Anmeldelse: Samlerne

23548108pink 2 sjerner



  • Titel: Samlerne
  • Serie: –
  • Forfatter: Michael Kamp
  • Antal sider: 249
  • Udgivelse: 12. Januar 2015, men kan købes fra forlagets hjemmeside allerede nu.
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-1702-6
  • Læst: 14/11 til 15/11

Thomas er en plaget mand.
Det begynder med huller i hukommelsen.
Så følger synerne og de vågne mareridt.
En overnaturlig trussel har invaderet familiens hjem,
og snart er Thomas fanget i en labyrint af desperation og rædsel.
Hvordan kan han beskytte sin familie mod noget han ikke kan se?

Michael Kamp har vundet flere litteraturpriser for sine historier,
og hans romaner har altid et stærkt tema.

I Samlerne stiller han et enkelt spørgsmål.
Hvad nu hvis vi ikke er alene?


 

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, men meninger og holdninger er mine egne.

SAMLERNE er en gyser, og normalt er gysere ikke noget jeg gør så meget i. Dels fordi jeg ikke synes splatter er uhyggeligt og splatter som regel fylder en del i gysere, og dels fordi det der rent faktisk skræmmer mig er en god spøgelseshistorie. I ved, hvor man forsøger at finde ud af hvorfor spøgelset hjemsøger, døre der lukker af sig selv, fjernsynet der tændes selvom der ikke er strøm til. Det er den der hjemsøgte, gåsehud-over-det-hele-følelse som jeg synes er skræmmende. Jeg sagde ja til at anmelde SAMLERNE alligevel, fordi den indeholder noget som jeg synes er sindssygt spændende: aliens. Det er rimelig tydeligt ud fra bagsideteksten at det må være aliens eller en eller anden anden form for liv vi ikke kender til, og det synes jeg er spændende.

SAMLERNE starter da også godt ud. Man lærer Thomas at kende, som er hovedpersonen, at kende og finder ud af, hvordan han lever sit liv, hvordan hans familie er og hvordan de har det med hinanden. Herefter bliver det hurtigt virkelig creepy og uhyggeligt, på den hårrejsende måde som jeg elskede. Mærkelige lyde, døre der låser sig selv, skræmmende ting der kryber rundt i mørket – men som er væk når man tænder lyset. De mystiske hændelser hober sig op, og det hele bliver mere og mere skræmmende.

Indtil det så når et punkt, hvor det begynder at bliver mærkeligt. Virkelig mærkeligt. Omkring en tredjedel inde i bogen gik den fra at være spændende, medrivende og virkelig uhyggelig til at være forvirrende, underlig og virkelig sær. Jeg fattede ikke hvad der foregik, og det hele blev bare mærkeligere og mærkeligere. Jeg er ikke sårlig god til at være forvirret, faktisk er det ikke noget jeg synes er mere irriterende når jeg læser en bog. Og i den her bog blev det bar så forvirrende, at jeg blev temmelig frustreret. Jeg ville have en idé om hvad der foregik, og det havde jeg ikke. Det var så sært og abstrakt at jeg fuldstændig tabte hovedet og fattede hat af hvad der foregik og hvorfor. Det fortsatte hele vejen gennem resten af bogen. Jeg fik ikke svar på noget som helst om noget som helst, og det trak virkelig meget ned for mig.

Til gengæld er bogen virkelig godt skrevet. En ting er at historien er forvirrende, men selve sproget synes jeg var virkelig godt. Det er min første bog af Michael Kamp, og jeg var meget imponeret. Selvom jeg var forvirret og egentlig måske ville have skimmet dele af bogen, så gjorde jeg det ikke, fordi sproget ligesom holdt mig fast. Det er lidt svært at forklare, men sproget var ikke kedeligt eller forvirrende – det var historien der var problemet for mig.

Nu læser jeg ikke så meget gys, men jeg tror SAMLERNE har en del elementer, som gyserfans elsker. Uheldigvis fungerede bogen bare ikke rigtig for mig. Den første tredjedel af bogen var jeg helt opslugt og kunne ikke ligge bogen fra mig, men derefter blev den alt for hurtigt voldsomt forvirrende, og jeg følte ikke der var noget som helst der gav mening. Til gengæld var sproget vældig godt, og starten af bogen var som sagt virkelig god.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s