Anmeldelse: Næslandet #2: Vinterkrigens Ofre

1643491_1444366874

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Vinterkrigens Ofre
  • Serie: Næslandet #2
  • Forfatter: Eva Egeskjold
  • Antal Sider: 510
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Andersen & Vig
  • ISBN: 9788799689118
  • Læst: 7/2 til 18/2

Oona er vendt tilbage til Lundene, men meget gik galt på den rejse, som hun foretog til Aisgard. Det er nu, hun skal leve op til profetiens ord, men er hun i stand til det? Hvad er det for evner, profetien foreskriver, at hun er i besiddelse af, og hvad er der sket med hendes familie? ‘Vinterkrigens Ofre’ tager fat, hvor første bind ‘Legenden om Querqus Skjoldet’, slap. De ubesvarede spørgsmål hober sig op i Oonas hoved, og hendes krop opfører sig underligt. Noget er helt galt.


 

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatter Eva Egeskjold.

Den første bog var god, men denne her? Wauw altså! Jeg føler jeg har været på et livslangt eventyr med Oona, og det var ikke med min gode vilje at jeg var over en uge om at komme igennem bogen. Skole og arbejde kom i vejen, men jeg må indrømme at jeg tænkte på bogen mere eller mindre hele tiden. Den var svær at slippe. Og den var virkelig, virkelig god!

Bogen starter ud med, at der er noget galt med Oona. Hun har feber, ondt i hovedet og er meget syg. Ingen har en forklaring, og den eneste der måske kan hjælpe er på Nordkronen for at bekæmpe den evige Vinter. Oona er bekymret, og folk omkring hende endnu mere. Det viser sig, at noget Oona gjorde i første bog har konsekvenser for hende. Jeg skulle lige vænne mig til de her konsekvenser, men efter det synes jeg Oona blev helt igennem fantastisk!

Oona er usikker på sin egen plads i puslespillet. Hvordan opfylder hun de handlinger, som profetien foreskriver? Hvad er det egentlig for nogle evner hun har, og hvordan i alverden bruger hun dem? Hele Næslandets og Lysfolkets skæbner hviler på Oonas skuldre – og Oona ved endnu ikke hvor skjoldet er, hvad det kan, og hvordan hun udfylder den rolle profetien beskriver for hende. I den her bog bondede jeg virkelig med Oona, og gennem bogen følte jeg at jeg var hende. Oona er så sej!

Jeg synes det her er lidt en svær anmeldelse at skrive uden at spoile noget. Men jeg føler jeg har været på et helt fantastisk eventyr i den her bog. Der skete så meget med alting, og selvom bogen var lang var jeg ked af at den var slut. Jeg ville ikke have den skulle slutte! Og det er virkelig en god ting! Jeg er vild med Næslandets univers, og alle de små detaljer. Sådan noget som Ovisulve, som faktisk bogstaveligt talt er ulve i fåreklæder? Ej men hvor er det fedt altså!

Egentlig er Radixfolket den eneste årsag til, at jeg ikke var helt oppe og ringe. Jeg synes stadig Radixfolket er onde på en ret kliché måde, som jeg egentlig ikke var super vild med. De er bare lidt for onde på en træls måde. For eksempel kan Lucili tilsyneladende ikke tale, kun hvæse, og det er virkelig irriterende. Men bortset fra det, så var det dæleme en god bog! Og jeg er btw lettet over at have bog tre stående på hylden. Jeg er ikke sikker på jeg kunne have klaret det, hvis jeg skulle vente på udgivelsen, ikke med den cliffhanger.

VINTERKRIGENS OFRE var så meget bedre end sin forgænger. Bog et var god, men den her var episk. Det var en fantastisk rejse sammen med Oona gennem Næslandets magi og mangfoldighed, og eg elskede hvert øjeblik af det.

En mening om “Anmeldelse: Næslandet #2: Vinterkrigens Ofre

  1. Pingback: Næslandet #1-3 | Bibliotekattens Bøger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s