Anmeldelse: Dominic-Trilogien #2: Magtens Pris

27866026

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Magtens Pris
  • Serie: Dominic-Trilogien #2
  • Forfatter: Pernille Vørs
  • Antal Sider: 389
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: mellemgaard
  • ISBN: 9788793395343
  • Læst: 26/2 til 5/3

Catharina og Ian er ikke længere sammen, men glemme ham kan hun ikke uden videre. Hun ved, at hun skal holde sig langt væk fra ham, og som den stædige kvinde hun er, så lykkes det også. Altså lige indtil den dag Ian tilbyder hende et forhold – uden kontrakt – hendes inderste ønske.

Med lynets hast indleder de atter et hæsblæsende forhold, men trusler fra omgivelserne bringer deres samliv i fare. Den tillukkede og overbeskyttende Ian vil ikke involvere Catharina, så hun vælger at gå bag hans ryg for at få svar på de hemmeligheder, han tydeligvis har for hende. Og det, hun finder frem til, tvinger hende til at overveje, om det er noget, hun kan leve med.

Vil Ian nogensinde være i stand til at åbne sig op? Kan han gengælde hendes kærlighed? Er det kun gennem sex, han kan vise sine følelser? Catharina ved ikke sine levende råd, og mens spørgsmålene hober sig op, drages hun dybere og dybere ind i Ians dystre og fascinerende magtverden.

Magtens pris er andet bind i Dominic-trilogien.


 

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatter Pernille Vørs.

Kender i det der med, at man falder over en bog/tv-serie/tv-program/computerspil som man egentlig burde hade men alligevel elsker? Det er sådan jeg har det med MAGTENS PRIS. Og så skal man også lige være OBS på, at det er en erotisk bog, så der forekommer rimelig heftige sexscener. Det har jeg ikke spor imod – jeg kan godt lide sexy times i mine bøger, haha!

Det er virkelig mærkeligt, for den her bog er spækket med scener, personer og elementer som jeg burde hade eller rent faktisk hadede, men alligevel kunne jeg simpelthen ikke stoppe med at læse. Der er en virkelig voldsom scene omkring side 116-117 eller så, som var virkelig modbydelig, og jeg overvejede at droppe at læse bogen færdig. Men jeg kunne ikke. Jeg måtte vide mere, jeg måtte have mere, jeg kunne ikke klare ikke at vide, hvordan det skulle gå Catharina og Ian.

Apropos Ian, så er han stadig en nar. En rigtig, modbydelig nar. Jeg bliver aldrig nogensinde fan af den dominerende mand – en sådan mand som Ian burde i min optik kastreres og spærres inde, for han er komplet syg i roen. Men hold nu op hvor er det alligevel spændende at følge ham og Catharina sammen. Hvis bogen bare havde Ian og en intetsigende hovedperson ville det aldrig fungere, men Catharina og Ian er fyr og flamme sammen, de er gnistrende, glødende og skiftevis varme og kolde. Forholdet går op og ned i bølger, og det er simpelthen bare så vanedannende at man ikke kan give slip, selvom man egentlig synes det hele nogen gange bliver lidt for meget.

Catharina synes jeg vældig godt om. Nogen vil måske sige at hun i den her bog underligger sig Ian for meget – men det synes jeg generelt ikke hun gør. Der er visse tilfælde, hvor hun bøjer sig for meget og for hurtigt, men generelt synes jeg hun står godt imod Ians dominans, at hun giver ham kamp til stregen i det magtspil de har gang i. Og det er netop hende og Ians kampe, det spil der kører imellem dem som er så forbandet addictive at det slet ikke er til at holde op med at læse.

Jeg kan rigtig godt lide historien, måden det her mellem Ian og Catharina udvikler sig på og den måde deres arbejde drages med ind i historien. Jeg var jo som sagt rimelig hooked på bogen, men der var lige én ting: den person, som vil gøre dem ondt. Jeg er 99.9% sikker på at jeg ved præcis hvem det er, og det var virkelig nemt at gætte. Så medmindre jeg er helt galt på den (det tror jeg ikke), så har jeg vidst fra begyndelsen hvem skurken er. Og det generer mig egentlig lidt. Jeg synes også Catharina var uhyggeligt dum i forhold til truslerne og det der skete efterfølgende.

Så altså, det her er en sådan en bog som jeg burde hade, men elskede i stedet. Den var simpelthen så spændende og svær at lægge fra sig, og selvom jeg aldrig bliver fan af Ian, så er romantikken mellem Ian og Catharina hændervridende og neglebidende spændende. Jeg kunne dog godt have tænkt mig at Catharina var liiidt smartere omkring truslerne, og at det ikke var så tydeligt hvem skurken er.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s