Anmeldelse: Fire and Thorns #1: The Girl of Fire and Thorns

10429092

pink 5 stjerner

  • Titel: The Girl of Fire and Thorns
  • Serie: Fire and Thorns #1
  • Forfatter: Rae Carson
  • Antal Sider: 423
  • Udgivelse: 2011
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Greenwillow
  • ISBN: 9780062026507
  • Læst: 18/10 til 22/10

Once a century, one person is chosen for greatness. Elisa is the chosen one. But she is also the younger of two princesses. The one who has never done anything remarkable, and can’t see how she ever will. Now, on her sixteenth birthday, she has become the secret wife of a handsome and worldly king—a king whose country is in turmoil. A king who needs her to be the chosen one, not a failure of a princess.

And he’s not the only one who seeks her. Savage enemies, seething with dark magic, are hunting her. A daring, determined revolutionary thinks she could be his people’s savior. Soon it is not just her life, but her very heart that is at stake.

Elisa could be everything to those who need her most. If the prophecy is fulfilled. If she finds the power deep within herself. If she doesn’t die young. Most of the chosen do.


Da jeg gik i gang med den her bog, forventede jeg slet ikke en hovedperson jeg kunne relatere så meget til som jeg kunne med Elisa. Elisa er en af de mest fantastiske hovedpersoner jeg er stødt på, og kombineret med en spændende historie og et univers der fungerede, så gik historien rent hjem for mig. Jeg ELSKEDE den bog!

Hvad handler den så om? Jo, det er en fantasybog om en fed prinsesse, der giftes bort mod sin vilje til en mand hun ikke kender, og som bærer the Godstone og dermed burde være skæbnebestemt til at udrette noget stort. Men det er også en historie om en pige, som finder modet og selvtilliden, som er venlig, medfølende og rar, men samtidig stærk, klog og klar til at gøre det der må gøres. Det er også en historie om krig, kærlighed og skæbne. Historien fokuserer på Elisa, og hendes jagt på at forstå den opgave, som Gud må have pålagt hende da hun blev valgt som Bærer af the Godstone. Der er profetier, der er magi, og ingen fortæller Elisa noget som helst. Hvorfor har hun egentlig fået denne gave, denne Gudesten? Hvad er det meningen, hun skal gøre? Samtidig ulmer krigen ved grænserne, og Elisa bliver ufrivilligt draget ind i en krig hun ikke engang vidste eksisterede. Det lyder egentlig lidt skørt og langt ude, men det var simpelthen sådan en fantastisk bog!

Det skyldes hovedsageligt Elisa. Historien fortælles af Elisa, som er jeg-fortæller. Elisa er en helt fantastisk hovedperson. Jeg connectede med hende med det samme, og hvor var det befriende at have en hovedperson, der slet ikke var perfekt. Elisa er ikke en af de der heltinder, der på magisk vis kan æde som et svin og aldrig bliver tykkere, eller som er god til alt hvad hun laver og samtidig er vildt smuk (uden selv at vide det selvfølgelig). Tværtimod, så ved Elisa godt at hus spiser for meget kage. At hun ikke er lige så fantastisk som sin søster. At hun ikke har spor begreb om at styre et land. Elisa går gennem bogen fra at være lidt usikker på sig selv og ikke helt vide hvem hun er, til at have selvtillid, mod og selvstændighed. Det er en lang rejse, hvor man følger Elisa lære, vokse og finde sig selv, og jeg elskede det!

Historien indeholder selvfølgelig også andre personer end lige Elisa, men ligesom med hende fandt jeg alle personligheder unikke, anderledes og virkelige. De føltes som virkelige personer, med komplekse følelser og personligheder. Jeg mener, tit bliver bipersoner lidt overset, men her føltes de alle livlige, virkelige, og ikke som intetsigende papfigurer. I det hele taget var indlevelsen fantastisk for mig i den her bog. Jeg kunne sætte mig ned med bogen, læse tre linjer og så var jeg allerede tilbage i universet. Jeg så det hele for mig, følte at jeg var der, og levede mig fuldstændig ind i historien, personerne og verdenen.

Jeg ELSKEDE simpelthen den bog! I løbet af få sider var jeg totalt opslugt, og det fortsatte jeg med at være hele vejen gennem bogen. Jeg var vild med Elisa, historien og universet, og jeg blev helt ked af det da bogen sluttede. Jeg var ikke klar til at det skulle slutte! Heldigvis for mig er det en trilogi, så der er to bøger mere. Thank God.

2 meninger om “Anmeldelse: Fire and Thorns #1: The Girl of Fire and Thorns

  1. Det er en bog, jeg har overvejet at læse mange gange… men jeg kan simpelthen ikke lure, om den er noget for mig, for det lader til, at folk enten elsker eller hader den🙂

    Mvh.
    Den lille Bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s