Anmeldelse: Endgame #2: Himmelnøglen

27210257

pink 4 stjerner




  • Titel: Himmelnøglen
  • Serie: Endgame #2
  • Forfatter: James Frey & Nils Johnson-Shelton
  • Antal sider: 466
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Sky Key
  • Forlag: Høst & Søn
  • ISBN: 9788763836227
  • Læst: 14/10 til 20/10

 

BOGENS BAGSIDETEKST INDEHOLDER SPOILERS FRA SERIENS FØRSTE BOG!

 

Da Sarah Alopay kom først i kampen om at finde Jordnøglen, var hverken hun eller de otte andre overlevende Spillere klar over, at det netop var dét, der for alvor ville starte Endgame og gøre Jordens undergang uundgåelig.

Nu er der ingen vej tilbage: Kampen om Himmelnøglen er i gang.

To Spillere ved tilsyneladende allerede, hvor den er gemt. Andre er mere opsatte på at stjæle Jordnøglen fra Sarah, mens flere kun tænker på hævn og hvordan de kan slå de andre Spillere ihjel.

Og i det nordlige Etiopien sidder en Spiller og konspirerer mod selveste Himmelfolket – keplerne – i fortsat overbevisning om, at Endgame stadig kan afværges.


Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Høst & Søn. Meninger og holdninger er mine egne.

Ligesom med bog et glemte jeg fuldstændig det der med at spille med i spillet og følge de spor, der er gemt på siderne. Jeg gik i gang med at læse, blev fanget, og pludselig var bogen slut uden jeg fik deltaget. Men det gjorde ikke spor, for den var virkelig spændende!

Ligesom med første bog fortælles historien fra flere forskellige synsvinkler. Efter begivenhederne i første bog er der nu kun 9 Spillere tilbage i Endgame. Nogle af dem spiller for at vinde, nogen kan godt lide at myrde, og andre påtænker at gøre oprør mod Keplerne, at stoppe Endgame og dermed gøre en ende på apokalypsen. Hvis det da overhovedet er muligt.

Noget af det som den her bog vinder på, er det hæsblæsende tempo. Kapitlerne er forholdsvis korte, og bogens handling foregår over kort tid, men fra forskellige personers synspunkter. Man kan se, hvordan en Spillers handlinger påvirker de andre, hvordan deres handlinger og deres vej krydser hinanden og hvordan de efterhånden ledes hen mod det samme mål – Himmelnøglen. Det her med, at man kan følge med i alt hvad der foregår, og alle de her plottråde der flettes sammen er virkelig spændende og gør, at man føler man sidder på kanten af stolen og liiige skal læse bare et kapitel mere.

Noget af det som er blevet bedre fra forrige bog er det her med synsvinklerne. Når flere spillere befinder sig samme sted fortælles historien nemlig af dem alle sammen sådan lidt på skift gennem kapitlet. I forrige bog var det nogen gange svært at finde ud af, hvem det var der fortalte, men i denne bog var jeg aldrig i tvivl.

Jeg kan også stadog godt lide, at personerne – Spillerne – alle sammen er så forskellige. Og bedre endnu, de er menneskelige. Der er ikke en udpræget helt eller en udpræget skurk, men alle har godt og ond i sig i forkellig ratio. Der sker også utrolig meget karakterudvikling, som jeg fandt virkelig fascinerende. Især en af karakterne bliver simpelthen skrup skringrende gak i låget på en vildt creepy måde, mens en anden prøver at komme overens med det, vedkommende gjorde i første bog. At leve med sine handlinger. Der er blodtørstige mordere og retfærdige hævnere, nogen der har medfølelse og nogen der ikke har. Nogle der er monstre og nogle der bliver det. Det var super spændende at følge dem alle, også selvom man selvfølgelig foretrækker nogen frem for nogle andre. Men jeg sad aldrig og tænkte, at der her synspunkt var kedeligt eller overflødigt.

Overall, så var det her virkelig en pageturner. Spændende, nervepirrende og fængende. Men jeg må indrømme, bog 2 lider lidt af samme problem som etteren: den er ind imellem temmelig forvirrende. Nogle gange bliver plottet virkelig kompliceret, især fordi der drages så mange forskellige myter, legender og historiske handlinger med ind i historien, og nogle gange bliver det lidt svært at holde styr på, hvad det overall plot egentlig handler om.

Til gengæld lider bogen på ingen måde af second book syndrome. Den føles som en del af en sammenhængende historie, i stedet for at være optakten til den sidste bog. Der var spænding og plotudvikling, og masser af action, og jeg kedede mig aldrig. Virkelig god fortsættelse på serien!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s