Anmeldelse: Sådan Ser Lykken Ud

sådanserlykkenud

pink 2 sjerner




  • Titel: Sådan Ser Lykken Ud
  • Serie: –
  • Forfatter: Jennifer E. Smith
  • Antal Sider: 368
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: This Is What Happy Looks Like
  • Forlag: Høst & Søn
  • ISBN: 9788763832212
  • Læst: 11/3 til 17/3

Hvis skæbnen sendte dig en mail, ville du så svare?

Tænk, hvis du fik en mail – og den viste sig at være fra tidens hotteste hollywoodstjerne … Det er lidt det, der sker for Ellie O’Neill, da hun ved en fejl modtager en mail fra GDL824@yahoo.com, som spørger, om hun vil lufte hans kæledyrs-gris. Det bliver starten på en intens og sjov emailkorrespondance, hvor de to 17-årige betror hinanden stort set alt, bortset fra deres navne og baggrund. Bag GDL824 gemmer sig nemlig hollywoodstjernen Graham Larkin, og da det går op for ham, at Ellies lille by vil udgøre den perfekte location for hans nyeste film, beslutter han sig for at opsøge hende i virkeligheden. Dette bliver starten på en masse romantiske forviklinger. For kan en stjerne som Graham virkelig få et forhold med en helt almindelig pige til at fungere? Og hvorfor er det, at Ellie for enhver pris vil holdes ude af mediernes søgelys?


Dette er et anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Meninger og holdninger er mine egne. 

SÅDAN SER LYKKEN UD er en comtemporary romance. Tænk sommer, romantik, strand, is, fyrværkeri, dreng møder pige, etc. Og det er der jo ikke så meget nyt i, men jeg blev meget draget til den her, fordi præmisset lød virkelig spændende. Ellie får ved en fejl en mail, der viser sig at være fra en fyr der har en kælegris. Denne fyr er Garham Larkin, tidens hotteste Hollywoodstjerne. Men det ved Ellie ikke. Og Graham ved heller ikke hvem hun er. De fortsætter med at maile sammen, og de klikker bare. Graham finder ud af, at Ellie er fra Henley, Maine, og får overtalt sine producere til at filme deres næste film der. Det er selvfølgelig med bagtanken at han virkelig gerne vil møde Ellie.

Og så er vi ved noget jeg helt klart synes bogen manglede. Den starter ud med den første mail Ellie ved en fejl modtager fra Graham, og fortsætter en del sider med en mailkorrespondance mellem de to. Så langt så godt, for de mails var noget jeg virkelig godt kunne lide ved bogen. Man kan også læse en mail hist og her gennem bogen som Ellie og Graham sender til hinanden, og det synes jeg var virkelig fint. Men bogen begynder faktisk først da Graham er taget til Maine og skal begynde at filme – og finde Ellie. Jeg kunne virkelig godt have tænkt mig måske 2-3 kapitler, som foregik inden Graham kom til Henley. Det virkede bare så brat, Graham og Ellie har udviklet et venskab allerede inden bogen begynder, men det får man som læser jo ikke del i, og jeg manglede virkelig den forbindelse mellem dem hele bogen igennem. Tiltrækningen var der, uden tvivl, men jeg var bare ikke helt overbevist.

Graham og Ellie som hovedpersoner synes jeg var fine. Ellie er ikke min favorit, men hun havde en del gode kvaliteter, og jeg kunne godt lide at hun var så nede på jorden omkring alt det med berømmelse og så videre, og jeg synes også hendes følelser og tanker om hendes far var med til at gøre hende til en levende person. Graham synes jeg var den jeg kom tættest på. Jeg følte virkelig med ham og den situation han sad i. Man lærer virkelig bagsiden af berømmelsen at kende. Samtidig synes jeg også hans forældre var ret modbydelige. Hvad bilder de sig ind at lukke ham ude på den måde? Det kan man sgu da ikke? Graham mener det er lidt hans egen skyld – og det er det måske også – men det er dæleme ikke kun hans skyld.

Jeg synes ret godt om Ellies venskab med Quinn, selvom jeg ville ønske man så lidt mere til de to sammen. Jeg var også ret vild med hele stemningen i den her lille by. Alle kender alle, alle spiser på The Lobster Pot, og jeg synes det var super hyggeligt. Jeg fik helt lyst til at tage derhen på ferie og proppe mig med hummer på The Lobster Pot.

Nå, men den egentlige årsag til at jeg ikke var helt solgt på den her bog var måden den var fortalt på. Bogen har skiftende POV, så historien fortælles af Ellie i et kapitel, og Graham i det næste, men det fungerede faktisk rigtig godt. Nej, det var fordi måden historien er fortalt, sproget, sætningerne og så videre, fik mig til at føle mig så distanceret fra historien. Jeg levede mig ikke ind i den, jeg følte ikke rigtig noget for den. Graham og Ellie vækkede hver især lidt følelser ind imellem, men det meste af tiden følte jeg ikke andet end meh. Og det er bare ikke så godt når en bog ikke fornår at tage mig med ind i en ny verden og et nyt eventyr. Jeg følte jeg sad og hørte en person fortælle om den her film hun havde set, jeg følte mig distanceret fra historien og personerne.

Ideen er god, historien er god, men jeg manglede lidt en intro, jeg manglede at føle Ellie og Graham komme tættere på hinanden inden de mødtes. Jeg følte mig også distanceret fra historien, jeg følte ikke rigtig noget for den og levede mig ikke ind i den. Der var dog også gode ting, for eksempel er problematikken med filmstjerne der gerne vil være normal og slippe for kameraerne og filmstjerne der forelsker sig i en helt normalt, ikke-berømt pige ret god.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s