Anmeldelse: Legenderne om Drizzt #1: Mørkets Rige

27859805

pink 3 stjerner

 


  • Titel: Mørkets Rige
  • Serie: Legenderne om Drizzt #1
  • Forfatter: R. A. Salvatore
  • Antal Sider: 391
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Homeland
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758814155
  • Læst: 24/1 til 26/1

Velkommen til Menzoberranzan

– Edderkoppedronningens rige og drowelvernes underjordiske bysamfund hvor had, snigmord og forræderi hyldes.

Her regerer kvinderne suverænt og en mands liv afhænger udelukkende af hans evne til at tjene familien.

Drizzt Do’Urden er yngste søn af en ambitiøs matriark. Da han udviser usædvanlig gode våbenfærdigheder, sendes han på akademiet for at blive uddannet soldat. Her indoktrineres drengene til at blive hensynsløse dræbere.

Men Drizzt er født med medfølelse og faste principper om rigtigt og forkert, og gradvist presses han til et punkt hvor han må beslutte om han vil ære sin familie eller sine idealer.


 

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

MØRKETS RIGE er godt, gammeldags fantasy alá Dragonlance og Ringenes Herre. Jeg var lidt bekymret for, om det ville være tungt og lidt klichéagtigt, som noget af det ældre fantasy har en tendens til at være, men det synes jeg slet ikke var tilfældet!

Altså, den er temmelig langsom i starten, og der går noget tid inden man møder Drizzt. Der skal ligesom bygges en forhistorie op om det, som ender med at blive baggrunden for det der sker med Drizzt. De første 150 sider var egentlig ok spændende, fordi der er en masse mord og intriger involveret, men det var lidt tung læsning fordi jeg hele tiden sad og ventede på hvad formålet med det hele var. Drizzt er jo egentlig hovedpersonen, og man kommer ligesom ikke rigtig til at kende de andre, de er bare bipersoner, og så blev den lidt langtrukken indtil Drizzt rigtig kom i spil.

Men da så Drizzt endelig kom ordentligt ind i historien, så blev bogen faktisk virkelig god! Det var spændende at følge Drizzt, som er så meget anderledes end Drowelvere ellers er. Mordene, intrigerne og hemmelighederne hober sig op, og løkken strammes langsomt om Do’Urden-slægten og Drizzt. Det var ikke fordi det var hemmeligt hvad det var der foregik eller hvem der stod bag, men det var vildt fedt at følge dem konspirere mod hinanden og se, hvordan den enes beslutning påvirker de andres liv. Politiske rænkespil, personlige vendettaer og magtens intriger blander sig sammen og bliver nervepirrende spændende. Og så var der også vildt gode actionscener!

Hele det er samfund som drowelverne lever i er fantastisk godt bygget op. Man får stille og roligt forklaret hen ad vejen, hvordan det hænger sammen med de forskellige slægter, magtbalancen imellem dem, hvordan livet er og hvordan det hele styres af gudinden Lolth. Drowelverne er notorisk onde, og det er helt OK at myrde andre – så længe du ikke efterlader dig spor eller vidner. Blev du ikke opdaget er det aldrig sket, og refereres til som “død af naturlige årsager”.

Egentlig synes jeg, at bogens personer var ret forskellige. Altså, de fleste er jo onde og modbydelige fordi de er drowelvere, men det er alligevel lykkedes at få dem til at have forskellige personligheder, og det satte jeg pris på. Men jeg kunne rigtig godt have tænkt mig at jeg fik lidt mere føling med især Drizzt, at jeg lærte ham lidt bedre at kende. Jeg følte mig lidt distanceret fra ham, og synes aldrig rigtig jeg fik følelsen af at kende ham.

Jeg synes godt nok ikke, at bogen var tung, og det var sproget faktisk heller ikke. Til gengæld er der visse sætninger og måden det gode sættes op mod det onde en anelse kliché og tåkrummende ind imellem. Det var ikke så slemt, men jeg kunne godt have været foruden.

Der var lidt forskellige problemer med den her bog, men det er primært den langtrukne begyndelse der trækker ned. Men derudover var bogen fuld af mord, intriger og magtkampe, og drowelvernes univers var virkelig spændende. Man kunne godt mærke, at det her var bog et og at man skulle have baggrundshistorien på plads, men overall var det en virkelig god start på serien.

2 meninger om “Anmeldelse: Legenderne om Drizzt #1: Mørkets Rige

  1. Jeg er meget enig i din anmeldelse – den første bog skulle lige… varme op😀 Anden og tredje bog fungerer dog noget bedre. Jeg kunne bedst lide de tre første bøger. Jeg læste for nylig de tre næste, men de fungerede desværre ikke så godt for mig.

    (hvis du er interesseret, kan jeg sende bog 4-6 til dig – skal blot have dækket portoen)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Ja, den er helt klart opvarmning til de to næste😛 Jeg ved ikke om jeg kommer til at læse mere end den første trilogi. Måske hvis jeg kan lide de næste to. Reolen bugner af ulæste bøger, men ellers tak for tilbuddet😛

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s