Anmeldelse: Reign of Shadows #1: Reign of Shadows

25577715pink 3 stjerner



  • Titel: Reign of Shadows
  • Serie: Reign of Shadows #1
  • Forfatter: Sophie Jordan
  • Antal Sider: 292
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Harper Teen
  • ISBN: 9780062377647
  • Læst: 22/2 til 26/2

Seventeen years ago, an eclipse cloaked the kingdom of Relhok in perpetual darkness. In the chaos, an evil chancellor murdered the king and queen and seized their throne. Luna, Relhok’s lost princess, has been hiding in a tower ever since. Luna’s survival depends on the world believing she is dead.

But that doesn’t stop Luna from wanting more. When she meets Fowler, a mysterious archer braving the woods outside her tower, Luna is drawn to him despite the risk. When the tower is attacked, Luna and Fowler escape together. But this world of darkness is more treacherous than Luna ever realized.

With every threat stacked against them, Luna and Fowler find solace in each other. But with secrets still unspoken between them, falling in love might be their most dangerous journey yet.



 

Jeg ved ikke rigtig hvad der var med den her bog. Den havde alle de rigtige elementer, og alligevel var jeg bare ikke helt solgt. Var den god? Ja! Men længtes jeg efter at læse i den? Nej, ikke rigtig. Den var lidt ligesom den der TV-serie du synes er god, men ikke prioriterer ret højt. Misser du et afsnit går det nok. Forstår i hvad jeg mener?

Bogen har et ret interessant element: en blind hovedperson. Eller, faktisk er der to hovedpersoner, Luna og Fowler. For en gangs skyld synes jeg, at de skiftende POV mellem de to fungerede rigtig godt, især fordi de er to komplet forskellige personligheder. Jeg var aldrig i tvivl om, hvem der var hvem når jeg læste, fordi deres tanker og måder at reagere på er så anderledes. Indrømmet, jeg synes Fowler blev lidt en vatnisse hen mod slutningen af bogen, men overall var han helt OK.

Nå, men Luna er altså blind. Nu kunne man godt blive skeptisk, men Luna er faktisk herresej! Hun har trænet, så hun behersker både sværd og kniv, og hun har lært at læse verden med sine andre sanser: hørelse, lugte og lyde. Ikke fordi hun er en slags kvindelig udgave af Daredevil eller noget, men hun er langt fra hjælpeløs, hun har ben i næsen og hun har en jeg-kan-jeg-vil-attitude som jeg virkelig godt kunne lide.

Jeg tror, at det der gjorde jeg ikke var helt solgt på bogen var en masse små detaljer. Bogen er på lidt under 300 sider, og havde den været 100 sider længere og indeholdt de små detaljer jeg synes manglede, så havde det her været en vinder for mig. Men det er ligesom de små ting, som trækker lidt ned. For eksempel er en god del af historien en slags survival-esque fortælling, men mad bliver stort set ikke nævnt, ud over at “de er ved at løbe tør for forsyninger”. Øh, okay, så skyd en abe eller noget? Vand nævnes i øvrigt heller aldrig, det eneste det handler om er de der Dwellers. Jo, de er hurtige, ulækre, kødædende monstre der lurer i den evige nat, men man kan ikke flygte fra Dwellers hvis man er ved at dø af sult. Just sayin’.

Jeg synes også jeg manglede lidt detaljer i universet – og jeg manglede især et kort! Det er jo fantasy, og det burde simpelthen være forbudt at udgive fantasy uden et kort tilknyttet. Jeg havde så svært ved at finde ud af hvor stort Relhok var, hvor hovedstaden lå i forhold til alt andet, om der var bjerge eller om det var skov det hele og så videre. Jeg kunne heller ikke finde ud af, om det evige mørke kun gjaldt Relhok, eller om andre lande var ramt. Jeg synes der blev hintet meget til det her mysterie med den evige nat og Dwellerne der lurer i mørket, men jeg fik bare så lidt information om det.

Men altså, bortset fra lidt detaljeproblemer var det faktisk en rigtig god bog. Sproget er virkelig rart at læse, flydende og enkelt, men med sådan nogle detaljer som at man taler lidt anderledes i den her verden, lidt mere gammeldags og middelalder-agtigt. Universet er beskrevet på en måde som gør, at det er nemt at forestille sig hvordan alting ser ud, man kan næsten lugte den fugtige, levende lugt af skov, jord og rådne blade. Man ser det hele for sig, og det føltes meget virkelig og levende.

Jeg kunne også rigtig godt lide historien. Der er tydeligvis et eller andet plotmæssigt under opsejling gennem hele bogen, som på en eller anden måde involverer Dwellers, den nye konge af Relhok og den evige nat. Det er tydeligt, at der er en eller anden sammenhæng, men hvilken? Derudover er meget af bogen en slags survival-historie, og det var altså fedt! Dels fordi det handler om overlevelse og ikke action, og dels fordi man så følger Fowler og Luna komme tættere og tættere på hinanden og udvikle sig som personer. Det fungerede rigtig godt.

Summasumarum: manglen på detaljer tror jeg er den primære årsag til, at jeg ikke rigtig var helt solgt på historien. Jeg ville ønske, den havde været længere og så med lidt flere detaljer. For derudover var jeg ret vild med universet, historien var fortalt på en livagtig måde, og var overall spændende hele vejen igennem.

En mening om “Anmeldelse: Reign of Shadows #1: Reign of Shadows

  1. Pingback: Cover Release: Reign of Shadows #2: Rise of Fire | Sus' bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s