Anmeldelse: The Winner’s Trilogy #1: The Winner’s Curse

16069030

pink 3 stjerner

 



  • Titel: The Winner’s Curse
  • Serie: The Winner’s Trilogy #1
  • Forfatter: Marie Rutkoski
  • Antal Sider: 355
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Farrar Straus Geroux
  • ISBN: 978-0-374-38467-8
  • Læst: 27/7 til 30/7

Winning what you want may cost you everything you love… 

As a general’s daughter in a vast empire that revels in war and enslaves those it conquers, seventeen-year-old Kestrel has two choices: she can join the military or get married. But Kestrel has other intentions.

One day, she is startled to find a kindred spirit in a young slave up for auction. Arin’s eyes seem to defy everything and everyone. Following her instinct, Kestrel buys him—with unexpected consequences. It’s not long before she has to hide her growing love for Arin.

But he, too, has a secret, and Kestrel quickly learns that the price she paid for a fellow human is much higher than she ever could have imagined.

Set in a richly imagined new world, The Winner’s Curse by Marie Rutkoski is a story of deadly games where everything is at stake, and the gamble is whether you will keep your head or lose your heart.


THW WINNER’S CURSE var godt nok svær at give stjerner. Det var en meget op-og-ned bog for mig, nogle elementer elskede jeg, nogle kunne jeg slet ikke snuppe, visse ting fungerede og andre gjorde ikke. Dele af bogen var så spændende at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig, og andre gange blev jeg så gal på den skide bog, at jeg havde lyst til at kaste med den.

Først og fremmest, så har bogen et helt fantastisk univers. Det hele føles så ægte, det er velgennemtænkt og gennemført. Hele worldbuildingen er detaljeret, og man kan mærke der er brugt tid på sådan noget som sprog, traditioner hos de forskellige folkeslag, hvilke spil de spiller, hvordan de taler, det hele. Worldbuildingen inkluderer også slaver, og jeg synes det er super, at der findes forfattere derude som tør røre ved netop det emne. Det er jo ret følsomt, men jeg synes det bliver gjort meget troværdigt og realistisk i den her bog, uden at det bliver for meget. Det eneste den her worldbuilding mangler er et kort. Altså et landkort. Det er en fantasyverden, og når der blev talt krig, militær, strategi og så videre, så havde jeg lidt svært ved at følge med. Man kender navnene på byerne, men det er for eksempel ikke klar hvor mange dages rejse der er til hovedstaden, eller hvor langt der er til bjergene. Jeg manglede virkelig det kort.

Historen fortælles af Kestrel og Arin på skift. Kestrel er datter af hærens overhoved, og hendes far er kendt som helten der tog Herrani, selvom det burde have været umuligt. En dag på et marked køber hun en slave – Arin. Kestrel er egentlig lidt imod slave-konceptet, men ender med at blive fanget i menneskemængden under en auktion. Og her er det så, mit største problem med bogen dukker op: Arin. Arin er af folket Herrani, der blev gjort til slaver da Valorianerne indtog deres land. Arin kan stadig huske tiden inden slaveriet, og han er mildest talt ikke glad for at være slave. Faktisk er han decideret bitter, og vil have frihed. Han burde være den her forbilled-skikkelse, helten der vil befri sit land og sit folk. Alá Gale fra Hunger Games faktisk. Men jeg kunne bare SLET ikke sympatisere med ham. Jeg synes Arin var ualmindelig modbydelig. Han er så ondskabsfuld og arrogant, og jeg forstår da godt det ikke er fedt at være slave – men han er da ikke et hak bedre end sine overmænd med den måde han tænker og handler på. Han er præcis lige så ondskabsfuld, led og modbydelig som han synes de er. Han er dobbeltmoralsk ad helvede til, og selvom han af og til virker meget intelligent, så gør han nogle seriøst dumme ting drevet af hans had til Valorianerne. Men alligevel er der et eller andet dragende ved Arin, den er uperfekte personlighed, som er så fuld ad had og vrede, og jeg var lige så fascineret af ham som jeg var frastødt af hans arrogance og ondskabsfuldhed.

Kestrel er jo så hans modsætning, den Valorianske pige med alle de penge og ting hun kunne ønske sig. Kestrel er datter af en militærmand, men selv har hun intet ønske om at tilslutte sig militæret – noget som hendes far eller brændenden ønsker sig. Kestrel kan lide musik. Hun kan lide at spille klaver, og hun har ikke lyst til hverken at blive en del af militæret eller blive gift – det er de to muligheder, Valoriankse piger har. Hun er ikke specielt god til sværdkamp eller til nærkamp, og jeg må indrømme, at jeg generelt fandt hendes svag. Jo, hun er vældig intelligent med flair for militærisk strategi, men hun er bare et skvat nogle gange. Hun gider ikke engang forsøge at gøre en indsats under træningen, hun gider ikke forsøge at få det bedste ud af det, og jeg synes virkelig det var et træls karaktertræk. Men på samme måden som med Arin, så er der et eller andet dragende og fascinerende over hende.

Jeg skiftede mellem at elske og hade Kestrel, og generelt var der meget få tidspunkter hvor jeg brød mig om Arin. Alligevel følte jeg at bogen var god, jeg læste og læste og læste, og følte mig suget ind i historien om Kestrel, Arin og hele den her problematik omkring slaveri, frihed, rigtigt og forkert, ogdt og ondt. Jeg kunne vældig godt lide, at der ikke er nogen umiddelbar god side eller ond side. Herranierne og Valorianerne har både gode og knap så gode kvaliteter, og begge side begår mord, de laver fejltagelser og behandler deres fanger urimeligt. Plottet i sig selv er også spændende, især fordi Arins synspunkt bidrager med en hel del til spændingen omkring Herrani og slaverne.

Så overall var det en meget op-g-ned-bog, men jeg endte med at give den tre stjerner. Nogle gange følte jeg den var til 1 stjerne, andre gange var den mere hen imod 5 stjerner, men sådan overall var det en god bog, som har et spændende plot og anderledes uperfekte personligheder end man er vant til fra meget YA. Og universet er fantastisk!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s