Anmeldelse: Monster af Patrick Ness

monster

pink 5 stjerner




  • Titel: Monster
  • Serie: –
  • Forfatter Patrick Ness
  • Antal Sider: 215
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: A Monster Calls
  • Forlag: Gyldendal
  • ISBN: 9788702155969
  • Læst: 16/4 til 17/4

MONSTER er en ekstraordinært rørende fortælling om at acceptere tab. Forfatteren Patrick Ness og illustratoren Jim Kay har begge vundet priser for denne hjerteskærende roman baseret på en idé af forfatteren Siobhan Dowd, hvis alt for tidlige død forhindrede hende i at skrive den selv.

Monsteret kom lige efter midnat. Som de jo gør. Men Conor er ikke bange. Han har frygtet et helt andet slags uhyre. Uhyret fra det mareridt, han har haft næsten hver nat, siden hans mor blev syg. Mareridtet med mørket, vinden og skrigene.

Men monsteret uden for vinduet er noget andet, noget vildt. Og det vil have det farligste af alt: Det vil have sandheden.


Dette er et anmeldereksemplar fra Plusbog.dk. Meninger og holdninger er mine egne.

Jeg vidste faktisk ikke frygtelig meget om den her bog, ud over den havde noget med tab at gøre, og havde pænt illustrationer kombineret med, at folk roser den til skyerne og beyond. Og jeg skal være den første til at indrømme, at hvis jeg havde vidst, på hvilken måde den omhandlede tab, så ville jeg aldrig have rørt den med en ildtang.

Men hvor er jeg glad for jeg ikke vidste det, og hvor er jeg glad for jeg har læst den bog. Jeg græd ikke øjnene ud bagefter, men jeg er ikke den samme person, som jeg var før jeg vendte sidste side og lukkede bogen. Jeg føler mig forandret, anderledes, klogere. Visere, måske. Og det lyder som noget værre sentimentalt ævl, men sådan havde jeg det. Nu kommer der noget lidt personligt, så bær over med mig. Kan du ikke tåle det, så er det nu du skal stoppe med at læse. Min moster har haft kræft. Min farmor døde lidt over midnat natten til juleaften 2013. Min bedstemor er i løbet af det sidste år kommet på plejehjem. Hun har parkinssons og demens. For mig føles det som om det var i går, at jeg sad og drak te hos farmor og spiste hjemmelavede vafler. Eller gik i haven med bedste og kiggede på roser og drak sodavand siddende på havebænken. Jeg har sindssygt svært ved at håndtere det, det her med pludselig at have døden inde på livet på den måde, og min foretrukne metode er ikke at tænke på, hvad der ligger forude. At det kunne blive værre. At det ender med døden.

Så at følge Conors rejse – guidet af Monsteret – var noget af det hårdeste jeg har gjort meget længe, fordi jeg – ligesom Conor – måtte se ting i øjnene, som jeg ikke havde spor lyst til at se i øjnene. Eller indrømme. Eller tænke på. Og nu sidder jeg her bagefter, og føler jeg har det meget bedre med det. Jeg føler mig klogere, visere, mere voksen. Og selvom emnet aldrig bliver rart, så føler jeg nu, at jeg kan håndtere det. Jeg behøver ikke længere undgå at tænke på det. Så bogen rørte mig, ændrede mig og har nok for altid ætset sig ind i min hukommelse. Indrømmet, jeg overvejede flere gange at lukke bogen, fordi jeg ikke synes jeg kunne håndtere det. Men jeg kunne alligevel ikke stoppe, jeg måtte vide det, jeg måtte have sandheden – både Conors og min egen er jeg nu klar over.

Det her en historie man kan læse, selvom man ikke er ude efter at blive rørt til tårer. Det er en rørende fortælling, men det er også en fortælling der kan ændre dig for altid. Illustrationerne er simpelthen fantastiske, og bidrager rigtig meget til effekten af bogen. Hele idéen med monsteret, Conor og det han gennemgå er helt igennem en fantastisk fortælling. Bogen har elementer, som burde irritere mig – for eksempel Conors far og måden han opfører sig på. Men i stedet for at være irriteret og gal i hovedet, så følte jeg bar med Conor. Det var realistisk, for let’s be real – sådan er der faktisk en hel del forældre der opfører sig. Så det jeg ikke burde have syntes om endte med at komplimentere historien helt fantastisk godt.

Der er ikke nogen jeg ikke vil anbefale den her bog til. Læs den og bliv rørt, eller læs den og bliv forandret, eller læs den og få en fantastisk historie om en dreng og Monsteret der kommer om natten efter sandheden. Uanset hvad, så skal du læse den her bog på et eller andet tidspunkt i dit liv. Måske får den ikke lige så stor indflydelse på dig som på mig, men helt ærligt, den her bog må du simpelthen ikke gå glip af. Det er en af de sjældne bøger, som har ændret mig, ændret mit liv, og ændret mit syn på verden på en måde. Fuldstændig helt og aldeles fantastisk bog.

Monster af Patrick Ness fås lige nu hos Plusbog.dk til 119,-. Vær opmærksom på, at du skal være medlem for at kunne få bogen til pluspris. Affiliate links.

8 meninger om “Anmeldelse: Monster af Patrick Ness

    1. Jeg må indrømme at den virkelig ramte mig – er stadig sådan lidt i efterchok, og går ind imellem og læser små passager fra den. Jeg føler mig lidt ramt på sjælen og det er virkelig sjældent en bog gør den slags.

      1. Lige præcis. Den er så enkel og så sand i sit budskab. Jeg kan godt forstå, at den må være hård at læse for dig med de ting, du har gennemlevet, men noget af det smukke ved bogen er, at alle kan få noget ud af at læse den – uanset om de selv har oplevet noget lignende eller ej.

        Mvh.
        Den lille Bogblog

      2. Jeg er meget enig! Det her er en sådan en bog jeg tror alle vil få en fantastisk oplevelse af at læse, uanset alder (næsten – ville nok ikke lade min kusine på 7 læse den ..)

  1. Sikke en fantastisk anmeldelse du har skrevet Sus. Og sikke nogle hårde ting du har været igennem. Jeg forstår godt din reaktion til bogen. Det er virkelig en fantastisk og rørende historie!

  2. En flot og personlig anmeldelse du har skrevet, jeg kan godt se hvorfor den ramte dig lige hvor den skulle.

    Jeg syntes også det var en barsk bog og der er ting jeg stadig kan blive ved med at tænker over fra den. Den har i hvert fald efterladt sit spor.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s