Anmeldelse: Dæmondræberen #2: Udvalgt

udvalgt

pink 3 stjerner

  • Titel: Udvalgt
  • Serie: Dæmondræberen #2
  • Forfatter: Louise Haiberg
  • Antal sider: 416
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758816296
  • Læst: 29/3 til 8/4

Mit navn er Benjamin.

Jeg er nephilim … et blandingsbarn.

Jeg var lykkelig indtil et blændende væsen besatte mig.
Nu har jeg kun vrede, had og et brændende ønske om at få et nogenlunde almindeligt liv.

I begyndelsen huskede jeg intet, men det gør jeg nu,
og minderne har givet mig et mål:
Dæmonen Dominic.

Hans undergang bliver min frihed.

UDVALGT er andet bind i serien Dæmondræberen
– en serie om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og onde.


 Jeg havde nok egentlig samme problemer med UDVALGT som jeg havde med OPRØRER. Ikke fordi UDVALGT er en dårlig bog, for det er den altså ikke. 3 stjerner er en god bog, som jeg synes var spændende og underholdende, men som jeg havde nogle problemer med.

Nå, men noget af det bedste ved den her bog er helt sikkert Benjamin. Jeg forstår sgu egentlig godt han er lidt muggen over det, der sker med ham, og jeg forstår egentlig også godt han ser Dominic som en vej ud. Egentlig burde jeg have fundet ham irriterende, han har alle de træk som jeg egentlig finder møgbelastende – for eksempel vrede han ikke kan styre, utålmodighed, manglende evne til at forstå noget som helst og se ud over sin egen næsetip. Men jeg synes han var vildt fascinerende! Han er bare SÅ vred og gal i hovedet, og det var faktisk spændende at følge ham og prøve at forstå hvad der foregår inde i hans hoved.

Dominic er sjov som altid, den dæmon har bare den bedste humor altså! Det bliver kun bedre i denne bog, og jeg sad og fnisede og grinede ind imellem højt, fordi hans tørre konstateringer bare er hysterisk morsomme. Han er stadig en bad boy, men jeg synes alligevel ikke han er et komplet røvhul, heller ikke i denne bog. Han har ligesom en blød side, som en god bad boy skal have.

I forhold til selve handlingen og historien, så havde jeg samme problem som forrige bog. Historien kører stadig i to spor, en “fortidshistorie” og så det, der sker i nutiden, hvor fortidshistorien ligesom forklarer Dominics vej til at blive den han er i nutiden. Ligesom sidste bog blev jeg egentlig lidt forvirret af de her hop i tiden, fordi jeg glemte nutidshistorien når vi var i fortiden, og når man så skifter tilbage glemte jeg hvad der var sket i fortiden. Til gengæld var fortidshistorien langt den mest spændende af de to, ligesom den også var i forrige bog. Jeg er simpelthen fascineret af Dominic og den forandring han gennemgår gennem århundrederne.

Jeg m indrømme, at jeg heller ikke er solgt på Tia og Dominic som par. I’m just not feeling it. De fungerer fint hver for sig, men jeg kan simpelthen ikke se den der tiltrækning imellem dem.

Alt ialt er UDVALGT er rigtig god fortsættelse til OPRØRER, og jeg synes man i den her bog kan mæske at der er optræk til noget stort i den sidste bog. Jeg er stadig mest til fortidshistorien, men jeg kunne nu vældig godt lide Benjamin, han var et spændende indspark til historien.

4 meninger om “Anmeldelse: Dæmondræberen #2: Udvalgt

  1. Louise Haiberg

    Tusind tak for endnu en anmeldelse.
    Jeg er utrolig lettet over hvor god en modtagelse Benjamin får. Han er som sagt en meget vred person, som jeg fandt meget svær at skrive.
    Tidspringene … tja, jeg havde sagt A, så derfor måtte jeg også sige B (det samme gør sig gældende med ordet ‘køddragter’). Desuden er en persons fortid med til at forme deres nutid.😉 I bind 1 & 2 var fortidskapitlerne noget af det mest udfordrende at skrive, fordi de krævede bunkevis af research og på grund af de personligheder jeg måtte sige farvel til.
    Hi Hi, og jeg håber at du bliver mere solgt på Dom og Tia, som et par i bind 3.😉

    Kh.

    Louise

    Ps. Du ved jo allerede, at jeg har delt anmeldelsen på min fb-side.😉

    1. Jeg er faktisk ret vild med netop baggrundshistorien – det der med, hvordan Dominic blev til den han er, for hvordan helvede (hæhæ) går man fra at være en af de ledeste karle i helvede til at have en samvittighed og samarbejde med engle? Synes den del er vildt spændende!

      1. Louise Haiberg

        Hi Hi. Svaret er faktisk ganske simpelt. Man kan prøve at opfylde alle andres forventninger og muligvis for et stykke tid glemme hvem man virkelig er, men inderst inde er man stadig sig selv.😉 Og i forhold til Helvede havde Dominic den brist, at han aldrig rigtig høre til, selvom han for en tid gjorde et ihærdigt forsøg på at passe ind.😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s