Anmeldelse: Dæmondræberen #1: Oprører

dæmondræberen

pink 3 stjerner

  • Titel: Oprører
  • Serie: Dæmondræberen #1
  • Forfatter: Louise Haiberg
  • Antal Sider: 483
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-1279-3
  • Læst: 18/3 til 26/3

 

Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om
at aflevere mit hoved til Lucifer.

Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede
og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene.
Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt.

Jeg gjorde oprør – årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene.

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber.
I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber.

Dette er min historie …


 

NØJ hvor har jeg villet læse den her serie længe! Jeg var totalt solgt allerede bare på coveret inden bogen overhovedet udkom, og bogen var faktisk heller ikke dårlig overhovedet. Faktisk var den rigtig, rigtig god!

Men der var bare det, at bogen hele tiden skiftede mellem Dominics fortid og nutiden. Nogle gange fungerer det fint, men i det her tilfælde tabte jeg simpelthen tråden hele tiden. Jeg nåede lige at komme tilbage i nutidshistorien og BUM, så var vi tilbage i fortiden, og bedst som jeg nåede at leve mig ind i den del af historien, så BUM var man tilbage i nutiden, og så havde jeg sgu egentlig lidt glemt hvad der foregik i nutiden. Altså, sådan noget her er jo en smagssag, jeg kunne virkelig godt lide Dominics rejse fra en af Helvedes ledeste dæmoner til en dæmon i himlens tjeneste, men jeg ville ønske, at der ikke var hoppet nær så meget frem og tilbage i tiden.

Og så var der en lille detalje i ordet køddragt, som jeg virkelig synes var et træls ord. Teknisk set ER det jo en køddragt, men det ord er bare skod. Hvad med at kalde det krop? eller “den krop han havde besat” eller noget i den dur? I hvert fald stak køddragt noget i øjnene, men jeg vendte mig efterhånden til det.

Nå, men det er så faktisk også det eneste negative jeg har at sige om den bog. Bogen har alle tiders fantastiske humor, sådan lidt underspillet og virkelig sort. Jeg synes virkelig, den var sjov! Jeg sad meget af bogen og grinede, fnisede og ind imellem fik jeg de vildeste grineflip. Bogen havde lige den slags humor jeg elsker, og meget af den ligger i Dominics lidt tørre, kontante måde at sige tingene på. Den fyr er sgu sjov!

Og apropos Dominic, så elskede jeg ham! Hold nu op hvor er han fantastisk! Sjov, fandenivoldsk, smart i munden, smart i tøjet, og egentlig lidt en bad boy med en blød side. I love it! Især var jeg fan af ham som hovedperson, fordi hans måde at tænke på er fuld af humor og en slags skævt smil på en måde. Og gud hvor var det rart at have en fyr som hovedperson til en forandring!

Historien synes jeg faktisk også var rigtig god, men jeg var især fascineret af Dominics vej fra højtrangerende dæmon i helvede til dæmon på jorden i himlens tjeneste. Jeg kunne simpelthen ikke regne ud, hvordan Dominic kunne gå fra at elske at torturere sjæle til at få det skidt over mennesker der bliver behandlet dårligt og dersertere fra Lucifers rækker og flygte til jordens overflade. Jeg synes det var det mest spændende ved historien, og det var de dele af bogens jeg var mest opslugt af. Nutidshistorien fandt jeg knap så spændende, men stadig underholdende.

Alt ialt var jeg ikke skuffet over OPRØRER, men jeg må indrømme, at den hurtige skiften mellem fortid og nutid lidt ødelagde min læserytme. Men derudover var især fortidshistorien spændende, Dominic er sjov, smart og alle tiders bad boy med en samvittighed, og jeg var vild med ham!

 

12 meninger om “Anmeldelse: Dæmondræberen #1: Oprører

  1. Louise Haiberg

    Tusind tak for anmeldelsen.
    Pyh, godt du kunne lide Dominic.😉 Hi Hi, selvom det også var i orden, hvis du syntes han var lidt af en nar, for det syntes jeg også ind imellem.😉
    Forhåbentlig kan du også lide de to sidste bind, selvom de fortsætter med at hoppe mellem nutid og fortid.

    Kh.

    Louise

    Ps. Håber det er i orden, at jeg har delt anmeldelsen på mig fb-side?😉

    1. Jeg synes faktisk ind imellem han var en nar, men det ændrede nu ingenting for mig, haha😛 Jeg var meget fanget af fortidshistorien om man så må sige, og nu hvor jeg er halvvejs i bog to begynder nutidshistorien også at blive super spændende!
      Ps. det er helt i orden – jeg klager ikke😛

      1. Louise Haiberg

        Hi Hi, jeg havde jo også den fordel at når han var lidt for meget af en nar, så kunne jeg straffe ham for det senere. Ikke at det hjalp det store. Han var helt sikker på at han var nøjagtig, som han skulle være.😉
        Det glæder mig at høre. Har luret lidt med på dine kommentarer på Goodreads. Ak, jeg er simpelthen for nysgerrig.:-/

        Kh.

        Louise

  2. Jeg har denne her stående til afhentning på biblioteket, og jeg indrømmer gerne, at jeg glæder mig til at læse den!
    (Og så synes jeg også at det er fedt, at forfatteren kommentere på hver anmeldelse, jeg er faldet over. Det er altså god stil!)

  3. Springene i fortid og nutid forvirrede også mig i starten, men hvis du læser videre, så lover jeg at de bliver bedre. De er der stadig, men de kommer til at give meget mere mening, også dem man har læst tidligere. Især i bind 3 brager al betydning og tankevirksomhed igennem og man tænker “nååååh” over mange af de ting man ikke helt så relevansen i før.🙂

  4. Louise Haiberg

    Hi Hi, mange tak.😉 Jeg kan ikke lade være med at skrive humor ind i tekster. Det skal jo være sjovt at skrive … og forhåbentlig også sjovt at læse. Selvom det dog er forskelligt hvor villige personligheder er til at være sjove.😉 Dominic var dog ganske let og med det nye projekt har jeg flere gang taget mig selv i at skrive en linje, som bare lød for meget som Dominic.

    Kh.

    Louise

    1. Det må da også være svært at slippe karakterer igen efter så længe i deres selskab tænker jeg. Det har jeg da, selvom jeg ikke engang skriver bøgerne selv xD

      1. Louise Haiberg

        Åh, ja. Det kan helt sikkert være svært. Jeg havde allerede ideerne til mit næste univers og de tilhørende personligheder klar, da jeg gav slip på Dominic. Derfor havde jeg allerede en ide om hvilken type personligheder de nye skulle være … men de kan alligevel overraske en, for selvom jeg ved hvor de skal hen og hvordan de skal komme det, så har personlighederne en tendens til at udvikle sig og vælge nogle lidt andre ruter end jeg havde planlagt.
        Eksempelvis måtte jeg flere gange omskrive Benjamin, fordi han bare nægtede at blive, som jeg ønskede.
        En anden ting er at jeg ikke vil skrive en nye Dominic med et andet navn, så selvom jeg stadig har humoren skal den være anderledes end Dominics. Hæ Hæ. Ikke altid lige let, for jeg holdt virkelig af at skrive Dominic.😉

        Kh.

        Louise

      2. Som læser har jeg jo ikke det problem på samme måde, men jeg havde for eksempel rigtig svært ved at give slip på Katniss efter at have læst Hunger Games. Jeg sammelignede alle personer med hende, og jeg kunne simpelthen ikke lade være. Det samme med historien. Jeg synes ellers Dominic er skide sjov, haha😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s