Nyt På Reolen #78: To styks

Kender i ikke det der med, at man liiige kommer til at købe en bog? Bare sådan? Man skulle jo bare kigge, ikke? Jeg syens selv jeg er ret god til at gå i en boghandel og kigge, uden at komme til at købe noget, men den smuttede alligevel en dag jeg var i Århus. Hov. Nå, men bogen er pæn, får sindssygt gode anmeldelser, og kostede kun 100,-.

2015-03-28 18.46.21

Så har forlaget Turbine været så søde at sende mig en bog til anmeldelse. Coveret er jeg ikke solgt på, men til gengæld er det en bog, som er udgivet fordi forfatteren vandt en stor finsk fantasy/sci-fi konkurrence, og den bliver rost til skyerne. Jeg er totalt solgt på konceptet og den her dystopiske verden hvor vand er en mangelvare. Jeg har indsat beskrivelsen fra Turbines hjemmeside under billedet.

2015-03-25 09.03.48

 

Vandets vogter foregår i en skræmmende fremtidsverden: Alle ressourcer er meget knappe, og stort set al den tekniske viden, vi har nu, er gået tabt. Den globale opvarmning er endt med katastrofale oversvømmelser, og flere oliekrige har udslettet en stor del af den verden, vi kender i dag. Efter det kom Tusmørkets Århundrede, og lige siden har menneskeheden kæmpet en hård overlevelseskamp med mangel på alt – ikke mindst den allervigtigste næringskilde: vand.

Det er denne barske verden, hovedpersonen, den 20-årige Noria, lever i. Hun bor i en lille landsby højt mod nord i Den Skandinaviske Union sammen med sin far, som er temester, og sin mor, som er biokemisk forsker. Noria er ved at blive oplært af sin far til at blive landsbyens næste temester, et ærefuldt hverv, hvor netop vandet tilbedes og respekteres med en traditionel teceremoni. Men det er også svære tider for temestre, for landsbyboerne har ikke meget overskud til at ære vandet med teceremonier som før, de prøver bare at overleve med de sidste vandreserver. Ulovlig besiddelse af mere vand end den tildelte ration straffes hårdt af et totalitært styre. Hæren slår nådesløst ned på dem, de mener snyder, og brændemærker deres hus med det frygtede blå cirkelsymbol malet på hoveddøren og tørster langsomt beboerne ihjel, indespærret i deres eget hus, til skræk og advarsel for alle andre.
Noria og hendes tætte veninde Sanja vil ikke nøjes med at overleve denne hårde kamp hver eneste dag, men har en modig plan om at redde landsbyen. For de får fat i nogle meget gamle cd´er, som måske kan give dem nøglen til, hvor der findes frodige områder med vand nok til alle. Men planen forpurres, da Noria pludselig står helt alene med et voksende ansvar for en hemmelighed knyttet til temesterens hus gennem generationer.

Den finske debutant Emmi Itäranta har skrevet denne fængslende og originale historie til unge om en fremtidsverden, der er resultat af den globale opvarmning og et hensynsløst overforbrug af jordens ressourcer. Det er med god grund, at Emmi Itärantas Vandets vogter vandt den store science fiction- og fantasy-konkurrence, som det finske forlag Teos udskrev i 2010-2011, og at romanen siden et blevet tildelt flere andre finske priser, ligesom den er nomineret til den prestigefyldte amerikanske science fiction-pris Philip K. Dick-award.

2 meninger om “Nyt På Reolen #78: To styks

  1. Jeg har haft kig på Emmi Itärantas bog på engelsk, men har ikke købt den fordi jeg synes at den engelske forside er fugly og giver mig myrekryb, så er den danske udgave helt klart pænere. Forlaget lovede at sende mig et eksemplar for et par uger siden, men jeg har ikke modtaget den endnu, så nu må vi se om jeg ikke alligevel skal ud og købe den selv🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s