Bagsidetekst til Ravenens Hvisken

I sidste uge udgav jeg et cover release-indlæg på RAVNENES HVISKEN, bog et i en ny fantasy-trilogi inspireret af nordisk mytolog. På det tidspunkt var der ikke frigivet en bagsidetekst endnu, men det er der så kommet – og oven i købet er der også frigivet cover på bog to og tre, og jeg er fuldstændig forelsket❤

ravnenes hvisken

Nordisk fantasy noir, hvor en række bestialske mord viser sig at hænge sammen med en urgammel profeti om verdens undergang.

17-årige Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Men kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle.

Pludselig er den lille by fuld af fremmede. De har mystiske kræfter, og de kredser om Anne, som ikke er vant til at have folk tæt på. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at hjælpe hende. Men er de venner eller fjender? Kan hun stole på sine følelser efter et helt liv alene?

En vil hun forelske sig i.

En vil blive hendes bedste ven.

En vil redde hendes liv.

Og en vil slå hende ihjel.

Første bind i en trilogi. Andet bind udkommer i 2017, og tredje bind i 2018.

De to næste bøger udkommer henholdsvis i 2017 og 2018, så vi må væbne os med tålmodighed. Men hey, så pæne som bøgerne er og så fantastiske som de ser ud sammen, så er det helt OK med mig.

ravneneshvisken

Bog et udkommer som sagt 1. Juni fra forlaget Carlsen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s