Anmeldelse: Rubinrød #1: Rubinrød

ItemImage

pink 4 stjerner




  • Titel: Rubinrød
  • Serie: Rubinrød #1
  • Forfatter: Kerstin Gier
  • Antal Sider: 352
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Tysk
  • Originaltitel: Rubinrot
  • Forlag: Turbine
  • ISBN: 9788740607079
  • Læst: 28/10 til 1/11

Det er hårdt at leve i en familie med mange hemmeligheder. Det meneri hvert fald den 16-årige GwendolynShepherd, der må finde sig i lidt af hvert fra dekvindelige slægtninge, hun deler hjem med.

En dag følerhun sig pludselig svimmel, og kort efter befinder hunsig i London i starten af det forrige århundrede! Her går det op for hende, at hun er familiens største hemmelighed.

Langsomt forstår Gwendolyn, at hun – som en af de få -har arvet familiens særlige gen. Et gen, der betyder, at hunkan rejse i tiden. Men ikke nok med det. Hun er også udvalgttil at bringe fortiden i orden med hjælpfra den snobbede, arrogante, langhåredeGideon! Modvilligt begiver de to sig ud på et fantastiskeventyr, hvor Gwendolyn erfarer, at modsætningertiltrækkes på tværs af tid, og at fortiden ikke altid er, hvad den giver sigud for at være …

Rubinrøder første bind i fantasytrilogien omGwendolyn og Gideons romantiske tidsrejseeventyr. Trilogien er blevet engigantisk international succes. Den er oversat til mere end 30 sprog og solgt iover 2,5 millioner eksemplarer. De to førstebind, Rubinrød og Safirblå,er allerede filmatiseret, og den tredje og sidste film, Smaragdgrøn,er på vej.

Den tyskesuccesforfatter Kerstin Geir har flere voksen- og ungdomsromaner på bestsellerlisterbag sig, men det romantiske fantasydrama om den nutidige Gwendolyn, derpludselig bliver kastet hovedkulds ud i at skulle rejse på tværs af tid – med alt hvad det førermed sig af uforberedte møder med fortiden, uopklaredefamilierelationer, prangende parykker og rokokokjoler og ikke mindstkomplicerede forelskelser – har skabt en international fanskare,ingen havde forudset.


Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine. Meninger og holdninger er mine egne.

Den engelske udgave af denne bog har været rimelig hyped, både på Goodreads, bogblogs og booktube. Når bøger bliver omtalt meget, så ender man tit med at have en forestilling om, hvordan bogen er. Men RUBINRØD var slet ikke som jeg havde forventet. Den var helt anderledes, og den var virkelig god!

Først og fremmest, så er sproget og handlingen lidt mere ungdommeligt end jeg havde forventet. Bogen er helt klart YA, men jeg ville ikke have kvaler med at give den til min 13-årige kusine. Men gør det så noget? Næh. Faktisk ikke. Selvom sproget er enkelt og ungdommeligt, så var det stadig en rigtig pageturner. Der skulle kun få sider til, så var jeg opslugt, og glemte alt om tiden og verden udenfor den her bog.

Faktisk kan den her bog beskrives som Soulless-serien af Gail Carriger møder tidsrejser i nutiden. Hele bogen har en underliggende humor, som minder meget om den, Alexia har i Soulless-serien. Hovedpersonen i RUBINRØD hedder Gwendolyn og har den sjoveste, tørreste og konstaterende humor nogensinde. Hun er simpelthen så sjov! Gwendolyn står i skyggen af sin kusine, og ved derfor ikke ret meget om tidsrejser – alle tror nemlig, at det er Charlotte der har genet. Så Charlotte bliver indviet i tidsrejsehemmeligheder, mens Gwendolyn holdes udenfor. Det viser sig dog at det slet ikke er Charlotte, men Gwendolyn, og Gwendolyn må derfor ud og stå på egne ben. Hun bliver nødt til at være mere selvstændig og mere modig. Gwendolyn har også visse evner, som jeg fandt virkelig spændende! I det hele taget har bogen sådan en lidt opstyltet, overdramatisk stemning, og selvom det lyder som en skidt ting, så var det langt fra dårligt. Det gav bogen hele den her virkelig sjove, overdrevne humor, og jeg elskede det! Den var fantastisk sjov!

Hver gang jeg åbner en tidsrejsebog er jeg lidt nervøs for, om jeg bliver forvirret og ikke kan holde styr på hvilken tid man er i. Det var heldigvis slet ikke et problem i RUBINRØD. Der springes i tiden på en måde som giver mening for historien, og man er aldrig i tvivl om, hvornår man flytter sig fra nutiden til en anden tid. Hele tidsrejseaspektet fungerede skide godt, og der er bygget et helt mysterie op omkring det her med tidsrejser. Det involverer en profeti, konspirationer, hemmeligheder og løgne, og ja tak siger jeg bare! Jeg måtte hele tiden liiiige læse lidt længere, for det kunne jo være svaret kom liiige om lidt, og sådan endte jeg med at sluge bogen på ingen tid. Bogen giver dig information om mysteriet i små bidder, så man hele tiden bliver holdt til ilden og føler, at spændingen kun stiger og stiger. Meget Sherlock Holmes-ish synes jeg, og det fungerede virkelig godt!

Selve romantikken er meget nedtonet. Den er der, men det er meget stille og roligt, og ikke på nogen måde overdrevet. Det føles som en del af historien og ikke historiens hovedfokus, hvilket var super! Det føltes naturligt, og selvom jeg aldrig blev specielt vild med Gideon, så var jeg ret solgt på kærlighedshistorien alligevel. Mest fordi jeg var vild med Gwendolyn, hun var alle tiders hovedperson.

RUBINRØD var virkelig en god bog! Sjov, spændende og underholdende, og selvom jeg aldrig rigtig blev solgt på romantikken, så vendte siderne alligevel sig selv, og jeg læste bogen på ingen tid. Jeg kunne godt have brugt at føle lidt mere for Gideon, men det kommer måske i næste bog. I hvert fald er det en spændende og sjov bog, som jeg virkelig nød at læse.

3 meninger om “Anmeldelse: Rubinrød #1: Rubinrød

  1. Pingback: Rubinrød og Safirblå – Ædelstenstrilogien | Bibliotekattens Bøger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s