Anmeldelse: Time Riders #2: Rovdyrenes Tid

23562237pink 4 stjerner



  • Titel: Rovdyrenes Tid
  • Serie: Timeriders #2
  • Forfatter: Alex Scarrow
  • Antal sider: 425
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Day of the Predator
  • Forlag: Buster Nordic
  • ISBN: 978-87-91971-88-4
  • Læst: 15/11 til 16/11

Liam O’ Connor skulle have lidt druknedøden i 1912.

Maddy Carter skulle være død i et flystyrt i 2010.

Sal Vikram skulle være brændt ihjel i 2026.

Men de får alle tre en chance mere. De skal arbejde for et hemmeligt bureau med ét eneste formål: at sikre at tidsrejser ikke tilintetgør historien …

Da Maddy ved et uheld åbner et tidsvindue på et temmelig uheldigt sted, bliver Liam sendt femogtres millioner år tilbage i tiden til hidtil ukendte rovdyrs jagtmarker.

Kan Liam få kontakt til Maddy og Sal, før han bliver flået i småstykker af dinosaurer – og uden at sætte historien så meget på spil, at verden bliver overtaget af en skræmmende ny virkelighed?


Dette er en anmeldereksemplar fra Buster Nordic, men meninger og holdninger er mine egne.

Anden bog i timeriders-serien fortsætter konceptet fra forrige bog. Denne gang er det dinosaurer det handler om, mærmere bestemt: hvad nu, hvis intelligente dinosaurer overlever det meteornedslag som burde have udryddet dem alle?

Jeg elsker dinosaurer! Da jeg var barn legede jeg ikke med dukker, jeg legede med dinosaurer, og jeg elskede Landet for Længe Siden-filmene. Mand hvor har jeg set dem mange gange! Så jeg var vildt begejstret for at gå i gang med den her bog, og jeg blev ikke skuffet. Jeg elskede Liams del af historien fra dinosaurernes tid. Jeg synes det var godt beskrevet, og jeg levede mig fuldstændig ind i den her verden med jungle og øgler, sære planter og skræmmende rovdyr der lurer i skyggerne. Jeg elskede det!

Og her kommer Knækkede Klo så ind i billedet. Knækkede Klo er en af de “personer”, man følger i den her bog. Og Knækkede Klo er en dinosaur. Jeg synes, det var den allermest spændende del af historien. Knækkede Klo’s kapitler var skrevet virkelig overbevisende, og han er jo ikke et intelligent væsen på lige fod med et menneske, så det kunne være gået helt galt. Men det gjorde det ikke, han var SÅ overbevisende, og jeg synes virkelig det var spændende at se det hele fra dinosaurens synspunkt om man så må sige.

I det hele taget var den her bog spændende ligesom sin forgænger. Der er masser af action, der sker hele tiden noget, og man sidder hele tiden på kanten af stolen og håber, at Liam og de andre klarer det. Der er aldrig et kedeligt øjeblik, og selvom historien flakker mellem to forskellige tider – Maddy og Sal i 2001 og så Liam og Becks i kridttiden, så gjorde det mig ikke spor. Faktisk synes jeg, at det var med til at gøe bogen endnu mere spændende. Man finder ud af, hvad det der sker for Liam og Becks i kridttiden påvirker historien i “nutiden”, og det synes jeg var fedt.

Jeg kunne generelt godt lide alle personerne. Jeg synes de hver især bidrog med noget forskelligt og var forskellige personer med forskellige personligheder, meninger og holdninger. Især bliver jeg gladere og gladere for Liam, som eg synes er ret sej. Han tager alting i stiv arm og holder hovedet koldt, og det er fedt. Jeg kan også godt lide Maddys usikkerhed, det at hun ikke er helt sikker på sin rolle i gruppen og hvordan hun skal leve op til det ansvar hun har fået. Sal ville jeg egentlig ønske jeg lærte lidt bedre at kende, men hun er okay. Bob og Becks er jeg også fan af, men det var helt klart Knækkede Klo som var min favorit i den her bog. Han var SÅ nice! Og hvor tit er det lige man læser en historie delvis fortalt af en dinosaur?

Det problem den her bog har er det samme som den første bog. Det bliver en lille smule film-manuskript-agtigt, lidt som om den er skrevet som manuskriptet til en film. Det føltes ind imellem lidt opstillet, men under alle omstændigheder var bogen spændende og hæsblæsende, præcis som en god actionfilm – og bog for den sags skyld – skal være. I øvrigt fortjener bogen også en tommel op for ikke at gøre alt det her tidsrejse-gøgl forvirrende. Alting bliver forklaret rigtig godt, og man har hele tiden styr på, hvorfor det her i den ene tid påvirker noget i den anden og så videre.

Alt ialt var bog to lige så god som bog et, og jeg elskede dinosaurerne! Jeg elsker hvad-nu-hvis-konceptet, og især de hændelser der i den her bog ændrer fremtiden. Hvilken fremtid! Jeg kan også rigtig godt lide, at man begynder at fornemme et overall plot i historien, at hver bog er en del af en serie med et overall plot. At bøgerne hænger sammen og handler om noget mere end bare det problem man ser i hver bog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s