Anmeldelse: The Selection #4: The Heir

22918050

pink 5 stjerner

  • Titel: The Heir
  • Serie: The Selection #4
  • Forfatter: Kiera Cass
  • Antal Sider: 342
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Harper Collins
  • Læst: 12/5
  • ISBN: 9780007580224

ANMELDELSE OG BAGSIDETEKST INDEHOLDER SPOILERS! LÆS KUN VIDERE HVIS DU HAR LÆST “THE ONE”.




Princess Eadlyn has grown up hearing endless stories about how her mother and father met. Twenty years ago, America Singer entered the Selection and won the heart of Prince Maxon—and they lived happily ever after. Eadlyn has always found their fairy-tale story romantic, but she has no interest in trying to repeat it. If it were up to her, she’d put off marriage for as long as possible.

But a princess’s life is never entirely her own, and Eadlyn can’t escape her very own Selection—no matter how fervently she protests.

Eadlyn doesn’t expect her story to end in romance. But as the competition begins, one entry may just capture Eadlyn’s heart, showing her all the possibilities that lie in front of her . . . and proving that finding her own happily ever after isn’t as impossible as she’s always thought.


THE HEIR var en fantastisk bog! Så god, at jeg blæste igennem den på en dag, og efter at have vendt den sidste side sad jeg et stykke tid med bogen knuget ind til mig og var helt ked af, at der ikke var mere bog tilbage. Uden sammenligning den bedste bog jeg har læst i år.

Da det først blev annonceret at der kom en fortsættelse til The One var jeg temmelig skeptisk. Historien var jo ligesom slut i The One, der var ikke mere Selection tilbage, så hvordan skulle det lige fungere? Heldigvis fungerede det bare helt fantastisk godt. Vi følger Eadlyn, som er næste generation om man så må sige. Hun er datter af America og Maxon, og hun har to brødre. Eftersom hun er den ældste er det nu hende der er arving til landet, og derfor er det hende, der skal oplæres i at styre et land, økonomi og det at være en ordentlig regent.

Men alt er bestemt ikke fryd og gammen i Illéa, selvom America og Maxon havde de bedste intentioner. Opløsningen af kastesystemet er ikke helt gået som det skulle, for selvom kasterne er væk behandles folk stadig forskelligt alt efter hvilken kaste de eller deres forfædre tilhørte. Det skaber vrede og frustration hos befolkningen, og Maxon beder Eadlyn om at deltage i endnu en Selection for at få befolkningen til at tænke på noget andet mens han og America prøver at rette op på samfundets problemer.

Det synes Eadlyn sjovt nok ikke lige er det fedeste i verden, men går til sidst med til det på visse betingelser. Og dermed starter endnu en Selection, denne gang med 35 unge mænd og fortalt fra Eadlyns synspunkt, som jo er hovedpersonen i det hele. Vi får altså hele spillet set fra den modsatte side end vi gjorde i Selection-trilogien.

Og hold nu kæft hvor var det spændende! Holy shit, jeg kunne overhovedet ikke lægge bogen fra mig, jeg måtte hele tiden læse videre, have mere, mere, mere! Det er den bedste læseoplevelse, den hvor man bare lever sig fuldstændig ind i bogen og historien, hvor man forsvinder fra verden mens man læser. Wauw hvor var den god! Og det er egentlig lidt sjovt, for Eadlyn er nok det værste møgforkælede overklasseløg jeg nogensinde har mødt. Hold nu op en gimpe! Men faktisk så jeg rigtig meget af mig selv i hende. Eadlyn og jeg har nemlig det til fælles, at vi tit opfattes som arrogante, selvoptagede og snobbede selvom vi slet ikke er det. Der er faktisk ikke ondt skabt i Eadlyn, hun er ikke ond, hun er ikke snobbet og hun tror heller ikke hun er bedre end alle andre. Men man kantydeligt mærke, at meget af det hun gør bunder i, at hun er blevet oplært i at være regent, at hun har et behov for at blive taget seriøst af andre, og derfor er lidt for hård og konsekvent. Så selvom Eadlyn er en pain in the ass, så forstod jeg hende, jeg følte med hende og identificerede mig med hende.

Og så er The Selection jo egentlig bare spændende, Alle de her unge mænd, deres forskellige personligheder og hvad de godt kan lide og ikke kan lide. Det er spændende at lære dem at kende, heppe på den ene, skifte mening og heppe på en anden. Fyrene er meget forskellige, og man får rimelig hurtigt nogle klare favoritter. Det var så spændende at følge Eadlyn lære dem at kende og måske/måske ikke forelske sig. Der er drama, kærlighed, og spænding for alle pengene, og jeg slugte det hele råt.

Så hvis du læste The Selection og kunne lide den, så skal du helt sikkert læse videre og frem til The Heir. Jeg synes den var lige så god som The Selection, jeg elskede den og fløj igennem den på ingen tid. Faktisk får jeg lyst til at læse den igen hver gang jeg tænker på den. Læs den! Og kommer den næste bog ikke snart? Pretty please?

6 meninger om “Anmeldelse: The Selection #4: The Heir

    1. Hvor er det rart at du siger det😀 Alle synes altid jeg virker arrogant og snobbet indtil man kommer til at kende mig, og det synes jeg altså ikke jeg er xD

      1. Irene

        Den opfattelse har jeg slet ikke. Kan huske jeg bare tænkte du snakker meget første gang haha😀

      2. Uha, det gør jeg også, især når jeg er sammen med andre bogmennesker😀 Og hvis jeg er nervøs, så plaprer jeg virkelig! Meget mærkeligt, for ellers plejer jeg ikke at snakke en hel masse, haha😛

  1. Betina

    Jeg er også helt vild med the heir og læste den selv på under et døgn. Jeg blev så sur, da det gik op for mig, at der skulle komme endnu en, for nu havde jeg allerede ventet et halv år op den her bog og så skal jeg til at vente igen, armen altså..
    Men du har altså lavet en lille bitte fejl, de er fire børn i alt, hende og 3 brødre🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s