Anmeldelse: Drømmemageren

27307102

pink 2 sjerner



  • Titel: Drømmemageren
  • Serie: –
  • Forfatter: Sofie Magnus
  • Antal Sider: 417
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Egolibris
  • ISBN: 9788793091719
  • Læst: 26/1 til 31/1

Joanne Averath er 26 år og arbejder som udenrigskorrespondent. Hun er realist og pragmatiker og tror bestemt ikke på eventyr.
Et tilsyneladende tilfældigt møde med en ældre kvinde i Bagdad hvirvler hende imidlertid ud i en malstrøm af oplevelser, der begynder i Perus jungle og ender et sted, hun ikke havde forestillet sig kunne eksistere.
I junglen træffer hun nemlig den charmerende Pablo Ferres, der kender til Porten; en vej ind i fremmede verdener og pludselig befinder Joanne sig midt i en kamp på liv og død.
Drømmemageren er en funklende fantasyroman om en rejse til fantastiske verdener, om krig, kærlighed og personlig styrke, og frem for alt om menneskets dybtliggende ønske om fred – uanset vores forskelligheder.


 

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget EgoLibris.

Til at starte med var jeg helt oppe og ringe over den her bog. Ser i, det viser sig at verden gemmer på hemmelige porte til andre verdener. Eventyrverdeneer. Der findes en Narnia-verden, en Harry Potter-verden, en snehvide-verden og alle mulige andre verdener. Og bare på det koncept alene var jeg solgt! En verden hvor Hogwarts er virkelig? Yes please!

Men derefter gik det hurtigt ned ad bakke. Vores hovedperson møder Pablo og hvivles ind i et eller andet magtspil mellem verdenerne, som jeg egentlig stadig ikke helt forstår baggrunden for. Og de her verdener med Harry Potter, Narnia og eventyrene? Dem ser man ikke noget til. I stedet bliver man præsenteret for en hel masse andre verdener, som slet ikke er ordentligt bygget op. Med det mener jeg, at de ikke er ordentligt gennemtænkt. På magisk vis findes der håndklæder, gafler, tallerkener og alle mulige andre fornødenheder i samtlige verdener, og de beskrives alle sammen på en måde, som om de lige så godt kunne have været her i vores egen verden. Der er da lidt magi-agtigt hist og pist og en drage her og en kentaur der, men selve verdenener var bare slet ikke udbyggede nok. Bøgeskov, nåleskov, enge. Same same everywhere.

Jeg kunne ellers vældig godt lide måden, bogen var skrevet på. Sproget er let og flydende, og historien er fortalt i jeg-fortæller af hovedpersonen Joanne. Det mindede mig lidt om måden True Blood er skrevet på, afslappet og nede på jorden og næsten lidt talesprogs-agtigt. Jeg følte jeg virkelig lærte Jo at kende, at jeg virkelig så historien fra hendes øjne.

Faktisk var bogen rigtig meget af tiden ret god, men plottet er bare virkelig mudret og mærkeligt. Selv efter at have tænkt det igennem forstår jeg stadig ikke rigtig, hvad det hele er baseret på. Der manglede baggrundsviden om rigtig mange ting, heriblandt de andre verdener, vogterne og især den der konflikt mellem vogtere og oprørere. Jeg fik en tydelig fornemmelse af, at forfatteren har vidst hvordan det skulle ende fordi hun gerne ville frem med et budskab, og så har skabt en konflikt mellem oprører og vogtere ud fra det. Det var budskabet der var vigtigt, men plottet for at nå dertil var bare så hullet, at det ikke rigtig slog igennem.

Det eneste den her bog mangler for at være virkelig, virkelig god er baggrund. Udbygning af de forskellige universer, så de ikke alle sammen føles ens, og ordentlig baggrund for vogterne, verdenerne, konflikterne. Alt det andet var tip top, og jeg var især glad for hovedpersonen og sproget i bogen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s