Anmeldelse: Dæmonherskerens Arving #2: Skæbnens Kald

daemonherskerens-arving-2-skaebnens-kald

pink 3 stjerner



  • Titel: Skæbnens Kald
  • Serie: Dæmonherskerens Arving #2
  • Forfatter: Haidi Wigger Klaris
  • Antal Sider: 248
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-2008-8
  • Læst: 2/12 til 4/12

Efter opgøret i kirken vågner
Ally i skovbunden tidligt om morgenen,
og det sidste hun husker er dæmonen
som greb fat i hende.
Da hun genforenes med kredsen, får hun at vide
at Jay, Louise og William er forsvundet.

Ally er overbevist om at hullet i det hemmelige rum
er en portal til en anden verden
og beslutter sig for at tage tilbage til kirken for at
finde ud af hvad der er sket.

Snart bliver hun konfronteret
med sine forfædres synder
og må træffe sit livs vigtigste valg.

Skæbnens kald er andet bind i trilogien
DÆMONHERSKERENS ARVING
– en serie om paranormale kræfter,
kærlighed og svære valg.


Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup. Meninger og holdninger er mine egne.

SKÆBNENS KALD er væsentligt bedre end sin forgænger. Jeg var jo ikke rigtig oppe og ringe over bog et, mest fordi jeg slet ikke kunne klare Tom. Men den her bog var bedre end sin forgænger på rigtig mange måder, og især var jeg glad for, at Ally ikke higede efter Tom som hun gjorde i første bog.

Og vi kan ligeså godt fortsætte med Tom. Tom er fucked up, ondskabsfuld og led som ind i helvede, og jeg fattede ikke Allys tiltrækning af ham i første bog. Han overskred hendes grænser igen og igen, og han overfaldt hende når hun sagde nej. En god Bad Boy er ikke en psykopatisk stalker-agtig narrøv. Heldigvis er Ally kommet på bedre tanker i denne bog. Hun higer ikke efter Tom, tværtimod bryder hun sig ikke synderligt om ham, og Thank the Lord Almighty for det, for den dreng er syg i roen. Jeg ville ønske hun var lidt bedre til at sige fra overfor ham, men hey – det er jo en process for Ally også.

For Ally sker der nemlig også rigtig meget med i den her bog. Jeg synes hun bliver mere modig, mere selvstændig og begynder at tænke lidt mere for sig selv. Ally som hovedperson er virkelig god, men jeg føler stadig hun er 12-13 år og ikke 17, fordi sproget er så enkelt og skriftstørrelsen så stor. Også måden de unge taler til hinanden på, det føles meget 12-13-årigt og overhovedet ikke modent. Jeg var egentlig lidt generet af det, fordi jeg næsten fik det dårligt når der blev nævnt sex – det føles ikke, som om de er mere 12-13 år.

Der er knap så meget spøgelse/mysterie i denne bog, til gengæld er der skruet op for action og dæmoner. Selvom spøgelserne og mysteriet jo var noget af det jeg elskede i første bog, så var bog to faktisk mere spændende end bog et. Der var en god blanding af action og dæmoner, og jeg var ret fascineret af det her med dæmonerne og underverdenen.

Ligesom med bog et synes jeg, at bogen generelt manglede detaljer. Jeg er med på, at sproget er enkelt og skriftstørrelsen stor, men for mig manglede den detaljer. Detaljer om dæmonerne, baggrundshistorien, de ting der skete, det hele faktisk kunne godt have brugt lidt flere detaljer.

Men overall, så var jeg meget gladere for den her bog end jeg var for bog et. Jeg var SÅ glad for, at Ally var færdig med at sukke efter Tom, og jeg kunne godt lide udviklingen med Dæmonerne og den action, der var i bogen. Og ligesom med bog et slutter den med den styggeste (på den gode måde) cliffhanger. Efter plotudviklingen i den her er jeg vildt spændt på, hvordan det skal gå i næste bog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s