Anmeldelse: The Witchlands #1: Truthwitch

21414439

pink 1 stjerne

 

 

  • Titel: Truthwitch
  • Serie: The Witchlands #1
  • Forfatter: Susan Dennard
  • Antal Sider: 416
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Tor Teen
  • ISBN: 9780765379283
  • Læst: 15/1 til 24/1

On a continent ruled by three empires, some are born with a “witchery,” a magical skill that sets them apart from others.

In the Witchlands, there are almost as many types of magic as there are ways to get in trouble—as two desperate young women know all too well.

Safiya is a Truthwitch, able to discern truth from lie. It’s a powerful magic that many would kill to have on their side, especially amongst the nobility to which Safi was born. So Safi must keep her gift hidden, lest she be used as a pawn in the struggle between empires.

Iseult, a Threadwitch, can see the invisible ties that bind and entangle the lives around her—but she cannot see the bonds that touch her own heart. Her unlikely friendship with Safi has taken her from life as an outcast into one of reckless adventure, where she is a cool, wary balance to Safi’s hotheaded impulsiveness.

Safi and Iseult just want to be free to live their own lives, but war is coming to the Witchlands. With the help of the cunning Prince Merik (a Windwitch and ship’s captain) and the hindrance of a Bloodwitch bent on revenge, the friends must fight emperors, princes, and mercenaries alike, who will stop at nothing to get their hands on a Truthwitch.


 

TRUTHWITCH er en af mine mest ventede udgivelser i år. Og hvor blev jeg bare skuffet. Jeg var næsten ti dage om at snøvle mig igennem den, hvilket jo slet ikke ligner mig. Og det var nok fordi, jeg faktisk bare fandt bogen kedelig. Meget kedelig.

Allerede i løbet af få sider kunne jeg mærke, at måden den var skrevet på nok ikke lige var min kop te. Men derfor kunne bogen jo være god nok, og måske ville jeg vende mig til det. Men det gjorde jeg bare aldrig. Det her er ikke den første bog jeg har læst af Susan Dennard, for jeg har læst hele hendes Something Strange and Deadly-trilogi, som jeg var ret glad for. Men den her bog er fortalt i 3. person, i modsætning til hendes første trilogi som er fortalt i 1. person, og det kan hun simpelthen ikke finde ud af.

Det der sker er, at forfatteren hele tiden fortæller mig hvis synspunkt vi ser det fra. Det er faktisk præcis det samme som gjorde, at jeg måtte opgive A game of Thrones dengang jeg læste den. Citat fra første kapitel:

Safi swooped out of reach just as Iseult wheeled into the monk’s path. In a blur of spinning steel, her scythes sliced into his arms, his chest, his gut—and then, like a tornado, she was past.

And Safi was waiting. Watching for what couldn’t be real and yet clearly was: every cut on the monk’s body was healing before her eyes.

There was no doubt now—this monk was a thrice-damned Bloodwitch straight from Safi’s darkest nightmares. So she did the only thing she could conjure: she threw her parrying knife directly at the monk’s chest.

Hver 2. sætning får jeg at vide, at det her er Safi. Safi gør dit, Safi gør dat, Safi kigger til højre, Safi løber, etc. Og det dræber simpelthen den her bog for mig. I stedet for at føle at jeg er der sammen med personerne føler jeg, at jeg får en historie fortalt. Forstår i hvad jeg mener? Jeg kunne ikke leve mig ind i bogen, for jeg får aldrig muligheden for at føle med personerne. De bliver distanceret fra mig, og dermed endte jeg med at være 98% ligeglad med dem.

Det betød, at jeg bortset fra den første del af bogen (hvor jeg stadig følte der var håb) kedede mig røven ud af bukserne. Jeg connectede ikke med en eneste af de personer der fortæller historien, og så endte det hele med bare at være ligegyldigt. Der er da faktisk et OK spændende plot under opbygning, men det er egentlig lidt for gennemskueligt hvad det er der foregår og hvem Safi og Iseult virkelig er, at ikke engang det rigtig var spændende. Jeg kedede mig. Noget så gudsjammerligt.

Og så er der også lige det med universet. Faktisk er det grundlæggende rigtig godt og noget af det eneste jeg fandt virkelig spændende. Der er bare lige det, at det ikke hænger super godt sammen eller er forklaret ret godt. For eksempel det her med Threadsisters/Threadbrothers. Hvordan bliver man det? Har alle Threadwitches en threadsister/brother? Skal man blive det? Er det en ceremoni? Er det overhovedet en ting eller bare noget Safi/Merik/Iseult finder på at kalde det? I’m confused. Det samme med de her forskellige evner som Threadwitches har. Der bliver forklaret visse regler, og hvordan magien er bygget op – men pludselig kan folk ting de ikke burde kunne, og det bliver ikke forklaret ordentligt. Og så blev jeg forvirret og kunne ikke finde hoved og hale i hvem der havde hvilke evner. Safi’s evne gav forresten heller ikke mening, ikke sådan rigtig.

Bogen er helt klart første bog i en serie, og man kan tydeligt mærke at der bygges op til det helt store i resten af serien. Jeg tror, plottet kan gå hen og blive virkelig spændende, med konflikter, politik, krig og forhandlinger, men helt ærligt – jeg kan bare ikke med måden den bog er skrevet på, så jeg er ikke sikker på jeg kommer til at læse resten af bøgerne i serien.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s