Anmeldelse: Trolddom og Falkefjer

26590067

pink 4 stjerner




  • Titel: Trolddom og Falkefjer
  • Serie: –
  • Forfatter: Helle Ryding
  • Antal Sider: 128
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
  • ISBN: 978-87-17-04529-3
  • Læst: 1/10 til 2/10

Kortere fantasyhistorie fra forfatteren bag trilogierne MORGANAS KILDER og KLINTESPIND.
Egnet til lidt øvede læsere (8 – 11 år).
Flot illustreret af Lars Gabel (vinder af Kulturministeriets illustratorpris 2014).

Den unge pige, Silja, er tjenestepige i ridder Regnars store borg. Men da Silja har et særligt talent for at træne jagtfalke, er hun sat til at passe og træne en falk for Regnars unge søn, Egill.

Silja nyder sin særlige status som falkoner og venskabet med Egill. Men det fredelige liv på borgen slutter brat, da Egill får en ny stedmor, den smukke fru Flavia. Lige fra begyndelsen nærer Egill et uforklarligt had til fru Flavia, og han presser Silja til at hjælpe, så han kan slippe af med hende. Men snart viser det sig, at de begge er ofre for trolddom, og Siljas hjælp får uhyggelige følger. Pludselig er hun anklaget for mord på Egill og må flygte fra borgen med ridder Regnars rasende mænd i hælene.

Om forfatteren
Helle Ryding, der er forfatter, musiker, jurist og foredragsholder, blev i 2010 nomineret til Orla Prisen og i 2011 vandt hun BMF’s børnebogspris med bogen Klintespind.


Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Meninger oh holdninger er mine egne.

TROLDDOM OG FALKEFJER er en børnebog, der henvender sig til læsere omkring 8-11 år. Forfatteren er Helle Ryding, som jeg har stiftet bekendtskab med via blandt andet Klintespind-trilogien, som jeg var rigtig glad for. Og selvom den her bog er målrettet et noget yndgre publikum end 26-årige mig, så var den faktisk rigtig god! Letlæselig, ja, men hyggelig, sjov og underholdende.

Først og fremmest, så synes jeg bogens format var lidt for stort. Den var lidt træls at sidde med, men hvis man skal læse den op for sine unger, så passer den perfekt i størrelsen, og illustrationerne kommer også rigtig godt til sin ret på de lidt bredere sider. Tegningerne er super flotte og stemingsfulde, og jeg var vild med dem. Til gengæld synes jeg det var træls, at illustrationerne ved hvert kapitelstart vise, hvad der kom til at ske i det næste kapitel, som man ikke havde læst. Det er nok egentlig det, som trækker bogen ned for mig, for det var jeg virkelig træt af – og det ville jeg også have været hvis jeg var 10 år gammel.

Men derudover, så er der faktisk ikke noget at sætte en finger på. Historien er selvfølgelig lidt enkelt og forudsigelig, fordi det er til et yngre publikum, men den er sjov, spændende og underholdende, og især de to troldmænd fandt jeg hylemorsomme. De har ikke en skid styr på hvad de laver, og det er virkelig sjovt! Det er silja der fortæller historien, og det fungerer rigtig godt. Silja er sej, hun er en pige med ben i næsen, som er fornuftig og som forstår at tænke sig om. En rigtig fin hovedperson, som man med det samme synes om.

Der er en lille bitte smule romantik i bogen, men det er ikke på nogen måde overvældende. Som 10-årig ville jeg ikke have haft noget imod det, om som 26-årig fungerede det stadig godt.

Overall, så er TROLDDOM OG FALKEFJER en rigtig fin, hyggelig, sjov og spændende bog, med flotte illustrationer, god hovedperson, spændende historie og god humor. Den fungerer for alle aldre, og jeg var godt underholdt hele vejen igennem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s