Nye Udgivelser April 2016: De Danske

En af aprils udgivelser jeg glæder mig allermest til at læse er næste bog i Mercy-serien af Patricia Briggs. Jeg var ret glad for de første to, og bog tre udkommer i april.

Vær opmærksom på, at bagsideteksten fra bøger som er en del af en serie kan indeholde spoilers fra de tidligere bøger, ligesom udgivelsesdatoen også kan ændre sig.


 

ItemImage (1)

  • Titel: Skæbnesværdet
  • Serie: Magnus Chase og De Nordiske Guder #1
  • Forfatter: Rick Riordan
  • Forlag: Carlsen
  • Udgivelse: 4/4

Magnus Chase er helten i en ny serie af Rick Riordan, som skriver i sin kendte blanding af spænding og humor, men denne gang om de nordiske guder.

Magnus Chase har ikke haft det for let. Siden en forfærdelig nat for to år siden, da hans mor sagde, at han skulle løbe for livet, har han levet alene på gaden i Boston på flugt fra politiet og myndighederne.

Men også andre er på jagt efter Magnus: Hans onkel Randolph, som hans mor altid har advaret ham imod. Da Magnus falder i onklens baghold, fabler Randolph løs om nordiske guder og et fantastisk sværd, som har været tabt i tusindvis af år, men som retmæssigt tilhører Magnus. Historier om Asgårds guder, ulve og Ragnarok bobler op i Magnus’ hukommelse. Men i samme øjeblik bliver byen angrebet af et ildmonster, som tvinger ham til at vælge mellem at redde sig selv eller hundredevis af uskyldige mennesker. Nogle gange er døden den bedste start på et nyt liv …

Rick Riordans bøger er oversat til 37 sprog og har solgt mere end 30 millioner eksemplarer.


ItemImage (14)

  • Titel: Storhed og Fald
  • Serie: Spirit Animals #6
  • Forfatter: Eliot Schrefer
  • Forlag: Alvilda
  • Udgivelse: 7/4

SOLNEDGANG

Langt ude i ørkenen ligger en vidunderlig oase, der er regeret af guldtalismanens vogter, den mægtige løve Cabaro. Intet menneske har nogensinde sat sin fod i løvens rige, og det er umuligt at krydse ørkenen og rejse til oasen.   

Conor, Abeke, Meilin og Rollan har før gjort det umulige. Men nu er deres hold spredt, og fællesskabet er gået i opløsning på grund af forræderi.

De unge helte har allerede ofret meget i deres jagt på talismanerne, men det ser ud til, at de endnu ikke har bragt deres største offer.


ItemImage

  • Titel: North Dakota – Der Starter Vi Forfra
  • Serie: –
  • Forfatter: Jesper Nicolaj Christiansen
  • Forlag: Høst & Søn
  • Udgivelse: 8/4

Jonas er ubesejret i sit nye hood på Vestegnen, hvor der kæmpes med de bare næver, og Last Man Standing vinder kampen.

Efter farens død rykker Jonas med sin mor og dennes kæreste til Tåstrup. Hvad der skulle være en ny start på tilværelsen efter en voldsdom, udvikler sig til et farligt liv, hvor Jonas slås for penge i et råt rocker-miljø, der er svært at slippe ud af igen. Han scorer den attraktive Sonja og vinder sine fights, men angsten er en nådesløs skygge, og drømmen om at slippe væk fra Alting trækker i Jonas.


 

ItemImage (1)

  • Titel: Jernfeen
  • Serie: Mercy #3
  • Forfatter: Patricia Briggs
  • Forlag: Tellerup
  • Udgivelse: 13/4

Mercy hygger sig med sine venner,
dyrker karate og passer sit arbejde som mekaniker.
Men hun har svært ved at vælge
mellem de to lækre varulve, Adam og Samuel,
og samtidig er hun angst for at de lokale vampyrer
vil hævne hendes drab på to af deres egne.

Da Mercys gamle chef, feen Zee, arresteres for mord,
påtager hun sig at bevise hans uskyld.
Det viser sig dog hurtigt at være en livsfarlig opgave,
for feerne er et menneskefjendsk og mystisk folk,
der ikke bryder sig om at hun blander sig i deres sager.
Mercys liv står på spil, og hun får brug for hjælp
fra både mennesker, feer og varulve.
Men hvem kan hun stole på?


ItemImage (2)

  • Titel: Uskyldigt Blod
  • Serie: House of Comarré #1
  • Forfatter: Kristen Painter
  • Forlag: Tellerup
  • Udgivelse: 14/4

Smuk og dødbringende

Chrysabelle er comarré, en særlig menneskerace
hvis blod bliver solgt til skyhøje priser
til de adelige vampyrer.
Da hendes herre findes myrdet,
bliver hun straks hovedmistænkt
og må søge tilflugt i menneskenes verden.
Her møder hun Mal, en udstødt
og halvt vanvittig vampyr,
forbandet til at blive hjemsøgt af sine ofre.
Chrysabelle og Mal tvinges ind i en kamp
mod en magtsyg vampyr
som ønsker at sammensmelte menneskene
og de overnaturliges verden.

Taber de … taber menneskeheden …


ItemImage (3)

  • Titel: Kød og Blod
  • Serie: Huse of Comarré #2
  • Forfatter: Kristen Painter
  • Forlag: Tellerup
  • Udgivelse: 14/4

Smuk og dødbringende

Chrysabelle og Mal har ikke set hinanden siden kampen mod Tatiana,
og Mal frygter at hun vil svigte sit løfte til ham.
Chrysabelle har skjult sorgens ring,
og Tatiana leder nu efter både den og hende.
Bruddet på pagten har aktiveret den hemmelige organisation, kubai mataen,
der sender den charmerende vampyrdræber, Creek, ud
for at beskytte Chrysabelle og ringen.
Mal mener dog at dén opgave er hans,
og Chrysabelle vil slet ikke beskyttes.


Kan en vampyr, en vampyrdræber og en comarré samarbejde,
eller vil deres stridigheder være til Tatianas fordel?


 

ItemImage (4)

  • Titel: Ondt Blod
  • Serie: House of Comarré #3
  • Forfatter: Kriten Painter
  • Forlag: Tellerup
  • Udgivelse: 14/4

Smuk og dødbringende

Chrysabelle er knap kommet sig efter sit skæbnesvangre besøg hos Aurelianen før hun planlægger at vende tilbage.
Mal frygter for hendes liv, men velvidende at han ikke kan stoppe hende,
indvilliger han i at hjælpe.

Sammen med shadeux-feen, Mortalis,
rejser de til den – for vampyrer – lukkede by, New Orleans,
for at hente sorgens ring.
Men ringen er i en magtfuld fes varetægt,
og han er ikke indstillet på at aflevere den uden betaling.
Imens opnår Tatiana større og større magt,
og i Paradise City kæmper Creek både mod en viljefast borgmester,
og de overnaturlige kræfter som er ved at vågne.
Samhain rykker stadig nærmere,
og dermed den endelige sammensmeltning
mellem menneskenes og de overnaturliges verden.


 

ItemImage (5)

  • Titel: Mellem Linjerne
  • Serie: –
  • Forfatter: Jennifer Echols
  • Forlag: Tellerup
  • Udgivelse: 14/4

Erin er lige startet på universitetet hvor hun forfølger sin drøm om at blive forfatter. Drømmen har dog allerede haft sin pris, for da hun nægtede at videreføre familiens hestefarm, blev hun gjort arveløs.

Erin må nu klare sig uden en krone på lommen, og endnu værre går det da hun skriver en romance baseret på en fyr hjemmefra, og fyren begynder på hendes skrivehold netop som de skal til at diskutere hendes historie.

Fyren hedder Hunter, og han har stjålet langt mere end Erins hjerte.
Han er også den nye arving til den farm og formue, der egentlig var hendes.
Erin har tusind gode grunde til at hade ham, men det er svært at føle sig frastødt
når man egentlig føler sig tiltrukket …


ItemImage (1)

  • Titel: Fangirl
  • Serie: –
  • Forfatter: Rainbow Rowell
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 28/4

Cath er Simon Snow-fan – kæmpe Simon Snow-fan! Hun og hendes søster Wren levede og åndede for Simon Snow-serien, da de var børn. De læste og læste og læste. De skrev Simon Snow-fanfiction. De klædte sig ud som karaktererne til filmpremiererne.Det er Caths søster vokset fra nu. Men det er Cath ikke – hun VIL ikke vokse fra det.De to søstre skal på college, og Wren har meddelt Cath, at hun ikke gider dele værelse med hende. Så Cath står alene – helt uden for sin comfort-zone. Hun har en sur roommate med en sød kæreste, som hele tiden er i nærheden. Hun har en lækker klassekammerat, som kun gider tale om tekster. Og hun kan ikke lade være med at bekymre sig om sin far, som aldrig før har været alene.Så spørgsmålet er: Kan Cath klare livet på college uden sin søster ved hånden? Er hun klar til at starte et liv på egen hånd? Og har hun overhovedet lyst til at starte et nyt liv – uden Simon Snow?


ItemImage (1)

  • Titel: Dronningen af Tearling
  • Serie: Dronningen af Tearling #1
  • Forfatter: Erika Johansen
  • Forlag: People’s Press
  • Udgivelse: 29/4

Dronningen af Tearling er en medrivende fantasyroman til læsere af Hunger Games og Game of Thrones.

Prinsesse Kelsea er opvokset i eksil, langt fra familiens kongerige. På hendes nittenårs fødselsdag ankommer den tidligere dronnings vagtværn for at eskortere hende tilbage til slottet, så hun kan genvinde sin retmæssige trone. Med sig har hun Tearling-safiren, der besidder store magiske kræfter, og hun får brug for den og al den hjælp, hun kan få, hvis det skal lykkes hende at nå sit mål.

Den første bog i trilogien om dronning Kelsea og kongeriget Tearling.


 

ItemImage (8)

  • Titel: Før De Bliver Hængt
  • Serie: Den Første Lov #2
  • Forfatter: Joe Abercrombie
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 14/3

Hvordan forsvarer man en by, der er omringet af fjender og undermineret af forrædere, når man på ingen måde kan stole på sine forbundsfæller, og når ens forgænger er forsvundet sporløst? Det er nok til at give en torturbøddel lyst til at løbe skrigende bort – hvis han så i øvrigt bare kunne gå uden en stok – og inkvisitor Glokta har brug for at få svar på nogle spørgsmål, før den gurkiske hær kommer og banker på byens porte.

Nordboere er gået over grænsen til Angland og har spredt død og ødelæggelse overalt i det iskolde land. Kronprins Ladisla er opsat på at drive dem tilbage og vinde udødelig hæder. Der er kun ét problem: Han har kommandoen over den hærstyrke, der har den dårligste udrustning, den dårligste træning og den dårligste ledelse i verden.

Og Bayaz, troldmanden, står i spidsen for en gruppe af dristige eventyrere på en mission, der fører dem gennem fortidens ruiner. Den mest hadede kvinde i Syden, den mest frygtede mand i Nord og den mest egoistiske dreng i Unionen er besynderlige rejsefæller, men også – hvis de ikke hadede hinanden så meget – potentielt dødbringende.

Gamle hemmeligheder bliver afsløret. Blodige slag bliver udkæmpet.Bitre fjender bliver tilgivet – men ikke før de bliver hængt.


ItemImage (6)

  • Titel: Englens Død
  • Serie: Dominic-trilogien
  • Forfatter: Pernille Vørs
  • Forlag: mellemgaard
  • Udgivelse: 11/4

Alt er vendt op og ned i Catharinas liv, efter hun er blevet introduceret for Ian Dominics verden. Til trods for de voldsomme ting, som han har udsat hende for, har han stadig en plads i hendes hjerte. Da han erklærer sin kærlighed til hende, sætter hun ham ubevidst på en prøve, men i virkeligheden er det hende selv, der igen bliver udfordret, da hun finder ud af Ians livslange hemmelighed. Den hemmelighed, der til dels er skyld i hans mørke side. Catharina kan ikke lade hemmeligheden ligge og begynder derfor at grave dybere i Ians fortid – uden hans viden. Men en fortid kan være hemmeligholdt af så mange årsager. Det er ikke kun Ian, der har interesse i at holde sandheden skjult, andre med mere dystre intentioner ser også gerne at fortiden forbliver fortid.  

Englens død er sidste bind i Dominic-trilogien. Tidligere udkom Spillet om sirenen og Magtens pris.    


 

ItemImage (7)

  • Titel: Odinsulven
  • Serie: Arnulfsagaen #3
  • Forfatter: Susanne Clod Pedersen
  • Forlag: Bazar
  • Udgivelse: 8/4

Til alle, der elsker historiens vingesus, nordisk mytologi, spænding, action, underfundig humor og den store episke fortællingTil læsere i alle aldre og begge kønStort anlagt serie om vikinger         3. bind i den stort anlagt vikingesaga       

”Alle taler om vikingetiden. Alle tror, de har et billede af vikingetiden. Men Susanne Clod Pedersens bøger er det sted, jeg er kommet tættest på – hun ved, hun tror, hun kan. Jeg går ind i hendes fortalte rum, og jeg er i en anden verden.” – Maria Helleberg   

”Vedkommende, historisk korrekt og HAMRENDE spændende. Man kan smage blodet, man kan dufte røgen og man kan føle de varme stærke følelser vores forfædre kæmpede med. En fantastisk historie som jeg kan anbefale alle med eventyr og kampgejst i blodet at læse.” – Jim Lyngvild  

 ”Endelig! Endelig er der én, som fortæller, hvordan det virkelig var med vikingerne. Her kommer the real thing. Det er som at være der selv. Drønspændende og medrivende.” – Politiken

 ”Hæsblæsende aktion. Man rives med af et forrygende forløb, der er sammensat med sans for suspense og overraskelseseffekter.” – Berlingske Tidende  

 ”Underholdende. Seriøs research. Man keder sig bestemt ikke i Arnulfs selskab.” – Jyllandsposten 


 

e9a0513a8c9e1c8a41639961815023e6

  • Titel: Som Stjernerne Står
  • Serie: Losing it #1
  • Forfatter: Cora Carmack
  • Forlag: Lindhardt & Ringhof
  • Udgivelse: 1/4

En vidunderligt sjov og romantisk historie om at turde give slip og miste kontrollen et øjeblik for endelig at møde kærligheden. Bogen strøg til tops på både New York Times’ og USA Todays bestsellerliste med raketfart og er i dag solgt til udgivelse i mere end 10 lande.

“Kys, grin, drama og en kemi, der slår gnister og får dit hjerte til at galoppere. ‘Som stjernerne står’ har det hele!” – GOODREADS.COM

Kontrolfreaken Bliss Edwards er 22 år og snart færdig på college. Hun er glad for sit liv, hun er omgivet af gode venner, og hun har tjek på tingene. Der er bare én lille detalje: Hun har aldrig været i seng med en fyr.

En aften beslutter hun sig derfor for få det overstået med et one-night-stand. Men hun får i sidste øjeblik kolde fødder og efterlader en flot fremmed alene i sin seng. Og som om det ikke var pinligt nok i sig selv, opdager hun dagen efter, at hendes nye dramalærer er manden, hun efterlod nøgen i sin seng for mindre end otte timer siden …

CORA CARMACK er en amerikansk bestsellerforfatter, opvokset i en lille by i Texas og bosat i New York, hvor hun tilbringer sin tid med at skrive, rejse og bingewatche Netflix. “Som stjernerne står” er hendes debutroman og den første bog i den populære Losing It-trilogi.


 

Capture

  • Titel: Genfødt
  • Serie: Shadow Falls After Dark #1
  • Forfatter: C. C. Hunter
  • Forlag: Tellerup
  • Udgivelse: 26/4

Endnu ingen beskrivelse.

 

 

 

 

2 meninger om “Nye Udgivelser April 2016: De Danske

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s