Anmeldelse: Dæmondræberen #3: Revolution

revolutionpink 3 stjerner




  • Titel: Revolution
  • Serie: Dæmondræberen #3
  • Forfatter: Louise Haiberg
  • Antal sider: 482
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-1858-0
  • Læst: 8/4 til 13/4

Mit navn er Syranthia.

Jeg er en falden engel.

For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg.

Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld.

For vores skyld …

REVOLUTION er tredje bind i serien Dæmondræberen
– en serie om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og onde.


Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup. Meninger og holdninger er mine egne.

Der er fare for, at det her bliver lidt en gentagelse af de to forrige anmeldelser, for det er egentlig de samme ting der trækker lidt ned for mig. Men lad os starte med det positive: Slade og persongalleriet.

Noget af det, som jeg har været ellermest glad for gennem den her serie er alle de forskellige personer, der findes i de her bøger. Alle er vidt forskellige, og alle deres egen personlighedstræk, måde at være på og måde at tænke på. Benjamin blev introduceret som fortæller i bog to, og i denne her er det Slade der er den nye fortæller. Og Slade er uden sammenligning en af mine yndlings bipersoner nogensinde. Han er bare så atypisk, helt anderledes end nogen anden personlighed jeg har mødt i en historie. Han var så levende, og jeg glædede mig til hvert eneste afsnit fra hans synspunkt. Den bedste måde at beskrive ham på må være en underdanig teddybjørn med hang til at undskyde for alting. Er totalt medlem af Slade-fanklubben. Ikke fordi han er hot bookish boyfriend-materiale, men simpelthen fordi jeg godt kunne lide ham.

Dominic synes jeg stadig lige godt om. Han er lige så sjov som han var i de foregåene bøger, og i det hele taget har bogen lige så god humor som de forrige bøger. Jeg elsker hans skarpe kommentarer og kulsorte, kontante humor. Tybalt er også stadig en af mine favoritter, fordi han bare er å meget for meget. Han minder mig lidt om en drag queen på den gode måde. Tia er jeg stadig ikke helt solgt på, men mere om det senere. Jeg kunne nemlig rigtig godt lide den dynamik der var mellem de forskellige personer, måden de talte og arbejdede sammen på og var sammen på, hvis i forstår hvad jeg mener? Og så er jeg virkelig glad for, at vi endelig møder Lucifer himself. Og han var niiice! Altså, ikke at han var god, han var ond og led præcis som han skal være, men jeg synes han var brilliant skrevet.

Så er der Tia. Jeg ved ikke rigtig hvad der er med Tia, men jeg connecter bare ikke med hende. Til at starte med synes jeg godt om hende, men det kom ligesom aldrig rigtig videre. Især i den her bog kunne jeg ikke rigtig forbinde mig med hende, og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Jeg synes ikke hun mangler noget som person, og jeg synes heller ikke hun er en røvbanan eller noget. Af en eller anden årsag kunne jeg bare ikke leve mig ind i hendes synspunkt. Og det er nok lidt af samme årsag jeg ikke er helt solgt på hende og Dominic som par.

I forhold til historien, så er det ligesom i de tidligere historier: der er en nutidshistorie og en fortidshistorie, og man skifter mellem de to. Jeg synes stadig jeg tabte tråden lidt ind imellem, men det var væsentligt bedre i den her bog end i de to forrige. Og til forskel fra de to tidligere bøger, så var det nutidshistorien der fangede mig i den her bog.Jeg synes især de sidste 100 sider var nervepirrende, og slutningen fantastisk. Og +10 modighedspoint til Louise Haiberg for ikke at være bange for at slå karakterer ihjel.

REVOLUTION var en god bog, ligesom de foregående også var. Humoren er fantastisk, og slutningen er episk og nervepirrende. Jeg synes stadig den skiften mellem nutid og fortid forstyrrede mig lidt, og Tia kunne jeg ikke rigtig forbinde mig med. Til gengæld var Slade fantastisk! Alt ialt har serien holdt niveauet fra start til slut, noget som ikke sker særlig tit. Jeg har virkelig sat pris på den fantastisk humor (og Dominic), og jeg er faktisk helt ked af, at det er slut.

7 meninger om “Anmeldelse: Dæmondræberen #3: Revolution

  1. Louise Haiberg

    Hej Susanne,

    Endnu engang tak for anmeldelsen.😀 Synd du ikke blev helt solgt på Tia, men tja … man kan jo ikke vinde med dem alle.😉
    Jeg er også medlem af Slade-fanklubben. Jeg kom simpelthen til at holde så utrolig meget af ham.
    Ha Ha. Og tak for 10+ Det ville jo ikke have været realistisk (hvilket er vigtigt, når man skriver fantasy), hvis alle klarede det igennem. En af de store forskelle på bind 1&2 og så det 3 bind er at dette er det første bind, hvor jeg ofre større personligheder i nutiden og jeg hadede at gøre det, men det skulle til.
    Det glæder mig, at du synes historien har holdt standarden fra start til slut.😀

    Kh.

    Louise

      1. Louise Haiberg

        Nu må vi se.😉 Jeg aner jo ikke om mit nye projekt ender med at blive udgivet. Mine betalæsere er dog opmuntrende og påstår at de kan lide historien indtil videre. Selvom de godt nok skriver mange forskellige øgenavne til min mandlige hp. Den stakkels fyr er både en røv og en helt … alt efter hvem man spørger.😉

        Kh.

        Louise

  2. Louise Haiberg

    Ha Ha. Jo, du har sikkert ret. Det er faktisk et emne jeg har diskuteret med mine skrivebuddies. Hvorfor bliver man tiltrukket af visse typer i bøger, som man ville gå langt udenom i virkeligheden? Vores teori er, at de tiltaler vores indre hulekvinder og det er ganske sikkert at kunne lide dem på skrift.😉

    Kh.

    Louise

    1. Og så er det også meget nemmere at bakke ud, hvis fyren bliver for meget – det ER jo kun fantasi om man så må sige, og så er det ikke nær så farligt jo.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s