Anmeldelse: The Taking #1: Gravity

12844575pink 3 stjerner




  • Titel: Gravity
  • Serie: The Taking
  • Forfatter: Melissa West
  • Antal sider: 284
  • Udgivelse: 2012
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Entangled Publishing
  • ISBN: 9781620610916
  • Læst: 21/11 til 23/11

In the future, only one rule will matter:

Don’t. Ever. Peek.

Seventeen-year-old Ari Alexander just broke that rule and saw the last person she expected hovering above her bed — arrogant Jackson Locke, the most popular boy in her school. She expects instant execution or some kind of freak alien punishment, but instead, Jackson issues a challenge: help him, or everyone on Earth will die.

Ari knows she should report him, but everything about Jackson makes her question what she’s been taught about his kind. And against her instincts, she’s falling for him. But Ari isn’t just any girl, and Jackson wants more than her attention. She’s a military legacy who’s been trained by her father and exposed to war strategies and societal information no one can know — especially an alien spy, like Jackson. Giving Jackson the information he needs will betray her father and her country, but keeping silent will start a war.


GRAVITY var meget en både-og bog for mig. Der var gode ting, og der var dårlige ting, sådan cirka lige meget af hver. Men for lige at starte et sted, så er coveret virkelig flot! Men det der “Don’t. Ever. Peek.” lyder simpelthen så træls, og det bliver kun værre, fordi jeg konsekvent læser “Pee” i stedet for “Peek” hver gang jeg kigger på forsiden. “Peek” synes jeg virkelig var et dårligt ordvalg.

Nå, men nu hvor jeg har fået luft for den lille detalje, så må jeg hellere gøre klart, at den her bog faktisk var underholdende. Den var ret kort, og der var mange ting jeg ikke brød mig om, men helt ærligt – jeg var underholdt. Bogen var spændende, hovedpersonen synes jeg vældig godt om, og den er fortalt i nutids jeg-fortæller, som jeg virkelig elsker. De ting jeg ikke brød mig så meget om var ligesom mindre ting, og jeg hverken rullede med øjnene over eller egentlig blev gal over. Nærmere irritations-momenter end egentlige negative ting.

Bogen foregår på jorden, men jeg ville helt klart kategorisere den som sci-fi, eller måske dystopia. Vi er langt ude i fremtiden, og jorden blev for mange år siden lagt øde i en atomkrig. Menneskeheden kæmpede for overlevelse, og deres redningsmænd blev aliens fra en fremmed planet. Deres planet havde ikke ressourcer nok til hele deres folk, og de ville gerne lade dele af befolkningen emigrere til Jorden. Til gengæld heler de jorden, så menneskene kan overleve. Det går menneskene med til, under den forudsætning at de først heler jorden så menneskene ved, at de holder deres aftale, Til gengæld lader de de fremmede komme til jorden, når de er klar til det.

Men se, de her Aliens er jo fra en helt fremmed planet, og de kan faktisk ikke overleve på jorden. De har brug for menneskenes antistoffer, og derfor introducerede man The Taking. Og så siger jeg ikke mere om det, for det skal man selv finde ud af. Men det er det der er årsagen til sætningen på forsiden.

Jeg synes faktisk det her sci-fi element var virkelig spændende! Jeg kunne godt lide den måde de fremmede – kaldet Ancients – bliver beskrevet på, og måden de afviger fra mennesker. Det videnskabelige aspekt om man så må sige. Jeg var også helt vild med, at bogen overraskede mig gang på gang. Jeg kan tit lugte plottwists på 100 siders afstand, men her blev jeg virkelig overrasket, og på den gode måde. Jeg så det simpelthen ikke komme. Og som endnu et plus er der ikke noget kærlighedsdrama eller instalove. Jeg kan godt lide begge dele, men nogen gange er det egentlig meget rart, at alle YA-bøger ikke følger samme mønster på den front. Og det fungerede virkelig godt i den her bog, fordi der sker så meget spændende alligevel at man ikke behøver alt det drama oveni.

Hovedpersonen Ari Alexander syntes jeg virkelig godt om! Hun er datter af den mest fremtrædende militærmand, og hun er udset til at skulle lede en af de fem nationer der nu udgør Jorden. Hun er virkelig alle tiders, i hvert fald det meste af tiden. Hun er hård, sej og trænet i kamp, men hun er ikke følelseskold eller for hård om man så må sige. Hun er badass, stædig og vil gerne gøre det rigtige. Ind imellem gør hun noget som er så dumt, at selv jeg – som ikke har en pind militærtræning – kan se er helt hul i hovedet, og det virkede lidt urealistisk, men derudover, så var jeg helt klart fan ad Ari.

Jackson og den anden gut som har en fremtrædende rolle i bogen brød eg mig til gengæld ikke så meget om. Jackson synes jeg lavede rigtig meget sjov, som egentlig ikke var sjovt med bare hånende, og han opfører sig virkelig underligt. Det samme med den anden gut (som jeg ikke kan huske hvad hedder). Jeg synes egentlig de var temmelig irriterende meget af tiden.

Derudover, så får Ari pludselig nogle træningstimer med Cybil, men der var ikke meget træning over det. Det var så tydeligt at det skulle bruges som undskyldning for at infodumpe læseren med alt det, som man har brug for at vide. Det var egentlig bare Cybil der fortalte Ari højrisiko-hemmeligheder, som stort set ingen andre ved. Det var sgu lidt sært. Bogen er også ind imellem en smule forhastet, og man kunne godt bruge lidt pusterum ind imellem på en måde.

GRAVITY var sådan en midt imellem bog for mig, og der var helt klart ting jeg brød mig knap så meget om. Men bogen var spændende, underholdende og nem at læse, og jeg levede mig helt ind i universet i løbet af et par sider. De ting jeg ikke brød mig om var ligesom mindre ting, og bogen overraskede mig gang på gang. Og så sluttede den med den ledeste cliffhanger, så nu er jeg virkelig ivrig for at læse den næste bog i trilogien.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s