Anmeldelse: Mig og Earl og Den Døende Pige

26798777pink 2 sjerner



  • Titel: Mig og Earl og Den Døende Pige
  • Serie: –
  • Forfatter: Jesse Andrews
  • Antal Sider: 308
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Me and Earl and The Dyring Girl
  • Forlag: People’s Press
  • ISBN: 9788771595253
  • Læst: 26/12 til 27/12

Den sjoveste bog, du nogensinde kommer til at læse om døden

Mig: Mit navn er Greg Gaines. Jeg er 17 år, og det er mig, der har skrevet den her bog. Mit udseende er ret utilfredsstillende, og min intelligens er heller ikke overvældende høj. Jeg er faktisk ikke engang sikker på, at jeg er et menneske.

Earl: Earl Jackson er min eneste ven. Vi laver middelmådige film sammen, og vores store idol er Werner Herzog. Earl er generelt ret voldelig.

Den døende pige: I 3.g. tvang min mor mig til at blive venner med en pige, som havde kræft. Det ødelagde hele mit liv. Mig og Earl og den døende pige er en bog om to unge drenge, der laver amatørfilm og bliver venner med en pige med leukæmi.


 

Det var en mærkelig bog. En lille smule sjov, men mest mærkelig. Nogle gange er mærkelig godt, men i det her tilfælde var det nok bare ikke mig. Det er helt klart meningen at bogen skulle være sjov, men det var kun en gang imellem, at den fik et lille smil ud af mig.

Den eneste gang jeg faktisk grinede var, da Earl og Greg stjæler et krus af deres lærers suppe – som har har i en gryde på sit kontor. Det bliver de så vildt stenede af, fordi den er fuld af pot. Potsuppe.  DET var sjovt! Men derudover? Not so much. Det er nok til dels fordi, at jeg synes Greg er en nar. En kæmpe idiot og en hjerteløs taber. Selv efter at have læst bogen færdig har jeg nul sympati for Greg. Ingen overhovedet, og jeg kan virkelig, virkelig ikke lide ham. Og det værste af det hele? Earl kunne jeg lide endnu mindre. Ham havde jeg decideret lyst til at myrde 95% af tiden – især når han åbnede munden.

Jeg har faktisk ikke noget imod, at bogen prøver at tage døden og – i princippet – lave sjov med det. Faktisk synes jeg, at det var helt OK, og jeg kunne egentlig godt lide den tilgang til sygdom/død/leukæmi, som bogen havde. Der er egentlig ikke en hel masse historie i bogen, meget af den foregår i Gregs hoved, hvor han fortæller om dit og dat, som han mener har relevans for historien. Det var faktisk OK, fordi det for det meste giver et indblik i, hvem Earl go Greg er, og hvad der er gået forud for det, der er den egentlige handling. Nogle gange kunne jeg godt undvære de der spring til noget der gik forud for historien, for det skete tit når det begyndte at blive interessant i nutiden.

Så er der jo også det med humoren. Jeg synes ikke, bogen var sjov. Humoren er meget sort, hvilket normalvis er OK med mig, men jeg gider simpelthen ikke høre om pik og patter og fisse hele tiden. Greg er venner med en pige der skal dø, og han kan kun tænke på Madisons babser. Det kan godt være det er er teenagere det her, og det kan godt være at teenagedrenge bare ER sådan, men jeg synes simpelthen det er klamt. Så styr jer dog? Sådan overall, så prøvede bogen nok også bare lidt for meget på at være sjov. Det blev overdrevet og anstrengt, og så blev det egentlig bare træls.

Men hey, bogen må j0 have gjort et eller andet rigtigt, for jeg slugte den på under 24 timer. Jeg begyndte at læse, og så kunne jeg bare ikke stoppe. Jeg tror, det var fordi den var så anderledes og så uventet, at jeg hele tiden måtte læse videre for at se, hvad jeg nu blev præsenteret for.

Bogen får primært de to stjerner for at kunne fastholde mig fuldstændig opslugt. Fra side 1 og frem til slutningen var jeg ikke i stand til at slippe den. Det var ligegyldigt at jeg hadede både Greg og Earl, jeg var besat og fascineret. Det er sådan en bog man skal læse, når man vil have en anderledes oplevelse. Men jeg kunne bare virkelig ikke lide Greg – eller Earl – og humoren faldt også helt til jorden for mig.

4 meninger om “Anmeldelse: Mig og Earl og Den Døende Pige

  1. Jeg kan så godt lide din anmeldelse, for den beskriver så fint den oplevelse, jeg selv havde med bogen. Jeg var opslugt fra start til slut, men jeg synes bogen virkede som en joke. Og Greg var en fucking (ja, undskyld) nar.

    1. Ja han var! Jeg var SÅ gal på ham hele bogen igennem. Mage til idiot! Mærkeligt, at man alligevel kan blive så opslugt, når man virkelig virkelig ikke kunne lide ham.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s