Anmeldelse: Forbandet Dejlig

1632070 (1)pink 2 sjerner



  • Titel: Forbandet Dejlig
  • Serie: –
  • Forfatter: Arne Svingen, Helene Uri
  • Antal sider: 241
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Norsk
  • Originaltitel: Din Vakre Jævel
  • Forlag: Turbine
  • ISBN: 9788771414738
  • Læst: 15/12 til 16/12

Robin: Det går pludselig op for mig, at jeg har lavet en kæmpebrøler. Aldrig, aldrig bruge vores navne. Det er faktisk helt enkelt. Ingenting kan trækkes tilbage, pjattes væk, tiden kan ikke spoles tilbage. Aldrig bruge navnene, for helvede. Hun er fjern og blank i blikket. Måske opfattede hun det ikke?

Hedvig: Pludselig var de der bare. Det føltes, som om de var en stor flok, men jeg vidste, at de kun var tre. Tre unge fyre. De var ikke ret gamle. Men de var tre. jeg var én og de var tre. Og de vidste, hvad de gjorde. De vidste, hvordan de skulle gøre mig bange. Dødsens bange.

Robin er 15 og ved ikke, hvad han skal med sit liv. Hedvig er 25 og skal snart giftes. Forbandet dejlig! handler om et møde, som begynder katastrofalt og vokser til noget, som chokerer dem begge.


Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men meninger og holdninger er mine egne.

FORBANDET DEJLIG! er en bog, som jeg følte mig vildt splittet omkring da jeg havde læst den sidste side. På den ene side var bogen medrivende, spændende og svær at lægge fra sig. Jeg sad egentlig og var vred på bogen næsten hele vejen igennem, men alligevel kunne jeg ikke stoppe med at læse, så noget har den trods alt gjort rigtigt. Men på den anden side, så gjorde bogen mig faktisk ikke bare vred, men til tider flintrende rasende. Hold. Nu. Kæft. hvor jeg synes der er meget der moralsk forkert i den her bog.

Lad os starte med starten, hvor Hedvig bliver udsat for røveri af tre fyre, og Robin kommer til at nævne den ene kammerats navn. Hedvig anmelder det, og bruger temmelig meget tid på at være åh-så-bange for de tre fyre, og uh-nu-kan-jeg-ikke-tage-hjem-de-ved-hvor-jeg-bor. Og det kan jeg sgu godt forstå, hun er for pokker da blevet overfaldet, og i og med de tog hendes pung, ja så ved de hvor hun bor, og det må være frygteligt! Men. Men men men. Jeg kan ikke tage det seriøst, fordi Hedvig åbenbart forelsker sig hovedkulds i Robin under konfliktrådet efter politiet har fanget dem. Ej men hvad helvede sker der? Først er hun hunderæd for dem, og så med et trylleslag vil hun bare knalde med den ene af dem og det skal fandeme være nu, selvom knægten kun er 15. Altså, whaaaaat in the Hell sker der for det? Det er simpelthen SÅ mærkeligt. Hvem forelsker sig i en der truede hende, overfaldt hende og brød ind i hendes lejlighed? Ej men nej.

Nå, men Hedvig er jo i øvrigt forlovet med alle tiders fyr – eller det vil sige, han er alle tiders fyr, men måske bare ikke for Hedvig. Det er egentlig ret tydeligt fra start, at Hedvig er lidt i et tryghedsforhold med ham på en måde, hun elsker ham, jovist, men det handler også om at han betyder tryghed, hverdag, det rigtige valg, hvorimod Robin er det vilde, det farlige og det forbudte. Det synes jeg egentlig er en OK problemstilling, og Hedvigs tanker og bekymringer om forholdet til sin kæreste og forholdet til Robin synes jeg var spændende.

Men så er der jo lige det, at Robin kun er 15 år. Nu kan jeg godt lide en historie om umulig kærlighed, men det her var ikke kun umuligt, det var forkert. Det er SÅ tydeligt at Robin ikke rigtig fatter konsekvensen af de ting han gør, han stjæler både fra fremmede og fra sin mor, han lyver og han gør ting ud fra en pludselig indskydelse, som kunne gå frygtelig galt. Og det værste er, at Hedvig ved det. Hun er udemærket godt klar over, at han ikke er voksen, at han ikke helt ved hvad han gør, men hun vil den onde lyneme bare have ham alligevel. Hun er med andre ord så komplet egoistisk som man kan være, og det der skulle være en kærlighedshistorie om to der ikke kan få hinanden bliver til en stor omgang udnyttelse af en mindreårig.

Altså, på sin vis er der noget fascinerende i, at kærligheden kan ramme hver som helst og når som helst, og at alder ikke er en hindring. Man kan jo argumentere for, at mange mænd har koner der er 20 år yngre – men disse koner er jo ikke 15, vel? Jeg synes ikke det er okay, og jeg synes ikke det Hedvig gør er okay. Hvis nu Hedvig i det mindste havde tænkt lidt på Robin og det hun gør mod ham, så kunne jeg måske have accepteret det. Men det gør hun ikke, det hele handler om hvor fræk hun synes han er og hvor meget hun vil have ham. Hun har ingen problemer med det hun gør, bortset fra at hun ikke vil have skæve blikke fra omgivelserne. Og så prøver hun samtidig at gøre Robin “voksen”. Hun tager ham med på museum, ud og spise på fine, fancy restauranter og byder ham på vin. Det er som om hun ikke fatter, at det ikke er en voksen mand hun er sammen med. Det er en knægt, som stadig går i skole, som hænger ud med vennerne på gadehjørnet og drikker bajere. Han er ikke en fisefornem kunstkender, som hun lader til at tro hun kan gøre ham til.

Jeg tror det jeg prøver at sige er, at det ikke som sådan er aldersforskellen imellem dem som er forkert – det er det faktum, at Hedvig er så egoistisk at jeg brækker mig, og at hun prøver at gøre Robin til noget han ikke er. Jo, jeg synes det er forkert at hun kaster sig over ham når han kun er 15 – havde hun været 30 og han 20 kunne jeg godt have accepteret det, eller hvis Robin virkede mere moden. men det gør han bare ikke, han virker præcis som den umodne tenager han er, og Hedvig ved det og fortsætter alligevel det hun gør. Hun udnytter ham, og det gør mig fandeme gal i hovedet.

Nå, men på trods af alt det her, så er det her en historie, som jeg ikke kunne stoppe med at læse. Jojo, jeg bandede, svovlede og rullede øjne, men jeg kunne ikke få mig selv til at lægge bogen fra mig. Bogen ER velskrevet og meget fængende, og det er en historie om et emne, som mange jo synes er tabu. Jeg var helt sikkert fanget af historien, og selve idéen kunne jeg godt lide. Den umulige kærlighed er jo et spændende drama, og det var det da også her.

For at summere op, så er FORBANDET DEJLIG! en spændende bog, som er fængende, medrivende og svær at lægge fra sig. Jeg havde det bare svært med den alligevel, fordi jeg synes det Hedvig gør er så komplet egoistisk og umoralsk at jeg slet ikke kan arbejde med det. Og jeg synes også det var SÅ underligt at hun overhovedet faldt for Robin til at starte med. Jeg er sikker på det sker i virkelighedens verden, men det forhindrer mig ikke at synes det er komplet fucked up.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s