Anmeldelse: Talon #1: Talon

17331828pink 4 stjerner



  • Titel: Talon
  • Serie: Talon #1
  • Forfatter: Julie Kagawa
  • Antal sider: 449
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Harlequin Teen
  • ISBN: 978-0-373-21139-5
  • Læst: 19/12 til 23/12

Long ago, dragons were hunted to near extinction by the Order of St. George, a legendary society of dragon slayers. Hiding in human form and growing their numbers in secret, the dragons of Talon have become strong and cunning, and they’re positioned to take over the world with humans none the wiser.

Ember and Dante Hill are the only sister and brother known to dragonkind. Trained to infiltrate society, Ember wants to live the teen experience and enjoy a summer of freedom before taking her destined place in Talon. But destiny is a matter of perspective, and a rogue dragon will soon challenge everything Ember has been taught. As Ember struggles to accept her future, she and her brother are hunted by the Order of St. George.

Soldier Garret Xavier Sebastian has a mission to seek and destroy all dragons, and Talon’s newest recruits in particular. But he cannot kill unless he is certain he has found his prey: and nothing is certain about Ember Hill. Faced with Ember’s bravery, confidence and all-too-human desires, Garret begins to question everything that the Order has ingrained in him: and what he might be willing to give up to find the truth about dragons.


TALON er første bog I Julie Kagawas nye serie. Det er ikke fantasy, for bogen foregår ikke I et fiktivt univers. Tværtimod, så lever dragerne iblandt os i verden som vi kender den i dag – de skjuler sig bare i deres menneskeform, mens de jages af en menneskelig orden, som ønsker at udrydde dem. Og almindelige mennesker ved i øvrigt ikke, at dragerne eksisterer. Det er kun de menneskelige medlemmer af St. George ordenen, som ved der findes drager.

Jeg synes at det her med dragerne i menneskeform fungerede virkelig godt. Talon er en orden i sig selv, en organisation som menneskene ikke kender til, og alle drager lærer at bruge deres menneskeform og opføre sig menneskeligt. Jeg kunne rigtig godt lide, at dragerne faktisk ikke ER menneskelige. De tænker og føler ikke som mennesker, og de opfører sig slet ikke som mennesker. Det er alt sammen noget de skal lære, de skal lære at forstå menneskerne kropssprog og vaner og måden at sige og gøre ting på.  Men selv når dragerne har lært at imitere mennesker, så har de stadig dragens natur i sig, og det synes jeg var fedt. Du var ikke I tvivl om, at de ikke var mennesker, men drager.

Bogen fortælles fra to synspunyker, Ember og Garret – og en lille smule fra en anden person, som jeg ikke siger hvem er. Men det er Ember og Garret som er de klare hovedpersoner. Ember er drage, og som en del af sin træning er hun nu kommet til det stadie, hvor hun skal lære at leve blandt mennesker. Hende og hendes bror Dante bliver derfor sendt til en by I californien en sommer, for at lære at opføre sig som mennesker, få venner og lære skik og brug. Garret derimod tilhører derimod The Order of St. George, ordenen som ønsker at udrydde dragerne fra planeten.

Ember havde jeg det lidt blandet med. Faktisk kunne jeg godt lide hende, hun er rebelsk, vild og modig, og hun ønsker sig frihed mere end noget andet. Talon er en streng organisation med strenge regler, og de bestemmer hvordan hvert medlem af ordenen skal leve, hvad de skal arbejde med og hvor de skal bo. Så ja, jeg forstod godt Embers ønske om frihed, og retten til at vælge selv. Men jeg ville ønske hun ikke havde opført sig helt så egoistisk og helt så hovedløst. Hun er modig, ja, men hun er også temmelig hovedløs og tænker ikke rigtig over sådan noget som konsekvenser. Hun er også temmelig naiv, men det er jo klart, eftersom hun er vokset op med sin bror og de voksne medlemmer af Talon der skulle passe på dem. Hun kender ikke til teenager eller løgne eller bedrag, for det er hun aldrig blevet udsat for – i hvert fald ikke hun ved af. Hun mindede mig faktisk en smule om Merida fra den der Disney-Pixar-film Brave. Ember har I øvrigt også alle tiders humor.

Garret er helt anderledes. Han er soldat, han lever for kampene og drabene på drager, han er venlig, modig, og meget rolig og velovervejet. Ulig Ember, så gør han ikke noget overilet, han gennemtænker alting, og han er en forbandet god soldat. Men der er alligevel noget i ham, en snert af noget vildt og rebelskt, og han er også sjov, ligesom Ember er det. Han har humor, han er venlig og retfærdig, og jeg var ret vild med ham.

Selve historien er spændende, men tager lidt tid om at komme I gang. Det er egentlig først den sidste halvdel af bogen, at man begynder at fornemme at der er noget større I gang end bare en vild dragepige, at Talon har hemmeligheder og at St. George også har det. Faktisk var jeg rigtig vild med den her bog, men åh jeg ville ønske der var blevet gravet lidt dybere I de hemmeligheder, som det er tydeligt at de to ordener har.

Alt ialt var TALON en virkelig god bog, og jeg elskede dragerne. Måden de var så vilde og dyriske var fantastisk, og jeg elskede deres ikke-menneskelige personligheder. Ember og Garret var skønne hovedpersoner, især fordi de var så forskellige. Det eneste jeg egentlig ønskede mig var mere om hemmelighederne og hvad der egentlig foregår I Talon og St. George.

7 meninger om “Anmeldelse: Talon #1: Talon

  1. mega irriterende, jeg ved det godt, men det er altså stadig fantasy selvom det ikke foregår i fx. middle earth! Harry Potter foregår jo også i ‘vores’ verden, men er stadig fantasy🙂

    1. Det kommer jo an på hvor præcis du er med genrebeskrivelsen – se dette link http://da.wikipedia.org/wiki/Fantasy

      Og jeg tror også det er en smagssag. Jeg vil jo kalde LOTR for fantasy, mens jeg ville kalde Harry Potter for magisk realisme eller Urban Fantasy eller sådan noget. Fantasy, mener jeg, omhandler et 100% fiktivt univers. Ellers er alting jo fantasy hvis der er så meget som en alf involveret. Jeg tror det er sådan lidt op til en selv, for bibliotekerne er heller ikke altid helt enige. Halo-serien, som omhandler engle, står under Fantasy i Randers, mens den står under Ungdomsbøger her i Horsens.

      1. Hvad vil du så beskrive den som?

        Magisk realisme er sådan noget som fx. Alkymisten af Paulo Coelho – ikke harry potter. Men ja, hvis der er alfer, drager what ever indeover – så er det fantasy, også selvom det foregår i vores verden og tidsalder. Og igen, Urban fantasy er jo bare en undergren af fantasy, præcis ligesom high/low fantasy er det.

        Ungdomsbøger er jo ikke en genre, men en aldersindeling og dækker derfor et bredere niveau af bøger og så er bibliotekernes genreindeling generelt slet ikke repræsentative for, hvad der egentlig gælder.

      2. Ja, det kan der være noget om – jeg er ikke super skarp i genrebestemmelse, men jeg synes i hvert fald ikke man kan kalde Harry Potter high fantasy – men low fantasy eller en form for Urban fantasy måske?
        Med hensyn til engle-serien mente jeg bare, at den jo – ligesom Talon – foregår i vores verden med et pust af noget overnaturligt, så hvis Talon er fantasy, så burde engle-trilogien også være det, men den står under mærkatet “Ungdomsbøger” nede på det her bibliotek – men jeg har egentlig ikke lige tjekket om der står “fantasy” eller noget andet også, jeg kan bare huske jeg synes det var sært at den ikke stod sammen med de andre bøger i den dur, du ved Fallen eller Hush Hush, for de stod under fantasy. Men på den anden side er biblioteket her jo heller ikke så stort, og det giver nok god mening at sætte alt under fantasy.

      3. p.s. det er jo netop et fiktivt univers når der lever drager – ligegyldigt om Eiffeltårnet også eksisterer i bogen. Fantasy er ‘noget der ikke kan eksisterer i vores verden’, og det gør drager jo ikke (ligegyldigt hvilken form de så antager).

      4. Nårh ja, det kan man jo selvfølgelig godt argumentere for. Måske er det fordi man (og med det mener jeg mig) sådan har fået den der indlejrede opfattelse af, at “fiktivt univers” og “fantasy” betyder Ringenes Herre eller det der lidt mere High fantasy alá Dragonlance. Men jeg er altså heller ikke ekspert inden for faget.

  2. Pingback: Nyt På Reolen #110:All them books | Sus' bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s