Anmeldelse: Time Riders #3: Dommedagskoden

dommedagskoden-time-riders-3

pink 4 stjerner

  • Titel: Dommedagskoden
  • Serie: Time Riders #3
  • Forfatter: Alex Scarrow
  • Antal sider: 450
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Doomsday Code
  • Forlag: Buster Nordic
  • ISBN: 978-87-92900-06-7
  • Læst: 16/11 til 21/11

Liam O’ Connor skulle have lidt druknedøden i 1912.

Maddy Carter skulle være død i et flystyrt i 2010.

Sal Vikram skulle være brændt ihjel i 2026.

I 1994 finder den engelske computerhacker Adam Lewis sitnavn i et kodet manuskript, der er næsten tusind år gammelt. Hvordan er Adams navn endt dér … og hvorfor?

Da de tre Time Riders bliver opsøgt af Adam i 2011, rejser de tilbage til Sherwood-skoven i 1194 for at finde ud af, hvor det gamle dokument stammer fra. Men da en mystisk hætteklædt mand viser sig at være interesseret i præcis det samme, begynder de at spekulere på, hvilke skræmmende følger denne kryptiske besked fra fortiden kan få for fremtiden …


Dette er et anmeldereksemplar fra Buster Nordic, men meninger og holdninger er mine egne.

Coveret til DOMMEDAGSKODEN må være det flotteste i serien indtil nu. Wauw, hvor er det pææænt! Jeg har ikke kunnet støve det danske op, så jeg har indsat det svenske (eller norske, kan simpelthen ikke se forskel på de to sprog på skrift), og det er magen til det danske jeg sidder med i hånden. Jeg synes virkelig det er flot!

Men hvis vi vender tilbage til historien i den her bog, så handler det om Robin Hood. Hvad nu hvis Kong Richard ikke benådede John da han vendte hjem fra Korstoget? Hvad nu, hvis John aldrig blev konge? I løbet af bogen får man også en ret skæg forklaring på, hvordan myten om Robin Hood opstod – og det er i hvert fald ikke som man gik og troede. Det var nærmest en blanding af fantasy, historisk fortælling og tidsrejser. Og det var en rigtig god blanding! Det hele spillede bare perfekt sammen, og der var tilpas meget historisk i forhold til resten.

Som altid var Liam og støtteenhedernes eventyr i fortiden sindssygt spændende. Liams eventyr involverer i denne omgang at kæmpe i en krig, hjælpe en kommende konge med at få styr på byen, hjælpe de fattige og bønderne, og jeg elskede det! Det var så meget Robin Hood. Tænk kapper, oprører i skovene, sheriffen og hand mænd og alt det der. Det var virkelig underholdende og spændende! Jeg elsker den her middelalderstemning bogen havde, og jeg elskede kampscenerne. Der er nu ikke noget som en god gang bue og pil eller sværd og skjold. Denne gang er både Becks og Bob med, og det gjorde kun historien mere spændende. De to er bare alle tiders.

Jeg er stadig hel klart mest fan af Liam, Becks og Bob. Becks og Bob er vildt sjove og tåkrummrende – de er jo egentlig robotter, menneskelige kloner med en computer i hjernen. Derfor er de ikke skide gode til det her med at kommunikere eller forstå humor eller sarkasme, og det kommer der en hel del sjove hændelser ud af. For eksempel da Becks kyler en hvis person i gulvet – hold nu op det var sjovt! Liam er også alle tiders, og jeg synes bedre og bedre om ham for hver bog. Jeg kunne stadig godt tænke mig at lære Sal og Maddy bedre at kende, men det blev en del bedre i den her bog, fordi de spiller en lidt større rolle end jeg syntes de gjorde i den forrige bog. Der introduceres også en ny person, som jeg også synes var alle tiders.

Med fare for at gentage mig selv fra de tidligere anmeldelser, så er problemet det samme som med de tidligere bøger: det hele føles en anelse filmset-agtigt, som om det hele er et filmmanuskript som skal optages og tage verdens biografer med storm. Jovist er bogen spændende, men det hele var en anelse opstillet. Under alle omstændigheder, så er det en spændende bog, og det bliver kun bedre af, at der tydeligvis foregår et eller andet stort med den overall historie. Den overall historie som foregår gennem alle bøger er helt klart noget af det, som gør bogen her spændende, fordi man bliver præsenteret for nogle plottwists og moralske dilemmaer

Alt ialt er DOMMEDAGSKODEN lige så spændende og fængende som sine forgængere, og jeg er overhovedet ikke træt af serien. Jeg elsker Bob og Becks, de bringer lidt sjov ind i bøgerne, og denne var ingen undtagelse. I det hele taget synes jeg den her serie holder niveauet, og er alle tiders tidsrejseserie.

2 meninger om “Anmeldelse: Time Riders #3: Dommedagskoden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s