Nye Udgivelser Maj 2016: De Danske

Jeg er virkelig glad for at se, at der kommer en dansk oversættelse af Talon af Julie Kagawa. Jeg har læst bogen på engelsk, og den var virkelig god! Jeg bliver også altid lidt glad indeni når der oversættes ungdomsbøger og fantasy til dansk, uanset om jeg har læst dem på engelsk eller ej. Jeg husker tydeligt hvor begrænset udvalget var da jeg var 15 og cravede fantasy og paranormal romance til den store guldmedalje.

Vær opmærksom på, at bagsideteksten fra bøger som er en del af en serie kan indeholde spoilers fra de tidligere bøger, ligesom udgivelsesdatoen også kan ændre sig.

ItemImage (14)

  • Titel: Dragerne
  • Serie: Sagaen om Talon #1
  • Forfatter: Julie Kagawa
  • Forlag: Harper Collins Nordic
  • Udgivelse: 2/5

En drage, skjult i en piges krop. Soldater, der ønsker at udslette hele hendes slægt. Kampen for overlevelse nærmer sig. Ember Hills skæbne afhænger af, om hun kan besejre Skt. Georgs-ordenen, en magtfuld orden af dragejægere. Hun er ikke hvilken som helst pige, for hun bærer nemlig på en livsfarlig hemmelighed. Garret Xavier Sebastian er en af soldaterne, der vil slå hende ihjel. Men alt, hvad han hidtil troede, han vidste om drager, vendes på hovedet, da han møder Ember. En krig nærmer sig, og det uundgåelige spørgsmål hænger som et skarpt sværd over deres hoveder: Skal de forene sig i kampen mod ondskaben og kæmpe for deres venskab? Eller skal de følge deres skæbne, som har været forudbestemt siden tidernes morgen, og udslette hinanden?Et magisk eventyr om en piges kamp mod ondskaben.


 

ItemImage

  • Titel: Bare en Dag
  • Serie: –
  • Forfatter: Gayle Forman
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 4/5

Allysons liv er præcis som hendes kuffert: pakket, planlagt og ordentligt. Lige indtil hun på den sidste dag i sin tre uger lange rejse rundt i Europa møder Willem. Han er alt det, Allyson ikke er, og han slår fuldstændigt benene væk under hende. Da han opfordrer hende til at droppe sine planer og tage med ham til Paris, er Allyson klar. Det ligner hende ellers ikke at være så spontan, men det fører til en dag med chancer, frihed, nærhed og forelskelse: et døgn, der forandrer Allysons liv.

En bog om kærlighed, rejser og identitet, og om hvordan tilfældigheder kan ændre ens liv.

Af forfatteren til HVIS JEG BLIVER


ItemImage (1)

  • Titel: Vilde Bølger
  • Serie: Vandflammens Saga #2
  • Forfatter: Jennifer Donnelly
  • Forlag: Alvilda
  • Udgivelse: 4/5

Serafina, Neela, Ling, Ava, Becca og Astrid – seks havfruer fra hver deres hjemstavn – er alle blevet hidkaldt af de gådefulde havhekse.

Sammen lærer de sandheden: at de hver især nedstammer fra de seks, en særlig udvalgt forsamling, der for over 4.000 år siden regerede Atlantis, før riget kom under angreb og forsvandt i havet. Nu rører den samme ældgamle ondskab på sig igen, og kun som gruppe kan havfruerne gøre sig forhåbninger om at frelse deres verden og sig selv.

For at forene deres kræfter er de tvunget til at finde hver deres magiske talisman. Under sin søgen møder Serafina en gammel ven – men da han viser sit sande ansigt, er hans forræderi som en vild og voldsom bølge, der truer med at knuse hende.

Anden bog i “Vandflammens saga”. 


ItemImage (2)

  • Titel: Dine Drømmes Top Ti
  • Serie: –
  • Forfatter: Franziska Moll
  • Forlag: Turbine
  • Udgivelse:  6/5

Rørenderoman om ung kærlighed – og død

Først vil hun ikke have noget med ham atgøre. Elena har problemer nok i sit liv. Men Rico kæmper for at nå ind tilhende, og til sidst lykkes det. Elena og Rico bliver kærester, og de erlykkelige. Lever i deres egen boble af kærlighed, den slags kærlighed, som ikkeret mange kommer til at opleve i hele deres liv.

Men så rammer ulykken. Rico køres ned af enbil og sendes i dyb koma. Elena kæmper for at holde ham i live. At få ham tilat vende tilbage. I hans computer finder hun Ricos liste med ti ting, han vilopleve, før han dør. Og så går Elena i gang med at realisere de ti ønsker – somikke alle er uden risiko for hende selv.

”Dine drømmes top ti” er en rørendeklump-i-halsen-bog om to unge, der har fundet hinanden og kærligheden i enellers turbulent verden. Bogen krydsklipper mellem før og nu, og sproget erintenst nærværende, så det formidler de store følelser på en på én gangunderspillet og kraftfuld måde. En kærlighedsroman, der vil gå lige i hjertetpå alle teenagere. 


ItemImage (3)

  • Titel: Rivalerne
  • Serie: Beautiful Idols #1
  • Forfatter: Alyson Noël
  • Forlag: Harper Collins Nordic
  • Udgivelse: 10/5

Rivalerne er New York Times bestseller-forfatteren Alyson Noëls første bog i en nervepirrende trilogi, om hvordan vores største drømme kan blive vores værste mareridt. Layla Harrison vil være journalist, hun vil noget med sit liv og hun gider ikke tilbringe dagene med at hænge ud på stranden mere. Aster Amipur skriger næste gang en casting leder siger; ”Vi har brug for folk med forskellige baggrunde, men ikke en med din i denne omgang.” Tommy Phillips drømmer om, at hans guitarspil vil få hans kendte, men fraværende far, til at lægge mærke til ham. Madison Brooks derimod tog selv kontrollen over sin skæbne for længe siden. Hun er Hollywoods pt. hotteste stjerne, og at hun har trampet på alt og alle på sin vej mod toppen, er ikke noget, hun gider bruge tid og energi på at tænke over. I hvert tilfælde ikke før Layla, Aster og Tommy havner i VIP delen af det glamourøse natteliv i Los Angeles. De lokkes ind i et risikofyldt spil, hvor Madison Brooks er målet. Og da de tænker, at nu … nu har de endelig en enkeltbillet til det liv, de har drømt om, forsvinder Madison.


ItemImage (4)

  • Titel: Boot Camp
  • Serie: Rock War
  • Forfatter: Robert Muchamore
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 11/5

Andet bind i Robert Muchamores serie til unge om venskab, drømme og den ultimative musikkonkurrence: ROCK WAR. 

Jay, Summer og Dylan er på vej til boot camp.

De glæder sig til seks uger fyldt med fester, venskab og musik.

Men det viser sig hurtigt, at livet som rockstjerne ikke er så nemt, som man skulle tro.

Og det er ikke alle, som kan klare presset.


ItemImage (5)

  • Titel: Odinsbarn
  • Serie: Ravneringene #1
  • Forfatter: Siri Pettersen
  • Forlag: Høst & Søn
  • Udgivelse: 13/5

Forestil dig at mangle noget alle andre har. Noget som beviser, at du hører til i denne verden, noget så vigtigt, at uden det, er du ingenting: En pest, en myte – et menneske.

Som 15-årig opdager Hirka, at hun er et odinsbarn – en haleløs råddenskab fra en anden verden. Foragtet. Frygtet. Og jaget. Hun aner ikke længere hvem hun er, og er tilmed på flugt for sit liv. Men dette er kun begyndelsen, og Hirka er ikke den eneste råddenskab, der er kommet fra en anden verden, men måske den eneste, der ikke er kommet for at dræbe.

Odinsbarn er en storslået fantasyfortælling med rødder i nordisk mytologi. En historie om at skille sig ud fra mængden, om fremmedhad, fordomme, magtbalancer og kærlighed. Det er den første af tre bøger om pigen Hirka i trilogien Ravneringene.


ItemImage (6)

  • Titel: Fordi Jeg Elsker Dig
  • Serie: –
  • Forfatter: Helene Uri
  • Forlag: Klim
  • Udgivelse: 15/5

Frederik har verdens største smil. Han er tjekket, sjov og sød. Alle elsker Frederik. Og nu er han Elins kæreste. Tænk, at det overhovedet kunne ske! Det føles næsten som om, hun er hovedpersonen i en eller anden romantisk film … lige indtil sms’erne fra Bjørn begynder at tikke ind. Og det værste sker.

‘Fordi jeg elsker dig’ er Elins historie. En historie om forelskelse og kærlighed, manipulation, mishandling og svigt. 


ItemImage (7)

  • Titel: Den Fortabte Fem
  • Serie: Arven fra Lorien #4
  • Forfatter: Pittacus Lore
  • Forlag: Tellerup
  • Udgivelse: 18/5

Garderne har trukket sig tilbage til Nis lejlighed
og overvejer nu deres næste træk.
Nummer Ti, Ella, har frygtelige mareridt,
og ingen ser ud til at kunne hjælpe hende.

Da de modtager en besked fra Nummer Fem,
beslutter de at finde ham før mogadorianerne,
men de finder meget mere end den sidste Garde.

Det viser sig dog hurtigt
at Fem ikke er helt som forventet,
og snart trues Garderne ikke kun af Setrákus Ra,
men også af indbyrdes konflikter.


ItemImage (8)

  • Titel: Muren Omkring Os
  • Serie: –
  • Forfatter: Nova Ren Suma
  • Forlag: Høst & Søn
  • Udgivelse: 20/5

En velskrevet tour de force af en YA-roman – En fortælling om skyld og uskyld, der blander elementer fra Netflix’ populære fængselsserie Orange is the New Black med den psykologiske (ballet)thriller Black Swan.

Uden for muren danser Violet sig til tops i en benhård ballet-verden, da noget truer med at afsløre sandheden bag hendes resultater.

Inden for muren sidder Amber, som har været i ungdomsfængsel så længe, at hun dårligt nok kan huske, hvordan det er at leve et normalt liv.

Og så er der Oriana, som kender til begge pigers allermørkeste hemmeligheder. Oriana som dansede ballet, men døde kort tid efter, hun kom i ungdomsfængsel…

Hvad skete der den aften, Oriana satte sig op imod Violets mobbere? Hvad skete der den fatale nat i ungdomsfængslet, der ændrede alt? Muren omkring os er et overnaturligt, psykologisk drama om skyld og uskyld og den hårfine balance derimellem – fængende fortalt af tre utroværdige fortællestemmer.


ItemImage (9)

  • Titel: Arvens Hævn
  • Serie: –
  • Forfatter: Mathilde Gram
  • Forlag: One Horizon Publishing
  • Udgivelse: 2/5

Arvens hævn er fortællingen om Arias kamp for rigets overlevelse. Det er en fortælling om styrke, mod, sorg og kærlighed, som løfter læseren ind i et uforglemmeligt univers med engle, excalioner og havets folk.  

Da Arias mor dør, tvinges Aria til at finde det gemte rige, Zilicius. Her møder hun de smukke excalioner og de mørke og lyse engle, som skal hjælpe hende i kampen mod mørkets fyrste. Aria er tvunget til at kæmpe sit livs kamp, mens hun samtidig kæmper for kærligheden til den mørke engel, Milas, og for at leve videre efter sin mors død. Hun kæmper for at blive accepteret i en verden, hvor hun som en blanding af lys og mørke slet ikke er tilladt at leve. Mørkets fyrste har evner, som kan fange engles sjæle og høste deres magt. Fyrsten har en enorm hær og vil gøre alt for at herske over det rige, som han længe har tørstet efter. Så spørgsmålet er – har Aria en chance mod denne ondskab, der har rustet så længe?


ItemImage (10)

  • Titel: Odinsulven
  • Serie: Arnulfsagaen #3
  • Forfatter: Susanne Clod Pedersen
  • Forlag: Bazar
  • Udgivelse: 2/5

Til alle, der elsker historiens vingesus, nordisk mytologi, spænding, action, underfundig humor og den store episke fortælling. Til læsere i alle aldre og begge køn. Stort anlagt serie om vikinger         

3. bind i den stort anlagt vikingesaga.      ”

Alle taler om vikingetiden. Alle tror, de har et billede af vikingetiden. Men Susanne Clod Pedersens bøger er det sted, jeg er kommet tættest på – hun ved, hun tror, hun kan. Jeg går ind i hendes fortalte rum, og jeg er i en anden verden.” – Maria Helleberg   

”Vedkommende, historisk korrekt og HAMRENDE spændende. Man kan smage blodet, man kan dufte røgen og man kan føle de varme stærke følelser vores forfædre kæmpede med. En fantastisk historie som jeg kan anbefale alle med eventyr og kampgejst i blodet at læse.” – Jim Lyngvild


 

ItemImage (11)

  • Titel: Forbandede Kærlighed
  • Serie: –
  • Forfatter: Colleen Hoover
  • Forlag: Lovebooks
  • Udgivelse: 6/5

“Forbandede kærlighed” er en hjerteskærende og hed fortælling om kærligheden, når den gør allermest ondt. 

Tate Collins opdager på den hårde måde at kærlighed er en forbandet størrelse, da hun møder den hemmelighedsfulde pilot Miles Archer. Selvom de intet har til fælles og ikke engang er venner, har de en stærk seksuel kemi og en ubestridelige gensidig tiltrækning. Derfor er den logiske løsning, at indlede et uforpligtende forhold udelukkende baseret på sex. Tate har ikke tid til en kæreste og Miles er ikke ude efter kærlighed. Forholdets eneste betingelser er, at hun aldrig må spørge om hans fortid og at hun ikke skal forvente en fremtid. Men, som Tate opdager i “Forbandede kærlighed”, er det lettere sagt end gjort.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s