- Titel: Sea Glass
- Serie: Glass #2
- Forfatter: Maria V. Snyder
- Antal Sider: 472
- Udgivelse: 2010
- Sprog: Engelsk
- Originalsprog: Engelsk
- Forlag: Mira Books
- ISBN: 9780778303367
- Læst: 17/3 til 23/3
Like the colorful pieces of sea glass washed up on shore, Opal has weathered rough waters and twisting currents. But instead of finding a tranquil eddy, Opal is caught in a riptide. Her unique glass messengers which allow instant communication over vast distances have become a vital part of Sitian society. Once used solely by the Councilors and magicians, other powerful factions are now vying for control. Control of the messengers equals control of Sitia. Unfortunately that also means control of Opal.
If that isn’t enough of a problem, Opal’s determination to prove blood magic is still being used is met with strong resistance. The Council doubts her, her mentor doubts her, and even her family is concerned. When her world is turned upside down, she begins to doubt herself. In the end, Opal must decide who to believe, who to trust, and who has control—otherwise she will shatter into a million pieces and be swept out by the tide.
ÅRH hvor var det bare en god bog! Jeg elskede den fra start til slut, jeg er vild med mystikken, magien og hele historien. Opal er helt fantastisk som hovedperson, og hver gang jeg åbnede bogen forsvandt jeg ind i hendes eventyr i Sitia.
Egentlig er det lidt sjovt, for Opal er i denne her bog egentlig lidt en whiner. Hun svælger lidt i selvmedlidenhed og passiv aggressivitet, men helt ærligt – jeg var ligeglad. Opal er så virkelig, jeg forstod fuldkommen hvorfor hun følte som hun gjorde og reagerede som hun gjorde. Hvor hun i forrige bog var optimistisk naiv er hun nu pessimistisk naiv. Hun har fået nogle ordentlig hug i tilliden til andre mennesker, og jeg forstår hende godt. Sådan som alle andre behandler hende ville jeg helt klart også gå i defensiven. Opal har aldrig gjort nogen ondt uden at være nødt til det, og alligevel bliver hun behandlet som et udskud og en forbryder. Opal er stærk, og selvom hun ind imellem søber lidt i sin egen selvmedlidenhed, så kommer hun altid op på hesten igen. Hun er SÅ fierce!
Jeg er vild med den måde historien udvikler sig på. Når man læser bogen, så sker der rigtig mange ting som ikke umiddelbart har så meget sammenhæng. Man kan godt mærke, at der foregår et eller andet og at sammenhængen må være der, men den er ikke tydelig. Selv nu efter at have læst bog to er jeg ikke hundrede procent sikker på at jeg har fattet sammenhængen. Det er den her Sherlock Holmes-agtige følelse, følelsen af at man er på sporet, hvor nysgerrigheden ligesom tager over, og det var så fedt! Jeg kunne for min død ikke lægge den fra mig gennem størstedelen af bogen, den var vildt spændende og elskede hvert sekund.
Noget af det jeg også er vild med er magien. Opals magi er så anderledes, og i den her bog fortsætter hun med at opdage nye aspekter, nye ting hun kan. Jeg elsker, at bogen har sådan noget som glasmagikere, stormdansere og sjælestjælere, at magien er så anderledes og unik fra person til person. Det er vildt fedt!
Og så kan jeg også godt lide, at det ikke er romantikken der tager over. Den er der, men det handler lige så meget om Opal, om magt og magi og om kamp og retfærdighed. Jeg er vild med fyren, og jeg er endnu mere vild med, at han ikke tager pladsen fra alt det andet. Det er ikke romantikken der er hovedplottet, og det fungerede bare så godt.
Jeg var vild med den første trilogi om Yelena, men nu ved jeg at den her er min klare favorit af de to. Jeg er vild med Opal, magien og mystikken, og jeg håber sådan at bog tre er lige så fantastisk.