Anmeldelse: Det Døde Land #1: Golak

9127010pink 5 stjerner



  • Titel: Golak
  • Serie: Det Døde Land #1
  • Forfatter: Josefine Ottesen
  • Antal Sider: 323
  • Udgivelse: 2008
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Høst & Søn
  • ISBN: 9788763809276
  • Læst: 17/5 til 19/5

Jonah har altid været anderledes end alle andre i den lille, isolerede bjergby. Folk omkring ham sætter lydighed, bøn og hårdt arbejde over alt andet, mens de prøver at genskabe et liv, som det så ud, inden verden blev lagt øde. I det døde land omkring byen lever kun de deforme monstre, golakkerne. Deres angreb får forfærdelige følger, og Jonah opdager, at golakkerne ikke står menneskene så fjernt, som landsbyens ældste påstår. Langsomt går det op for ham, at det ikke er den eneste usandhed. Livet både i landsbyen og i hans egen familie bygger på et væv af fortielser, hemmeligheder og løgne.

”I stedet for at overgive sig i hænderne på Den Almægtige, som Pjotr sikkert ville have anbefalet ham, mærkede han et klarsyn af ensomhed brede sig i sit sind. Han var ikke en af dem. Han ville aldrig blive en af dem. Uanset hvad han gjorde, ville han altid være brændemærket som anderledes.”


Wauw hvor var det bare en god bog! Jeg skulle egentlig bare lige læse et par kapitler til at starte på inden jeg havde planlagt at gøre rent, men pludselig havde jeg læst 200 sider og glemt alt om planlagt rengøring. Jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at læse.

Egentlig er det lidt sjovt, for Jonah er sådan en type personlighed som jeg egentlig burde hade. Han er ikke altid alt for skarp, har lidt for travlt med at være oprørsk til at tænke sig om, og temmelig egoistisk. Meget egoistisk faktisk. Han sætter spørgsmålstegn ved alting, og formår altid at gøre det på en sådan måde, at han virker fjendtlig, oprørsk og utilnærmelig. Men faktisk minder Jonah mig og mig selv da jeg var 15-16 år. Ret skal være ret, jeg var præcis som Jonah. Ualmindelig selvoptaget, meget oprørsk og meget rapkæftet. Jeg kunne for min død ikke holde min kæft, og det kan Jonah heller ikke. Så selvom han er temmelig utiltalende og egentlig lidt en idiot, så så jeg utrolig meget af mig selv i ham. Nu er det jo heller ikke fordi Jonah er uden kvaliteter, for han har faktisk et ganske godt hjerte indeni. Han vil gerne hjælpe andre, gøre livet nemmere for andre, og så er han videbegærlig.

Rigtig meget af historien bygger på Jonahs udvikling som karakter. Man skal vide når man går ind i bogen, at det ikke er huhej action og plotrelateret udvikling fra start til slut. I stedet er det mere en slags fortælling om et liv, om Jonahs rejse og personlige udvikling. Lidt ligesom med Krigeren-trilogien faktisk. Der bliver beskrevet utrolig meget som for nogen vil føles som fyld, men for mig føltes det som virkelighed. Jeg levede livet sammen med Jonah, og jeg synes det er fantastisk at få et indblik i den her verden, i Jonahs verden, uden at det alt sammen behøver være action og plotudvikling. Nogle gange er det rart med en historie der bare er en historie. Ikke fordi der ikke er et plot, for det er der, men det føles mere som en historiebaseret bog end en plotbaseret bog, hvis i forstår hvad jeg mener? Jeg levede mig totalt ind i historien, og selv markarbejde syntes jeg var spændende at høre om.

I forhold til hvor bogen foregår, så er vi i en dystopisk fremtidverden. Noget er sket, så teknologi er mere eller mindre forsvundet, verden er lagt øde og hærges af Golakker, som er menneskelignende monstre, men vansirede og deforme. Man lever som man gjorde i middelalderen, mad er altid en mangelvare, og der skal arbejdes for føden. Jonah bor i et landsbysamfund, hvor fortiden glemmes øjeblikkeligt. Og specielt alt hvad der skete før kollapset er forbudt at tale om. I det hele taget er det forbudt at stille spørgsmål om noget som helst relateret til fortiden, det er forbudt at fordybe sig i noget ud over fysisk arbejde, og det er især forbudt at opfinde noget som helst nyt. Byen styres af et råd bestående af mænd, som tager alle de beslutninger der måtte være behov for. Det er ikke fordi man får så meget information om hvad det er der har bragt verden ud i kaos og ødelæggelse, men Jonah er jo nysgerrig ad helvede til, så han vil selvfølgelig vældig gerne vide det. Resultatet af det er, at vi langsomt får serveret små bidder af hvem-hvad-hvor-hvorfor om den katastrofe, der lagde jorden øde, og om landsbyen som måske ikke er så fantastisk og idyllig som man skulle tro. Der lurer mørke hemmeligheder, og det er langt fra dem alle sammen der ser dagens lys i den her bog.

Opsummering: Jeg var vild med den her bog! Jeg blev lynhurtigt fanget, og pludselig havde jeg læst 200 sider uden at tænke over det. Jonah er en fantastisk karakter og gennemgår så meget personlig udvikling. Jeg så meget af mig selv i Jonah, så uanset hvor uperfekt han er, så var det en fornøjelse at følge hans historie. Bogen er fantastisk medrivende og fængende, og jeg er så klar på mere Jonah og flere hemmeligheder i næste bog.

3 meninger om “Anmeldelse: Det Døde Land #1: Golak

      1. MissValentin

        Haha det kender jeg godt. Jeg smed den hendes vej, fordi den bare var lige i øjet og så god!😀 Lækkert at hun mente det samme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s