Anmeldelse: A Court Of Thorns And Roses #1: A Court Of Thorns And Roses

16096824pink 1 stjerne




  • Titel: A Court of Thorns and Roses
  • Serie: A Court of Thorns and Roses #1
  • Forfatter: Sarah J. Maas
  • Antal Sider: 419
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Bloomsbury
  • ISBN: 978-1-4088-5786-1
  • Læst: 15/8 til 27/8 2015

A thrilling, seductive new series from New York Timesbestselling author Sarah J. Maas, blending Beauty and the Beast with faerie lore.

When nineteen-year-old huntress Feyre kills a wolf in the woods, a beast-like creature arrives to demand retribution for it. Dragged to a treacherous magical land she only knows about from legends, Feyre discovers that her captor is not an animal, but Tamlin—one of the lethal, immortal faeries who once ruled their world.

As she dwells on his estate, her feelings for Tamlin transform from icy hostility into a fiery passion that burns through every lie and warning she’s been told about the beautiful, dangerous world of the Fae. But an ancient, wicked shadow grows over the faerie lands, and Feyre must find a way to stop it… or doom Tamlin—and his world—forever.

Perfect for fans of Kristin Cashore and George R. R. Martin, this first book in a sexy and action-packed new series is impossible to put down


Wauw, den her bog var en overrasskelse, og ikke på den gode måde. Jeg har kun hørt godt om den, den roses og prises af alle, og jeg kunne ikke lide den. Overhovedet. Der var nogle få gode ting, såsom sproget og den måde, universet er beskrevet på, men derudover synes jeg egentlig bare den var træls. Så hvis det her er din yndlingsbog over dem alle og du ikke kan tåle at høre et dårligt ord om den, så skal du nok slå væk fra den her anmeldelse nu. Det er en brokanmeldelse, for det kunne ikke være anderledes. Sorry.

I starten var bogen faktisk helt fint. Jeg blev introduceret til Feyre (og brugte lidt tid på at synes navnet var ret åndssvagt. Fey-re. Get it?), og hun er faktisk ret nice. Hun er en overlever, og hun er hård og klar til at gøre det der skal gøres. Ikke noget klynkemås og tudefjæs her. Hendes familie er nogle røvhuller, men hun holder fast i at forsøge at holde dem i live. Så langt så godt.

Men fra det øjeblik hun dræber den der fe-ulv i skoven går det meget voldsomt ned ad bakke. Der dukker en anden fe op, og kræver at hun tager med tilbage, fordi Traktaten siger han enten skal dræbe hende eller tage hende med sig til fe-riget. Hun vælger at tage med ham, kun fordi hun håber på at kunne stikke af tilbage til sin familie. Okay, fair nok. Men da hun ankommer med Tamlin (det hedder feen der krævede hende med sig), så er der bare ingenting der giver mening længere. Feyre har myrdet hans ven, og han lader hende leve, giver hende et værelse og en tjenerinde, han fodrer hende og insisterer på at se hende ved måltiderne. Ej men hvad helvede? Hvem gør det? han burde havde lyst til at myrde hende, og i stedet gør han kur til hende fra dag et. Jeg brækker mig. Det bliver godt nok forklaret senere i bogen, men det laver ikke om på, at jeg fandt det komplet urealistisk mens jeg læste den del af bogen.

Og så er der Feyre. Hun er menneske, og mennesker bryder sig ikke om feer – forståeligt nok. Feer har behandlet mennesker modbydeligt, og Feyre kan bestemt heller ikke lide dem – hun hader dem da nok til at myrde en af dem, selvom hun er bekendt med konsekvenserne. Men der går maks en dags tid hos feerne, så er Feyre nærmest kommet sig over sit had og gnubber sig op ad Lucien og Tamlin. Voldsomt urealistisk. Efterhånden forelsker hun sig i Tamlin (surpise surpise), og der knækker filmen fuldstændigt. Hun forvandler sig fra at være somewhat fierce til at være den værste, klynkende, mary-sue-ish underdog jeg nogensinde har mødt. Hun næsmest klistrer op ad ham, hun har ingen nosser og klynker, piver og beklager sig over alting. Hun er så underdanig, at jeg nogle gange fik det helt skidt. Det kunne måske have fungeret, hvis hun ikke havde været ret fierce før hu kom til feriget. Og selv med alt det der sker gennem den sidste del af bogen, så er hun kraftedeme stadig en vatnisse. Jeg er SUR! Hvis det kræver at slå to mennesker ihjel for at redde alle andre, hvordan helvede kan man så overhovedet være i tvivl? For pokker da. Derudover er Feyre bare ualmindeligt dum. Hun kan ikke regne de mest indlysende sammenhænge ud, og jeg havde flere gange lyst til at kyle bogen ad helvede til, fordi alting var SÅ åbenlyst. Tamlins identitet for eksempel.

Og så er der kærligheden mellem Tamlin og Feyre. Det er en værre omgang instalove, og det fungerer overhovedet ikke. Jeg tror ikke på det, jeg følte intet for deres forhold, og jeg var egentlig pænt ligeglad med om de fik hinanden eller ej. Det meste af bogen går med det, og først hen mod de sidste 100 sider begynder historien at være lidt interessant. Uheldigvis er Feyre stadig hovedperson, og jeg kunne bare ikke med hende, så selv da var det ikke specielt underholdende. Jeg synes heller ikke universet er bygget ordentlig op, man får ikke rigtig nok at vide om de her courts, menneskene eller noget som helst andet. Det er meget sådan “hov, der dukker lige et væsen op her, det er sådan en, og hov, her  er også et kræ, det er sådan en”, men jeg synes ikke det var underbygget nok, forklaret nok.

Det som Sarah J. Maas så er god til er at skrive. Sproget fejler ingenting, og hun er vældig dygtig til at beskrive ting, omgivelser og steder så det fremstår som funklende, farverigt og magiskt i ens hoved. Feverdenen står stadig krystalklart i min hukommelse som værende uendelig smuk, fuld af farver, liv og død.

Så nej, det her er nok ikke lige min nye yndlingsbog. Der var stort set ingenting der fungerede for mig, Feyre gjorde mig virkelig gal i hovedet, og når hun er hovedperson så er det bare svært at elske bogen. Jeg synes ikke historien fungerede, og jeg synes ikke kærlighedsaspektet fungerede. Og nej, jeg skal nok ikke læse de to næste bøger i trilogien.

5 meninger om “Anmeldelse: A Court Of Thorns And Roses #1: A Court Of Thorns And Roses

  1. Jeg er SÅ enig i alt det du skriver. Det er lidt sjovt at vi har haft samme oplevelse med den her bog, som der er så mange der elsker :p Jeg er bare imponeret over at du fik læst den færdig :p

    1. Jeg er også overrasket over, at jeg ikke brød mig om den. Den havde alle de rigtige elementer og får ros alle steder fra, og alligevel kunne jeg bare ikke med den.

  2. Pingback: Sunshine Award: 11 spørgsmål besvaret | Sus' bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s