Sunshine Award: 11 spørgsmål besvaret

Jeg er blevet tagget af Katja fra Cautious.dk til at besvare de 11 spørgsmål i Sunshine Awarden. Og den er jeg med på!

Rules:
– Answer the 11 questions from the blogger who nominated you.
– Nominate some wonderful bloggers and write 11 questions for them to answer.

1 . Hvilken er din ultimative yndlingsbog hvis du kun må vælge en?

Det er lidt sjovt med det der yndlingsbøger, for mine skifter rimelig tit. For tre uger siden ville jeg have sagt True Blood #1: Død Indtil Solnedgang, men lige for tiden er det faktisk Hunger Games. Jeg har lige hørt den på lydbog, og den er altså fantastisk god! Det er faktisk altid de samme fire bøger der skifter mellem at have æren af at være yndlingsbog, men for nu er det Hunger Games. Elsker den bog❤

2. Er der en bog du bliver ved med at udsætte at læse? Og hvorfor?

Uha, der er flere. Den Fredløse af Carina Evytt bliver jeg ved med at udsætte, for jeg vil så gerne have tid til bare at fordybe mig i den, uden at skulle en hel masse. Så når jeg engang har et par fridage, der ikke er fyldt ud med aftaler og husbyggeri, så læser jeg den. Så er der En Flænge i Himlen af John Green. Jeg tror, jeg skal være i humør til den før jeg giver mig i kast med den, og det er bare ikke sket endnu. Der er også Glitch af Heather Anastasiu, og jeg faktisk ikke hvorfor den bog har stået tre år på min reol. Jeg var vild efter at læse den – derfor købte jeg den – og nu står den bare og samler støv. Don’t know why.

3. Dømmer du bøger på deres forside?

Ja for faen, jeg er nok den største cover lover der findes. Hvis coveret ikke lige er mig, så falder min interesse for bogen også. For mig er det ikke altid bagsideteksten der bestemmer, om jeg vil læse en bog. Det er lige så tit coveret der drager mig ind. Jaja, man skal ikke skue hunden på hårene og yada yada yada, men det gør jeg altså. Jeg kan bare så godt lide pæne bøger.

4. Hvilket er dit vildeste bogkøb nogensinde?

Her er vist to episoder der er værd at nævne. Den første er for nogle år siden, hvor jeg købte omkring 30 bøger på amazon i én stor ordre. Del 1 kan du se her, og del 2 her. Gratis fragt fra amazon + stor løn + mig er en farlig cocktail … Og så var der bogforum sidste år kombineret med strøgtur, og der kunne jeg heller ikke styre min vilde bogkøbetrang. Mere om det her. Nej, jeg har ikke et bogkøbeproblem. Det har jeg ikke! Jeg sværger!

5. Hvilken bog har skuffet dig mest?

A Court of Thorns and Roses står rimelig højt på den liste. Alle elskede den bog, og jeg kunne bare slet ikke lide den. Zam er en bog jeg læste for nylig og faktisk var rigtig spændt på, men den var frygtelig. Not my kind of book. Og så egentlig bare Hele Thoroughbred-serien efter bog 16. Da gik det godt nok ned ad bakke for dem.

6. Hvad fik dig til at starte med at blogge?

Det startede egentlig, fordi jeg fulgte et par andre bogblogs. Men der blev ikke opdateret så ofte, og ikke så tit med noget jeg fandt interessant. Jeg ville se ungdomsbøger, fantasy, cover releases, nye udgivelser på vej og alt sådan noget. Samtidig var jeg begyndt at læse igen (takket være Twilight faktisk), og i takt med at jeg læste mere og mere ville jeg så gerne dele mine læseoplevelser med nogen. Men jeg havde ikke rigtig nogen i min omgangskreds, som læste lige så meget som mig, og som gad høre på mit bogævl hele tiden og så igen. Så jeg tænkte: “Hey! Jeg starter sgu da en blog! Men det skal være den blog jeg selv føler jeg mangler, så jeg kan skrive det jeg gerne selv vil læse. Og den skal opdateres mere end en gang om ugen.” Og sådan blev bloggen til.  Jeg manglede også inspiration til noget nyt at læse, for jeg havde trævlet mit biblioteks hylder tynde på rekordtid, så jeg ville også gerne have, at bloggen blev en slags go-to hvis man som mig havde læst alt det fantasy/paranormal/YA, som ens bibliotek havde at byde på.

7. Foretrækker du hardback eller paperback?

Hmm, det er forskelligt. Jeg kan godt lide hardback, mest fordi de er dejlige at sidde med, og at skriftstørrelsen tit er god i hardbackudgaverne. Især på engelsk er jeg glad for den lidt større skriftstørrelse og plads i margen. Men min pet peeve er smudsomdslag eller dust jackets. Jeg synes de er pisseirriterende! Jeg kan meget bedre lide måden vi gør det på i danmark, hvor de fleste hardbacks har motivet printet på forsiden, i stedet for på et smudsomslag. Så på den måde vinder paperbacks mig lidt over, for der undgår jeg smudsomslaget. Til gengæld har jeg det svært med at læse paperbacks, fordi jeg er nødt til at bukke ryggen for at kunne holde ud at sidde med dem. Jeg får simpelthen ondt i håndleddene af at sidde og krampagtigt forsøge at holde bogen åben uden at den får mærker. Bøger må gerne se ud som om de er læst, men det er træls at være nødt til det. Til gengæld er paperbacks tit bare så billige – især mass market – at det som regel er dem jeg ender med at købe.

8. Foretrækker du at læse bøger på dansk eller engelsk?

Begge dele! Jeg kan godt lide at skifte, at læse en bog eller to på engelsk, snuppe en på dansk og så en på engelsk og så videre. Men jeg holder stort set altid fast i samme sprog til samme serie. Så er jeg startet på en serie på dansk, så vil jeg helst læse den færdig på dansk. Der er jo altså nogle gange en sprogbarriere mellem en oversættelse og originalen.

9. Hvis du kunne gøre en fiktiv karakter virkelig, hvem skulle det så være?

Hermione! Intet at rafle om der.

10.  Hvilken fiktiv verden ville du helst bo i?

Harry Potters! Hogwarts er mit andet hjem, og sådan er det bare. Det er jo det oplagte valg, så jeg vil også lige nævne Grisha-universet. Det er bare så smukt og farverigt og magisk!

11. Hvilken forfatter drømmer du om at møde?

J. R. Ward, forfatteren bag Black Dagger Brotherhood. Jeg vil virkelig gerne spørge hende om, hvordan hun holder styr på alle sine plotlinier, og hvordan pokker hun kan skrive bøger så hurtigt. Skemalægger hun det? Hvor meget skriver hun om dagen? Hvor kommer inspirationen fra? Kender hun slutningen på Black Dagger, eller tager hun det som det kommer? I wanna knoooow!

Jeg vil ikke tagge nogen, for jeg har ikke styr på hvem de har lavet det og hvem der er blevet tagget. Men har i lyst til at svare på samme spørgsmål som jeg har, så gør det endelig – det er sjovt at svare og sjovt at læse andres svar😛

2 meninger om “Sunshine Award: 11 spørgsmål besvaret

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s