Anmeldelse: Throne of Glass #4: Queen of Shadows

23848145

pink 3 stjerner




  • Titel: Queen of Shadows
  • Serie: Throne of Glass #4
  • Forfatter: Sarah J. Maas
  • Antal Sider: 645
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Bloomsbury
  • ISBN: 978-1-4088-5861-5
  • Læst: 9/9 til 15/9

Everyone Celaena Sardothien loves has been taken from her. But she’s at last returned to the empire—for vengeance, to rescue her once-glorious kingdom, and to confront the shadows of her past . . .

She will fight for her cousin, a warrior prepared to die just to see her again. She will fight for her friend, a young man trapped in an unspeakable prison. And she will fight for her people, enslaved to a brutal king and awaiting their lost queen’s triumphant return.

Celaena’s epic journey has captured the hearts and imaginations of millions across the globe. This fourth volume will hold readers rapt as Celaena’s story builds to a passionate, agonizing crescendo that might just shatter her world.


Forrige bog i serien gav jeg 5 stjerner. Jeg var begejstret, jeg var ellevild, og jeg ville have mere! Det fik jeg faktisk også i QUEEN OF SHADOWS – der gik bare over 300 sider, før bogen ligesom kom i gang. 300 lange sider, hvor det egentlig handlede lidt for meget om ingenting og fokus lå mere på personernes udvikling – personer som jeg vel og mærke ikke synes behøvede 300 siders plads.

Sådan groft sagt, så kan bogen deles op i to dele. De første 300 sider, som var langtrukne og ind imellem ret kedelige. Og så de sidste 350 sider, hvor især de sidste 100 blev virkelig spændende. Alt det Heir of Fire var så jeg først i den anden halvdel af bogen. Det er også her, årsagen til de tre stjerner skal findes. Skulle jeg give første halvdel af bogen individuelle stjerner, så ville den få to. Skulle jeg give anden halvdel af bogen stjerner, ville det være en 4-5 stykker. Altså ender jeg på 3, fordi helt ærligt – 300+ sider er godt nok mange før den virkelig fanger.

Den første halvdel af bogen føles som sagt meget langtrukken. De 300 sider foregår over forholdsvis kort tid, og der sker ikke sådan det helt vilde. Jeg følte, at den del af bogen handlede om to ting: udvikle karaktererne, især Aedion, Rowan og Chaol, og at begynde og udvikle mysteriet om, hvad Celaena Sardothien egentlig har gang i. Det her karakterudvikling er noget jeg er lidt splittet omkring. Nogle gange fungerer det, nogle gange gør det ikke, og for mig fungerede det ikke. Især fordi Chaol egentlig bare er verdens største idiot, og det han gør vs det han tænker giver ikke ret meget mening for mig. Han tænker en ting, og gør noget andet. Og Aedion er jeg egentlig bare ret ligeglad med. Det var fint i Heir of Fire, men her synes jeg egentlig bare det bliver en uendelig vaden rundt i virkler. Han har en masse kapitler, men de føles som fyld. Det samme med Rowan. Fyld. Mysterien om Celaenas handlinger synes jeg var ret fjollet. Det gav ikke mening, at hun holdt alting hemmeligt for alle, og det var tydeligvis et forsøg på at gøre læseren nysgerrig ad helvede til. Jeg blev bare irriteret. Jeg må indrømme, at jeg sad efter at have læst bogen færdig og tænkte, at man kunne skære 200 sider af den her bog, og den ville have været meget bedre.

Men så kommer vi til anden halvdel af bogen, og nu bliver det for alvor spændende. Væk er følelsen af, at tingene bliver trukket ud, og i stedet læste jeg den del af bogen – 350-ish sider – på to dage. Jeg var totalt opslugt, jeg elskede hvert sekund og jeg var nær afgået ved døden ved visse plottwists. OMG! The plottwists! Hvis du tror du har en idé om, hvordan det her skal ende, så tror du fejl. Du ved ingenting! Og Sarah J. Maas kommer til at flå dit hjerte ud, trampe på det og sætte det tilbage igen. The feels, jeg siger det bare. All. the. feels. Man kan godt mærke, at det er i den her bog der ledes op til den virkelige episke kamp, den episke slutning, men den sidste tredjedel af bogen var fantastisk spændende. Selvom plottet og historien tydeligvis leder op til noget vildere, noget mere, så blev jeg på ingen måde skuffet.

Så overall, så endte jeg med at være ret begejstret for bogen. Jeg elskede den sidste halvdel af bogen, plottwistene og spændingen og den måde, bogen sluttede på. Men helt ærligt, de første 300 sider kunne sagtens have været kogt ned til det halve, og jeg må indrømme at jeg tit kedede mig noget så gudsjammerligt. Men hey, den sluttede fantastisk, og jeg er rigtig spændt på, hvordan de næste to bøger udspiller sig. Den her bog sluttede jo slet ikke som jeg troede den ville, og det var feeedt!

2 meninger om “Anmeldelse: Throne of Glass #4: Queen of Shadows

  1. Ihh….. Jeg er lige kommet til der hvor bogen går over til Part Two.
    Jeg indrømmer at jeg stadig elsker stort set hver en bid af den her bog, og selvom der er enkelte kapitler jeg ikke bryder mig om, så kan jeg bedre lide den sammenhæng der langsomt fremkommer i denne her end i den forrige (Manons kapitler fx irriterede mig noget så grusomt i den forrige bog, det gør de ikke nær så meget her).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s