Anmeldelse: Næslandet #3: Snedkerens Hemmelighed

28665684pink 4 stjerner



  • Titel: Snedkerens Hemmelighed
  • Serie: Næslandet #3
  • Forfatter: Eva Egeskjold
  • Antal sider: 432
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Andersen & Vig
  • ISBN: 9788799689149
  • Læst: 18/2 til 22/2

Tredje bind i serien om Næslandet.

Sagt om Næslandet 2 – Vinterkrigens Ofre:

‘Første bog i serien var god, denne er fantastisk. Historien er som første bog velkomponeret og gennemtænkt. Et mesterværk vil jeg ligefrem kalde dem.’www.Bookeater.dk

‘… en flot fortsættelse …”… en imponerende debut …”… skildret meget overbevisende …”… uhyre velskrevet og fængslende …”… et godt beskrevet eventyrunivers …’Lektørudtalelse

‘… utrolig fangende …”Har du ikke stødt på Næslandet før, så kan jeg kun give mine varmeste anbefalinger om at komme i gang med at lære dette land at kende.’



 

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatter Eva Egeskjold

Efter at have læst SNEDKERENS HEMMELIGHED er jeg bare slet ikke klar til, at det hele skal slutte i næste bog. Jeg er spillet mellem at længes efter næste bog og være helt ked af, at der ikke kommer flere. Jeg er overhovedet ikke klar til at give slip på Næslandet, Oona, Sigmon og alle de andre. I’m not ready!

Nu er vi efterhånden nået så langt i serien og der er sket så meget med plottet, at jeg skal passe på med hvad jeg siger for ikke at komme til at spoile. Men åh wauw altså hvor var den her bog intens! Der sker så meget og det er så nervepirrende, og jeg sad hændervridende og neglebidende gennem det meste af bogen. Jeg havde egentlig en ret god idé om, hvad der skulle ske i den her bog allerede inden jeg gik i gang, og selvom jeg overall fik ret, så var der også bare så mange overraskelser, at jeg var ligeglad. Det er en virkelig god ting, når en bog kan få mig til at bide negle og knuge bogen selvom jeg er ret sikker på jeg ved, hvad der kommer til at ske.

Noget af det allerbedste ved den her serie er at historien både er nervepirrende spændende og meget langsom. Med langsom mener jeg, at når man læser bogen føles det, som om man forsvinder ind i den i evigheder. Det er samme følelse jeg får når jeg læser Harry Potter, at jeg har levet et helt år på Hogwarts efter at have vendt den sidste side. Det er den der følelse af, at man virkelig kommer til at kende personerne. Oona føles næsten som en søster, og Sigmon, Cael, Kierstin, Bjørn og alle de andre føles virkelige, og jeg føler jeg kender dem, at de er en del af mit liv en måde. Jeg kan så godt lide, at man ikke kun ser det, som er relevant for plottet, men at der også er plads til små dagligdags ting der ikke nødvendigvis er actionspækkede eller plotrelevante. De der ting, som gør at man føler man kommer til at kende personerne, bliver en del af deres liv og af Næslandet. I freakin’ love it!

Jeg har sådan set kun et kritikpunkt, og det er det samme der går igen fra de tidligere bøger: Radixfolket. De er bare så overdrevne, og bare alt for meget for meget for mig. Jeg synes så til gengæld de bliver noget mere snu og udspekulerede i den her bog, og det klæder dem virkelig! De går fra at være meget “Mwahahaha I be so EVIL! I skal alle DØØØØ!” til at være onde på den rigtige måde. Kløgtige, ondskabsfulde og snu på den helt rigtige måde. Jeg synes stadig de er overdrevne, fordi den måde de lever på og er på bare er lidt for meget over the top. Drikker menneskeblod af kander, har sengetæpper syet af menneskehud, bod i slim og mørke og så videre.

SNEDKERENS HEMMELIGHED var helt klart den bedste bog i serien. Den var simpelthen så spændende, medrivende og fængende, og jeg kunne læse flere hundrede sider ad gangen og glemme alt om tid og sted. Jeg er stadig ikke helt fan af Radixfolket, men jeg er til gengæld fan af alt andet den her serie har at byde på. Jeg er faktisk helt ked af, at det slutter med bog 4, for jeg er ikke klar til at give slip på Næslandet endnu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s