Anmeldelse: Slangestenen

23565112pink 1 stjerne

  • Titel: Slangestenen
  • Serie: –
  • Forfatter: Martin Vinther Madsen
  • Antal sider: 255
  • Udgivelse: 2015, men kan købes hos forlaget allerede nu
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-1665-4
  • Læst: 29/11 til 30/11

Tosh er nærmest besat af krybdyr.
Han elsker dem og ved alt om dem.
En forårsdag da han er på jagt efter hugorme,
fanger han i stedet en mystisk, hvid slange.

Han tager et billede af den,
og lægger det op på internettet.
Det sætter gang i en kamp på liv og død,
da nogle vil gøre alt for at få fat i slangen.

Det går hurtigt op for Tosh at han er viklet ind i et spil
med væsner fra en helt anden verden.
Og de er villige til at slå ihjel for at få fat i slangen …


Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, men meninger og holdninger er mine egne.

SLANGESTENEN skuffede mig, det er der vist ingen tvivl om. Jeg ved ikke rigtig om det var fordi mine forventninger var for høje eller hvad der lige skete, men den her bog fungerede på ingen måde for mig.

Til at starte på var jeg faktisk begejstret. Bogen begyndte godt, og Tosh virkede til at være en gut med omløb i hovedet. Og så var historien fortalt i jeg-fortæller lod det til, og det elsker jeg. Jeg føler ligesom jeg lever mig bedre ind i historien med en jeg-fortæller. Jeg var endnu mere begejstret for, at alt det med slangekongen, den anden verden og magien var unikt, jeg har aldrig læst noget eller hørt om noget der minder om det, og jeg var fascineret. Til at begynde med altså.

For det viste sig at det her univers omhandlende slangekongen, ai jenere og norwangere var noget så underudviklet. Der er aldrig noget der bliver ordentligt forklaret, og det hele virkede så overfladisk. “Hov ja forresten, ai jenere kan flyve”, og så er det ligesom det. Det føltes ikke troværdigt, det føltes ikke som noget der kunne være sandt. Og apropos de der ai jenere, så var det virkelig mærkeligt beskrevet den måde de fløj på. Jeg forestillede mig folk der svæver gennem luften som astronauter, det duede slet ikke for mig.

I det hele taget synes jeg hele bogen bar præg af at være underudviklet. Universet bliver aldrig udbygget ordentligt, plottet bliver aldrig udbygget ordentligt, og jeg kedede mig frygteligt gennem det meste af bogen. Det hele føltes uvirkeligt og usammenhængende, og jeg synes virkelig der manglede noget beskrivelse af, hvad der foregik og så videre for at bogen ligesom blev levende. For den manglede virkelig liv.

Dertil kommer, at folk opfører sig virkelig underligt i den her bog. Det ene øjeblik sidder Tosh og nogle andre roligt og snakker om et bord, og det næste springer den ene person op og “råber” op og bliver fornærmet, og det virkede bare så mystisk og tilfældigt, især fordi det stort set er de voksne der gør det, og de gør det meget. Bliver meget hurtigt vrede, for derefter at være gode igen to linier senere. De voksne opførte sig med andre ord som børn. Tosh var helt klart den mest fornuftige af hele bundtet.

Tosh var også nærmest den eneste person jeg brød mig om. Ud over ham var det kun den gamle, demente mand som jeg kunne lide, og det var mest fordi han var hylemorsom. Jeg kunne godt lide, at man ikke gjorde ham til en nårh-hvor-er-det-synd-person, men at han faktisk fik en personlighed.

SLANGESTENEN var helt klart ikke en bog for mig. Jeg har rigtig svært ved at leve mig ind i en bog, og især fantasy, hvis jeg ikke får fortalt hvordan den nye verden hænger sammen, og det synes jeg ikke jeg fik her. Jeg kunne simpelthen ikke forholde mig til historien, og derfor endte den også med at kede mig temmelig meget. Idéen bag bogen er dog virkelig god, og der er også et par virkelig gode personer. Der er også masser af action, og der sker hele tiden noget, så på den front er den ikke kedelig – jeg kunne bare ikke rigtig connecte med den.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s