Anmeldelse: Red Rising Trilogy #1: Red Rising

15839976 (1)pink 2 sjerner



  • Titel: Red Rising
  • Serie: Red Rising Trilogy #1
  • Forfatter: Pierce Brown
  • Antal sider: 382
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Del Rey
  • ISBN: 9780345539786
  • Læst: 18/2 til 24/2

The Earth is dying. Darrow is a Red, a miner in the interior of Mars. His mission is to extract enough precious elements to one day tame the surface of the planet and allow humans to live on it. The Reds are humanity’s last hope.

Or so it appears, until the day Darrow discovers it’s all a lie. That Mars has been habitable – and inhabited – for generations, by a class of people calling themselves the Golds. A class of people who look down on Darrow and his fellows as slave labour, to be exploited and worked to death without a second thought.

Until the day that Darrow, with the help of a mysterious group of rebels, disguises himself as a Gold and infiltrates their command school, intent on taking down his oppressors from the inside. But the command school is a battlefield – and Darrow isn’t the only student with an agenda.


 

Jeg burde kunne lide RED RISING. Den har alle de rigtige elementer, og bliver rost til skyerne. Alligevel var jeg bare ikke vild med den. Der var gode ting, men flest knap så gode. Jeg var ikke solgt på idéen, jeg følte mig ikke draget ind i historien, og hovedpersonen havde jeg svært ved at forbinde mig med.

Idéen er faktisk god. Universet er godt, en god blanding af sci-fi og gamle græske og romerske mytologier, og historien var egentlig også god. På overfladen altså. Der var bare så mange ting der ikke fungerede. Hvis vi starter med begyndelsen, så er Darrow en Rød. Det faktum, at samfundet er hierakisk og at Darrow til hører bunden er selve grundstenen for den her historie. De første 100 sider kunne egentlig have været en historie i sig selv, for det er her Darrow opdager, at de er blevet bedraget og at overfladen er beboelig. De er med andre ord slaver og ikke de nybyggere de altid er blevet bildt ind at de var. Herefter sker der en masse dramatisk, der leder til et begyndende oprør. Alt det her sker på under 100 sider, og det gik simpelthen for stærkt. Personernes handlinger virker urealistiske, fordi de gør og siger voldsomme ting før man overhovedet rigtig kender dem, og derfor bliver Darrows baggrund sådan lidt ligegyldig. Han er en Rød, idéen er at starte et oprør, men resten af bogen bliver det egentlig ikke rigtig omtalt, og Darrow tænker ikke ret meget på det, med det resultat at du som læser nærmest glemmer at han er en Rød, og derfor føles de første 100 sider overflødige.

Jeg bliver også nødt til at nævne Eo’s handling i begyndelsen af bogen. Det føltes vildt overdramatisk og unødvendigt. Man kender hende knap nok, bogen er nærmest ikke kommet i gang, og så gør hun det? Jeg åd den ikke, om man så må sige. Og Darrow? Han går fra ikke at ville lave oprør til at være helt vild efter det – og det var bare ikke overbevisende.

Universet selv er faktisk rigtig godt. Det er komplekst, og tingene er tænkt godt igennem – for det meste. Det her med hele den her capture-the-castle-situation synes jeg egentlig var sær. Golds er arrogante, de går op i udseende og perfektion, magt og politik. Så hvad er pointen med at smide deres børn på instituttet, hvor de lærer at opføre sig som vilde bastarder, der æder hinanden og skærer hinandens ører af? Jeg synes det virkede lidt selvmodsigende. Det bliver forklaret i bogen, men meh. Jeg var ikke overbevist. Men generelt var jeg ret vild med den her verden forfatteren har bygget op, og måden man bliver introduceret til den på. Der er ingen infodumping, det er ligesom bare en del af historien at man langsomt finder ud af, hvordan systemet fungerer og hvad det er for et univers man er i.

Sproget er en ret stor del af den her bog. Der bruges mars-slang, som du som læser selvfølgelig ikke kender, og ord som an heller ikke kender. Det synes jeg var fedt og fungerede rigtig godt, og selvom man lige skal vænne sig til måden bogen er skrevet på – ikke kun brugen af slang og nye ord, men også måden sætninger er skruet sammen på – så fungerede det generelt godt.

Det som forfatteren gør exceptionelt godt er at være klog. Smart. Hans karakterer er ikke idioter, og rigtig mange ting var virkelig godt gennemtænkte. Mange bagholdsangreb, mange af de ting der sker, var var virkelig smarte. Det var logisk, gennemtænkt, og det elskede jeg. Der var også flere plottwists, som jeg for min død ikke så komme, og det var fedt!

For at opsummere, så var det her bare ikke en bog for mig. Ind imellem var jeg virkelig underholdt, men det meste af tiden sad jeg og semi-kede mig. Problemet med bogen var, at karaktererne og deres handlinger bare ikke var overbevisende. Jeg troede simpelthen ikke på det, jeg kunne ikke leve mig ind i det.

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s