må væk, men uden for den beskyttende mur ligger et dødsensfarligt, lovløst land styret af grådige og desperate krigsherrer. Plaget af visheden om sine egne svigt svinger Jonah mellem forsøg på at skabe mening i meningsløsheden og trangen til at give sig hen i den totale opgivelse. Da han tilmed møder kærligheden rejser spørgsmålet sig, om han kan forsone sig tilstrækkeligt med det globale og menneskelige sammenbrud, til at han tør tage imod den?


 

Nu er det altså ikke fordi det var en dårlig bog, men årh hvor blev jeg skuffet over slutningen! Det var jo nærmest slet ikke nogen slutning, og de første 75 sider var virkelig kedelige, og de sidste 75 vildt forjagede.

Vi kan jo starte med starten. Vi er stadig i By 21, og de første 50 sider går med en hel masse ingenting. Det føltes som en gentagelse af alt det vi var igennem sidst i forrige bog, uden at man kommer nogen vegne. Det var egentlig først ved side 75-ish at jeg begyndte at blive sådan rigtig interessant. Det føltes lidt som om, at man starter på bog 3 50 sider før bog to slutter. Det var totalt det samme uden de vilde forandringer.

Midten af bogen er så der hvor jeg synes niveauet kom på lige fod med de to frøste bøger. Det blev igen vildt spændende og medrivende, og Jonahs tanker og følelser begynder endelig at komme nogen vegne. Hans tanker og følelser har det jo med at køre i ring, men her kan man virkelig mærke hvordan han forandrer sig som person.

Samtidig får vi nye aspekter af den her fremtidsverden at se, og det var jeg vild med! Noget af det mest spændende ved dystopisk/sci-fi er at høre om, hvordan man kan leve og hvordan verden kan være hvis den så helt anderledes ud. Ligesom med de foregående bøger er det meget realistisk og virkelig gennemtænkt, og jeg synes virkelig det var spændende læsning at se, hvordan man handler, hvordan man skaffer mad og hvordan man lever og bor.

Så sker der det, at vi når til slutningen – eller rettere, de sidste 75-ish sider. Her er noget forelskelse involveret, og mand hvor føltes det bare urealistisk! Det hele går lige pludselig monster stærkt, så meget at man næsten ikke kan følge med, især forelskelsen. Jeg følte virkelig ingenting for det, det var så random!

Og så er jeg virkelig skuffet over slutningen. Der var jo ingen slutning? Ingen forløsning eller moment of truth for Jonah, historien stopper ligesom bare midt i det hele. Man får ikke svar på noget som helst om noget som helst, og det kunne jeg måske have levet med, hvis bare Jonahs følelsesmæssige rejse også havde fået en slutning. Det synes jeg bare slet ikke den fik.

Så altså, meh i starten, virkelig god i midten, og ekstra-meh for slutningen. De to første bøger var fantastiske, men det er virkelig kun den midterste del af bogen der lever op til det niveau. But still, den var altså virkelig god en god del af tiden, men hvor ville jeg ønske der faktisk havde været en slutning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s