Anmeldelse: Glass #1: Storm Glass

6453847

pink 5 stjerner




  • Titel: Storm Glass
  • Serie: Glass #1
  • Forfatter: Maria V. Snyder
  • Antal Sider: 504
  • Udgivelse: 2009
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Mira Books
  • ISBN:  9780778303077
  • Læst: 9/11 til 11/11

With her unique magical abilities, Opal has always felt unsure of her place at Sitia’s magic academy. But when the Stormdancer clan needs help, Opal’s knowledge makes her the perfect choice – until the mission goes awry. Pulling her powers in unfamiliar directions, Opal finds herself tapping into a new kind of magic as potent as it is frightening.
Now Opal must deal with plotters out to destroy the Stormdancer clan, as well as a traitor in their midst. With danger and deception rising around her, will Opal’s untested abilities destroy her – or save them all?


 

Jeg var egentlig lidt skeptisk overfor den her bog. Jeg var vild med den første bog i Study-trilogien (som du btw skal læse før du læser denne, ellers bliver du spoilet), og det er faktisk i Study-trilogien, at vi første gang møder Opal. Og jeg brød mig egentlig ikke rigtig om hende. Jeg syntes hun var lidt for svag, lidt for naiv og egentlig også lidt kedelig. Men Glass-trilogien roses jo til skyerne, og så en dag var jeg i humør til at give STORM GLASS en chance, og det er jeg virkelig glad for jeg gjorde!

Opal var stadig ikke min kop te i begyndelsen. Jeg synes hun var meget naiv og virkede som en underdog, der egentlig bare gjorde hvad der blev sagt. Lænede sig lidt for meget op ad sine mentorer, tog ikke rigtig ansvar for sig selv. For sød og bøjelig. Men alligevel gik der er egentlig ikke mere end måske 30-40 sider, før jeg var helt væk i bogen. Jeg ved faktisk ikke helt hvad det var, men jeg tror det var måden historien var skrevet på. Her tager det faktisk to uger på hesteryg fra et sted til et andet, og selvom du ikke hører alt om det der sker i de to uger, så føles det alligevel som om der rent faktisk går to uger. Forstår i hvad jeg mener? Man fornemmer tiden, og selvom der sker en hel masse, så føles det aldrig forjaget eller over-action-inficeret.

Jeg kendte jo allerede universet fra Study-trilogien, så der var ikke en hel masse nyt der. Bortset fra, at selvom Opal har magiske kræfter, så er det slet ikke det samme som det Yelena kan. Opal har noget magi – glasmagi. Men hun er den eneste af sin slags, og hun kan ikke det, som de fleste andre magikere kan. Hun ved derfor faktisk ikke præcis hvad det er hun kan, hun kender ikke sine kræfterne grænser, for hun har aldrig testet det. Men af forskellige årsager bliver hun nødt til at afprøve sin magi, strække den og se, hvor langt hun kan gå. Lige netop det synes jeg var fantastisk fedt! At følge Opal teste sin magi, prøve det ene, det andet og det tredje og langsomt finde ud af, hvordan magien fungerer, det var virkelig spændende! Magi er ikke bare magi, det er kompleks og interessant, og det gør virkelig meget for bogen.

Og så er der jo Opal. Opal ender nok aldrig på min topliste over hovedpersoner, men helt ærligt – hun var så virkelig og realistisk en personlighed, at jeg var solgt alligevel.  Ja, hun er naiv og godtroede, især i starten. Den her bog har lige så meget handling i form af Opals udvikling som menneske som den har i form a plot. Opal oplever og går igennem rigtig meget, og undervejs bliver hun mere voksen, mere selvstændig og mere moden. Det var fantastisk at føle Opal lære sig selv at kende og finde ud af hvem hun er, og sammen med bogens plot gjorde det, at jeg var totalt opslugt. Jeg læste bogen på ingen tid, sider fløj bare forbi, og jeg elskede hvert sekund.

Plottet er egentlig ikke sådan specielt nyskabende eller noget, men jeg kan rigtig godt lide den måde der er flettet politik, magtspil og magi ind i det hele. Både mellem Ixia og Sitia, men også individuelt mellem Sitias klaner. Jeg synes det var fedt, at det handlede om sådan noget som handel, magt, smugling og hemmeligheder, men at man også fornemmede at der var noget større på spil.

Maria V. Snyder skriver rigtig god indlevelse, i hvert fald for mig, og den måde hun sætter plottet sammen med en personlig udvikling gennem Opal giver rigtig meget til indlevelsen. Det, og så er hun god til at få dig til at føle at du er der selv. Jeg var Opal mens jeg læste, jeg var i Sitia og formede glas, rejse på hesteryg, så stormene rase over havet. Jeg følte jeg var der, at jeg oplevede det hele med mig selv som hovedperson, og det var en fantastisk oplevelse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s