Nye Udgivelser Februar 2015 – De Danske

Vær opmærksom på, at bagsideteksten fra bøger som er en del af en serie kan indeholde spoilers fra de tidligere bøger, ligesom udgivelsesdatoen også kan blive rykket.

ItemImage (43)

  • Titel: Infernoet
  • Serie: Maze Runner #2
  • Forfatter: James Dashner
  • Forlag: Høst & Søn
  • Udgivelse: 6/2

“Maze Runner – Infernoet” er andet bind i James Dashners sindsoprivende og hjernevridende fortælling med Thomas i hovedrollen. 

Historien fortsætter i “Maze Runner – Infernoet” med, at Thomas og de andre bliver sat ind i en sovesal efter at være flygtet fra labyrinten. De tror helt inde i deres hjerter, at de er sikre, men det viser sig hurtigt, at der ikke er noget, der er sikkert. Da Teresa som den eneste i gruppen forsvinder, er det ikke til at vide sig sikker. Hvor er Teresa og er hun en del af gruppen eller en del af de andre?


ItemImage

  • Titel: Det uendelige Hav
  • Serie: Den 5. Bølge #2
  • Forfatter: Rick Yancey
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 26/2

Hvordan kommer man af med Jordens syv milliarder mennesker?Man tager deres menneskelighed fra dem.Cassie Sullivan har overlevet fire bølger af ødelæggelse. Jorden er tæt på at være udryddet for mennesker, den 5. bølge ruller ind over kloden, og nu står Cassie og hendes venner over for et valg: De kan blive, hvor de er og forsøge at klare sig igennem vinteren i håb om, at nogen kommer dem til undsætning. Eller de kan begive sig ud for at finde andre overlevende, inden fjenden kommer alt for tæt på. For en ting er sikkert: De Andre vil angribe igen.Ingen kan forudsige, hvor langt De Andre vil gå for at udrydde menneskeheden. Ingen kan forudsige, om menneskene vil være i stand til at rejse sig og kæmpe i den ultimative krig mellem håb og håbløshed, kærlighed og had, liv og død.  Andet bind i serien om Den 5. bølge.


ItemImage (45)

  • Titel: Sjælens Bånd
  • Serie: Havets Tåre #3
  • Forfatter: Camilla Wandahl
  • Forlag: Høst & Søn
  • Udgivelse: 6/2

Sjælens Bånd er den direkte fortsættelse af og afslutning på Havets Tåre og Hjertets Kald  – en overnaturlig kærlighedshistorie for de læsere, der ikke kan komme igennem de flere hundrede tætskrevne sider, som genren ellers ofte byder på. Den populære forfatter Camilla Wandahl tager sine unge læsere alvorligt og er her tilbage med en havfruehistorie, der berører emner som kærlighed, identitet, magt og det at blive voksen og tage ansvar for sig selv.Citat fra bogen:”Er du parat?” spørger Seth.Jeg nikker, selv om jeg faktisk ikke rigtig ved, om jeg er klar. Jeg mener, hvornår er man nogensinde parat til at sende et urskrig gennem en tornado og se ens kæreste sætte livet på spil ved at svømme direkte ind i den?Lejla og Seth er endelig sammen som havfolk. Men under overfladen lurer livsfarlige fjender, der truer med at skille dem ad. Denne gang for evigt.


ItemImage (46)

  • Titel: Visdommens Vogter
  • Serie: Grønnesø #2
  • Forfatter: Josefine Ottesen
  • Forlag: Alvilda
  • Udgivelse: 5/2

Da “Visdommens Vogter” er død, og en ny skal udnævnes, hersker der kaos i det lille samfund ved Grønnesøen.

De fire slægter – trunterne, bakkerne, træspringerne og stjernesamlerne – gør hver især krav på at herske. Men før en ny vogter kan udnævnes, skal “Visdommens Sværd” erobres, og det befinder sig i Isgrotten i Grumpfentahl, som ligger meget langt væk. Det er en farefuld færd …

Og hvem kan erobre sværdet?

“Visdommens vogter” er anden bog i Josefine Ottesens klassiske serie om GRØNNESØ. Glæd dig til at læse den sidste bog, “Soltårerne”.

Bagerst i bogen er der en mp3-cd med hele historien indlæst af forfatteren selv.


ItemImage (47)

  • Titel: Jeg Er Desværre Død Og Kan Ikke Komme I Skole I Dag
  • Serie: –
  • Forfatter: Sara Ohlsson
  • Forlag: Turbine
  • Udgivelse: 10/2

Olivia er blevet droppet af John. Han vil ikke længere være kærester, og hun kan ikke forestille sig, hvordan hun skal overleve uden ham.For hvem er hun uden sin perfekte kæreste, uden det perfekte forhold? Er hun i virkeligheden typen, som kun kan kysse den, hun elsker? Eller skal hun gøre som Danijel: grine, når man er glad, skrige, når man er gal, bolle, når man er liderlig? Alle har en mening om, hvad man skal. Men der er ting, man må gøre alene, og det er kun Olivia, der kan finde ud af, hvem den rigtige Olivia er.

”Jeg erdesværre død og kan ikke komme i skole i dag” er Sara Ohlssons debutroman. Deter en ærlig og troværdig fortælling om en 17-årig piges første kærestesorg. Om svigtende selvværd, bristede forhåbninger og om at (gen)finde sin egen styrke og turde stå ved sig selv. En historie der samtidig stiller spørgsmålstegn ved de etablerede kønsroller og argumenterer for, at man først og fremmest skallytte til sin krop i stedet for sladderen i krogene.

SaraOhlsson har yderligere bidraget til antologien ”Het” med novellen ”Minpyttelilla nästanbrorsa” i 2012. Hun er født i 1977, er vokset op på Öland ogbor i dag i Stockholm, hvor hun arbejder på ”Barnkanalen” på SVT.


ItemImage (48)

  • Titel: Fuck Off I Love You
  • Serie: –
  • Forfatter: Lars Mæhle
  • Forlag: Vild Maskine
  • Udgivelse: 27/2

“Vi var fem gutter. En ville miste kæresten. En ville søndertæve en anden. En ville dø.” 

16-årige Vemund bor alene med sin mor og er forelsket i Maria. Et af hans yndlingsudtryk er ‘Fint med mig,’ hvilket måske er en af grundene til, at han let bliver viklet ind i et usundt miljø, der udspiller sig omkring et træningscenter. ‘Fuck Off – I Love You’ er en stærk og spændende fortælling, som handler om kærlighed, gruppepres, selvstændighed og racisme blandt unge og asylmodtagere.

Bogen blev nomineret til Uprisen 2013 i Norge, de unges egen litteraturpris.


ItemImage (49)

  • Titel: Mig Er Der Heldigvis Ingen Der Lægger Mærke Til
  • Serie: –
  • Forfatter: Liv Marit Weberg
  • Forlag:
  • Udgivelse: 2/2

De fleste af os bliver jo færdige med skolen på et tidspunkt. Med skolen mener jeg gymnasiet. Man tror aldrig man bliver færdig, men det gør man. 

Når man er færdig med skolen, lærer man mange ting (man lærer desværre ikke så meget mens man går der. Men men). Det er først efter skolen at bolden begynder at trille. Livets bold, altså.

Studielånet er løbet ud. Kæresten Tore har fået mere end nok. Forældrene er de eneste som stadig tror at normalitet er en standard hun kan leve op til. Der er konflikt på alle hylder for jeg-personen i Liv Marit Webergs debutroman. Med sort humor og nådesløs selvudlevering kommer vi ind under huden på en ung pige som uden held prøver at leve livet sådan som det bliver forventet af hende. 

Liv Marit Weberg (f. 1988) bor i Oslo. Hun har gået på forfatterskolen ved Norsk Barneboksinstitutt og er i gang med en master i nordisk litteratur ved Universitetet i Oslo. 


 

ItemImage (50)

  • Titel: Sådan Ser Lykken Ud
  • Serie: –
  • Forfatter: Jennifer E. Smith
  • Forlag: Høst & Søn
  • Udgivelse: 12/2

Hvis skæbnen sendte dig en mail, ville du så svare? Tænk, hvis du fik en mail – og den viste sig at være fra tidens hotteste hollywoodstjerne … Det er lidt det, der sker for Ellie O’Neill, da hun ved en fejl modtager en mail fra GDL824@yahoo.com, som spørger, om hun vil lufte hans kæledyrs-gris. Det bliver starten på en intens og sjov emailkorrespondance, hvor de to 17-årige betror hinanden stort set alt, bortset fra deres navne og baggrund. Bag GDL824 gemmer sig nemlig hollywoodstjernen Graham Larkin, og da det går op for ham, at Ellies lille by vil udgøre den perfekte location for hans nyeste film, beslutter han sig for at opsøge hende i virkeligheden. Dette bliver starten på en masse romantiske forviklinger. For kan en stjerne som Graham virkelig få et forhold med en helt almindelig pige til at fungere? Og hvorfor er det, at Ellie for enhver pris vil holdes ude af mediernes søgelys?


ItemImage

  • Titel: Mødet
  • Serie: After #1
  • Forfatter: Anna Todd
  • Forlag: People’s Press
  • Udgivelse: 27/2

Tessa er en pæn pige. Hun har en dejlig, loyal kæreste derhjemme og er dygtig og ambitiøs i skolen. Men så møder hun Hardin. En mørkhåret dreng med britisk accent og tatoveringer. Hardin er helt anderledes end de fyre, Tessa er vant til at hænge ud med. Han er flabet og upålidelig. En type Tessa normalt hader, lige indtil de to ender alene på Hardins værelse. Der er noget ved Hardin og hans mystiske fortid, som Tessa tiltrækkes af. Hun er sikker på, at han slet ikke er så hård i flinten, som han giver sig ud for at være. Men Tessa har allerede den perfekte kæreste derhjemme, så hvorfor er hun overhovedet interesseret i Hardin? Hvorfor sluger hun sin egen stolthed gang på gang og finder sig i hans fordomme om pæne piger som hende?

Måske fordi det føles som forelskelse.

Anna Todds fan fiction-serie After om Tessa og Hardin er blevet læst mere end én milliard gange på internet-portale Wattpad. Mødet er første bind i serien på i alt fire bøger. Til april udkommer næste bind i After-serien, Tvivlen.

Anna Todd har altid været en bogorm, boy band-fan og håbløs romantiker. Som forfatter kan Anna kombinere sine tre største interesser og leve det liv, hun altid har drømt om. Mød Anna Todd på AnnaToddBooks.com, på Twitter som @imaginator1dx eller på Instagram som @imaginator1d.    


ItemImage

  • Titel: Stålhjerte
  • Serie: Stålhjerte #1
  • Forfatter: Brandon Sanderson
  • Forlag: Dreamlitt
  • Udgivelse: 16/2

Det er første gang, den amerikanske forfatter Brandon Sanderson oversættes til dansk. Med denne dystopiske sci-fi-roman sætter Sanderson retningen for, hvorhen young adult skal udvikles i de kommende år. Læsere af Hunger Games og Divergent kan sagtens være med, men Sandersons bog er gennemsyret af humor og action og vil derfor også være perfekt som drengerøvslitteratur,

Scenen er sat i Newcago i en nær fremtid, hvor episke har overtaget magten. Episke er mennesker med superevner, men desværre gør superevnerne dem onde. Imod de onde episke kæmper oprørsgruppen “Fortropperne” en ulige kamp for at indføre retfærdighed.

Newcago regeres af Stålhjerte, der ikke kan dræbes. Først da David slutter sig til Fortropperne tippes magtbalancen, for David har en hemmelighed, som kan fælde Stålhjerte.

3 meninger om “Nye Udgivelser Februar 2015 – De Danske

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s