Anmeldelse: An Ember In The Ashes #1: Det Ulmende Oprør

27241183pink 5 stjerner



  • Titel: Det Ulmende Oprør
  • Serie: An Ember In The Ashes
  • Forfatter: Sabaa Tahir
  • Antal Sider: 493
  • Udgivelse: 5/11 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: An Ember in the Ashes
  • Forlag: Alvilda
  • ISBN: 9788771650211
  • Læst: 22/10 til 28/10

“En vaskeægte pagerturner. Bogen er simpelthen ikke til at lægge fra sig.”
– Huffington Post

“Lige så vanedannende som Hunger Games og lige så brutal som Game of Thrones.”
– Public Radio International

Laia er slave. Elias er soldat. Ingen af dem er frie.

Under imperiets herredømme straffes al modstand med døden. Da Laias bror arresteres, ser hun sig tvunget til at opsøge modstandsbevægelsen. For at redde ham går hun med til at spionere i det farligste sted i riget: militærakademiet. Her lever Elias, skolens dygtigste aspirant. Men i sit indre drømmer han kun om at undslippe den undertrykkelse, han hele sit liv er blevet trænet i at udøve.

Laia og Elias finder hurtigt ud af, at deres skæbner er forbundne, og at deres fælles valg har vidtrækkende konsekvenser. For nye vinde blæser over imperiet – vinde, der kan lægge konger i graven og gøre soldater til kejsere.


Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. Meninger og holdninger er mine egne.

Jeg åbnede bogen, og begyndte at læse. Og jeg var faktisk ikke rigtig solgt på historien. Jeg var heller ikke solgt på Laia, som jeg fandt utrolig naiv. Men så sker der noget, og Laia ender på Blackcliff. Og derefter var jeg solgt til stanglakrids, så meget at den sløve start og den naive Laia blev ligegyldige. Den bog var så forbandet god!

Lad os starte med starten. Bogen fortælles skiftevis af Laia, som er en lærd, og Elias som er en legionær. De lærde er landet oprindelige befolkning, som legionærerne har undertrykt efter de indtog landet for over 500 år siden. De lærde har det hårdt, mange er slaver, og de styres med hård hånd af legionærerne, som styres af Kejseren. Elias er en kadet på Blackcliff, legionærernes militærakademi, hvor maskerne trænes fra de er børn til de dimitterer som 17-18-årige. Til den tid er de blevet til hjerteløse mordere, de bedste soldater der findes, trænet i kamp, overlevelse og lydighed. Legionærerne ser på de lærde som rotter. De lærde er ikke noget værd, de betyder ingenting, de er ingenting. Men Elias er anderledes. Mord på børn er ikke noget han nyder, og han er ikke glad for den undertrykkelse og terror, de lærde udsættes for.

I starten blev jeg ikke rigtig opslugt af historien. Jeg brød mig virkelig ikke om Laia, hun var meget naiv og meget egoistisk. Elias derimod, ham var jeg dybt fascineret af. Lige fra starten var han så kompleks en karakter, spændende og interessant. Jeg var vild med ham! Ikke på den der swoon-måde, men på den han-er-vildt-interessant-måde. Jeg spekulerede på, hvordan hans liv havde været, hvorfor han var anderledes, hvordan han voksede op. Laia derimod. Hendes bror bliver taget, hendes bedsteforældre myrdet. Hun opsøger modstansbevægelsen og forlanger at de skal hjælpe hende. Skidt med alle de andre, som savner familiemedlemmer, pyt med, at de ikke har folk nok til at kunne hjælpe, og det er også lige meget at de ikke ved hvem hun er. De skal fandeme bare hjælpe nå. Jeg kan godt forstå, at hun er oprørt og ked af det, men det er altså ikke en undskyldning for at være ligeglad med alle andre.

Nå, men historien udvikler sig, og modstandsbevægelsen sender Laia til Blackcliff, akademiet hvor Imperiet uddanner deres soldater. Her skal hun udspionere kommandanten, som er brutal, ondskabsfuld og ualmindeligt ond. Til gengæld lover modstandsbevægelsen at befri hendes bror. Og det er her, historien fangede mig fuldstændig. Efter Laia kommer til Blackcliff, udvikler hun sig helt utrolig meget. Gennem bogen bliver hun mindre naiv, mere modig og mere selvstændig. Hun udvikler sig fra en forskræmt pige der vil redde sin bror til en oprører med ild i hjertet. Jeg startede ud med ikke at kunne lide Laia, men endte med at synes hun var fantastisk.

Universet er meget romersk inspireret, og det var vildt fedt! Historien fletter sammen med universet, og jeg blev vildt opslugt. Jeg tænkte på bogen når jeg ikke læste, og hver dag glædede jeg mig til at komme hjem og læse lidt mere. Jeg elskede plottet og den måde, historien udvikler sig på. Noget havde jeg forudset, andet kom som et chok, men uanset hvad var jeg totalt opslugt af bogen. Jeg heppede på Elias, jeg heppede på Laia, og de sidste 100 sider var nervepirrende og neglebidende spændende.

Så selvom der gik 100 sider, før jeg virkelig blev fanget af historien, så blev jeg så opslugt og endte med at elske historien, universet og personerne så meget, at det ikke længere betød noget. Og hvor er jeg i øvrigt glad for at det er en trilogi, for jeg har slet ikke fået nok! Jeg vil så gerne vide mere om Elias, Laia og hvad der sker med dem, og især efter den slutning! Wauw altså!

2 meninger om “Anmeldelse: An Ember In The Ashes #1: Det Ulmende Oprør

  1. Birte

    Hej sus. Jeg har lige læst dit indlæg med bogforum og jeg ville bare lige spørger alstå du skrev at du havde fået et par bøger fra forlag som anmelder eksemplar gik du bare op og spurgte eller noget andet

    Mvh Birte

    1. Hej Birte. Jeg spurgte faktisk ikke i nogen af tilfældene. Jeg havde en aftale med Buster Nordic på forhånd om at mødes på deres stand, og ved Tellerup stod jeg og talte med Nanna Foss om anmeldereksemplarer, og så hev hun mig om og stak nogle bøger i armene på mig, haha😛

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s