September Wrap up: Læst og Lyttet til

Nu vil jeg også være med på wrap up-bølgen. Det er nogle af mine yndlingsindlæg at læse, så nu prøver jeg og ser, om det er noget jeg vil blive med med.

Jeg startede jo i virksomhedspraktik i midten af August. Det betyder, at jeg nu arbejder fuld tid, 37 timer om ugen. Men jeg får stadig kun SU, så for at det hele kan hænge sammen er jeg nødt til at arbejde omkring 15 timer om ugen på mit studiejob. Altså arbejder jeg et sted mellem 37 og 60 timer om ugen – det svinger lidt, alt efter hvornår der er vagter at få på hotellet. Det er klart, at det går ud over min læsetid – den er der meget mindre af lige pludselig. Men alligevel har jeg da fået kværnet 8 bøger, og en håndfuld lydbøger. Lydbøgerne har jeg ikke 100% styr på, for jeg er først for nylig begyndt at skrive ned, ligesom jeg gør med de fysiske bøger.

Bøger:

  • Victoria Aveyard: Red Queen #1: Red Queen
  • Sidsel Sander Mittet: Morika #2: Vildhunden & Panteren
  • Sarah J. Maas: Throne of Glass #4: Queen of Shadows
  • Kenneth Bøgh Andersen: Den Store Djævlekrig #5: Den Faldne Engel
  • Birgitte Lorentzen: Cykose #3: Hypnosia
  • Åsa Larsson: Pax #1: Nidstangen
  • Jesper Wung-Sung: Zam
  • Dan Wells: Partials Sequence #3: Ruins

Lydbøger:

  • Charlaine Harris: True Blood #1: Død Indtil Solnedgang
  • Charlaine Harris: True Blood #2: Levende Død i Dallas
  • Suzanne Collins: The Hunger Games #1 Dødsspillet
  • Dennis Jürgensen: Spøgelseslinien #1:Sagen Om De Japanske Dræbergardiner
  • Dennis Jürgensen: Spøgelseslinien #2: Sagen Om Det Blodige Vampyrtrick

Månedens bedste bog var nok enten Hypnosia eller Vildhunden & Panteren Begge var gode, spændende og medrivende. Månedens knap så gode må være Zam af Jesper Wung-Sung. Den var bare slet ikke mig. På lydbogsfronten er Spøgelseslinien altid et hit, men det var Dødsspillet, som jeg alligevel syntes bedst om. Den var super godt indlæst i god læsehastighed af en dygtig oplæser.

Til sammen har jeg læst 2952 sider, og hvor mange timer lydbog har jeg slet ikke styr på. Det er meget mere end jeg egentlig troede, men det er nok fordi jeg altid føler jeg har travlt, haha😛

4 meninger om “September Wrap up: Læst og Lyttet til

  1. Er Charlaine Harris´ bøger gode som lydbøger? Jeg må indrømme jeg gik lidt død i dem da jeg startede med at læse serien for et par år siden. Jeg nåede til nummer fem eller seks også havde jeg fået mere end nok. Men jeg kunne måske overveje at færdiggøre serien som lydbøger, så jeg endelig kan sætte det afsluttende kryds ved den serie🙂

    1. Jeg har hørt de første to på lydbog, og jeg synes de var rigtig gode! Rigtig godt læst op og med tilpas læsehastighed. Jeg ved ikke hvor mange af dem der findes som lydbøger, men de første to kan jeg i hvert fald godt anbefale🙂

  2. Det er da ret godt gået🙂

    Hvad synes du indtil videre om Throne of Glass-serien? Jeg læste den første bog, men var ikke lige så begejstret som alle andre, så pt. ved jeg ikke, om jeg vil læse resten af serien.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Bog to var cirka lige som etteren – jeg gav dem begge 4 stjerner. Ikke helt oppe og ringe, men gode. 3’eren var helt og aldeles fantastisk, den gav jeg fem stjerner, mens bog 4 ikke helt levede op til forventningerne – den gav jeg 3 stjerner. Så for mig lidt op og ned, men det overall plot er vildt spændende synes jeg!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s