Anmeldelse: Den Første Lov #1: Stålets Vilje

23360314

pink 3 stjerner



  • Titel: Stålets Vilje
  • Serie: Den Første Lov #1
  • Forfatter: Joe Abercrombie
  • Antal Sider: 650
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Blade Itself
  • Forlag: Gyldendal
  • ISBN: 9788702164053
  • Læst: 20/5 til 26/5

Første bind i Joe Abercrombies successerie er hårdkogt fantasy med uforglemmelige karakterer og kulsort humor.

Barbaren Logen Nifingre overlever på et hængende hår en blodfejde og flygter sydpå med et spor af blod, død og ødelæggelse efter sig. Unionen har i århundreder været verdens mægtigste rige, men generationer uden fjender har ført til dekadence og selvtilfredshed. Katastrofen truer udefra såvel som indefra; Nordboerne er på krigsstien, og rigets ledelse er gennemsyret af korruption og intriger.
Den forfængelige kaptajn Luthar elsker ingen højere end sig selv. Han går kun op i at flå sine venner i kortspil og drømme om hæder i den forestående fægtekamp.
Den kongelige inkvisitor Glokta ser gerne Luther død. Men Glokta hader på den anden side alle: Hans nidkære arbejde med at rense Unionen for utilfredse bønder, korrupte købmænd og surmulende adelsfolk efterlader ikke tid til venner, kun ofre og fjender.
Og hans blodige spor fører direkte mod magtens pilrådne centrum – hvis han da lever længe nok …

Det er voldsomt, og det er voldsomt og uforskammet underholdende.


Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.

Jeg havde hørt, at DEN FØRSTE LOV var en virkelig god fantasy-serie med alle tiders humor. Den første bog skuffede nu heller ikke, men den var ikke det brag af et fantasyeventyr jeg nok lidt havde forventet.

Det skyldes mest at bogen faktisk er en meget lang introduktion til den rigtige handling. Og altså, jeg er all about en god introduktion, meeen – 650 sider er godt nok en lang intro. Jeg må indrømme, at det ikke var før omkring side 500 at det gik op for mig hvad det overall plot egentlig handlede om. Indtil da havde jeg ingen idé om, hvordan og hvorfor alt det der skete hang sammen. Man kan nok sammenligne det lidt med Ringenes Herre, hvis den her bog var den første bog i Ringenes herre-trilogien, så ville den dække til og med afrejsen fra Rivendell. Forstår i hvad jeg mener?

Bogen er faktisk overall rigtig, rigtig god. Det er ikke en bog der er proppet med action, men en bog der handler mere om karaktererne, hvem de er og hvad der sker med dem. Så selvom jeg synes 650 siders intro er lige lovlig rimeligt, så synes jeg faktisk aldrig det blev kedeligt. Det skyldes i høj grad de forskellige karakterer. Bogen fortælles af skiftende personer, lidt alá game of Thrones. Der er Sand Dan Glokta, Luthar, Ferro, Logen og et par stykker mere, og hver person bliver levendegjort på en helt fantastisk måde så jeg aldrig kedede mig. Jeg fandt dem alle sammen interessante, men især Sand Dan Glokta. Sikke en fantastisk og kompleks karakter! Bogen er i øvrigt også ret humoristisk, hvilket kun gør det endnu bedre.

Logen brød jeg mig faktisk ikke ret meget om – jeg synes han virkede lidt som en dorsk nordboer, bortset fra når det kom til kamp. Så kunne han pludselig godt finde ud af at bruge hovedet, og det var lidt pudsigt. På den anden side, så er hans betragtninger af Agrionten og den moderne måde at leve på simpelthen hysterisk morsomme. Luthar er en charlatan, og egentlig lidt en skovl. Meget optaget af drikkeri, selvom han burde træne til Udfordringen. Men virkelighedens alvor går op for Luthar, og han må tage sig gevaldigt sammen – hvilket er svært for en mand med hang til hor, druk og dovneri. Jeg fandt ham og hans verdensbetragninger virkelig morsomme. Ikke på den der grine-røven-i-laser-måde, men på skævt-smil-måde. Ferro er nok i virkeligheden den karakter jeg var allermest træt af, men alligevel elskede jeg hendes kapitler. Hun var så anderledes end de andre, ualmindelig stædig og ualmindelig dum, men alligevel var hun spændende, fordi hun var så anderledes end de andre.

Konklusionen må være, at Stålets Vilje faktisk er en rigtig god bog. Den er underholdende, og karaktererne er livlige og føles realistiske og virkelige. Jeg kunne tydeligt mærke at den her bog var optakten til de andre, og jeg tror plottet og handlingen bliver mere klar i de næste bøger. I hvert fald er jeg ikke afskrækket fra at fortsætte med serien, faktisk glæder jeg mig lidt, fordi jeg gerne vil vide hvad der sker herfra. Og jeg er virkelig spændt på Gloktas skæbne!

3 meninger om “Anmeldelse: Den Første Lov #1: Stålets Vilje

  1. Jeg er meget enig i din anmeldelse – bogen er ret lovende, men den er virkelig lang tid om at komme i gang. Normalt har jeg intet problem, når man følger forskellige personer i de enkelte kapitler, men i denne bog var det ret forvirrende i starten. Jeg kan dog godt lide, at de er så forskellige og ikke specielt stereotype set i forhold til de klassiske persontyper i fantasybøger.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

      1. Nej ikke endnu, men jeg regner med at gøre det. Muligvis efter sommerferien? Men dejligt at høre, at den opper sig😀

        Mvh.
        Den lille Bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s