Anmeldelse: Anita Blake Vampire Hunter #1: Guilty Pleasures

6098684

 

pink 2 sjerner

  • Titel: Guilty Pleasures
  • Serie: Anita Blake Vampire Hunter #1
  • Forfatter: Laurell K. Hamilton
  • Antal sider: 326
  • Udgivelse: 1993
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Headline
  • ISBN: 9780755355297
  • Læst: 19/10 til 25/10

Anita Blake may be small and young, but vampires call her the Executioner. Anita is a necromancer and vampire hunter in a time when vampires are protected by law—as long as they don’t get too nasty. Now someone’s killing innocent vampires and Anita agrees—with a bit of vampiric arm-twisting—to help figure out who and why.

Trust is a luxury Anita can’t afford when her allies aren’t human. The city’s most powerful vampire, Nikolaos, is 1,000 years old and looks like a 10-year-old girl. The second most powerful vampire, Jean-Claude, is interested in more than just Anita’s professional talents, but the feisty necromancer isn’t playing along—yet. This popular series has a wild energy and humor, and some very appealing characters—both dead and alive.


 

Den her bog kan vel bedst beskrives som værende virkelig mærkelig men alligevel lidt spændende. Men mest mærkelig. Mere eller mindre alting i den her bog er underligt. Måden Anita opfører sig på, måden alle andre opfører sig på, det de siger og gør, og de paranormale aspekter var også temmelig underlige.

Lad os tage et eksempel – det eksempel, som i sin tid fik Hyms til at opgive bogen helt og aldeles. Det involverer varrotter, som truer med at voldtage Anita – i deres rotteform vel og mærke. Anita rødmer, da hun kommer til at kigge på varrottens “udstyr” om man så må sige. Hold nu kæft hvor var det mærkeligt! Og bizart! Og virkelig random, meget sådan ud af det blå, så man ligner et stort spørgsmålstegn i hovedet. Sådan var der rigtig mange ting, som virkede vildt sære og ikke rigtig hang sammen. Både måden folk opførte sig på, ting der skete eller ting der blev sagt.

Bogen følger samme koncept som det meste urban fantasy jeg kender til. Mordgåden der skal løses. I den her bog er der nogen, som myrder vampyrer på en meget bestialsk måde, og vampyrerne vil vældig gerne finde ud af, hvem det er og skaffe vedkommende af vejen. Det hyrer de Anita Blake til, som er vampyrjæger. Hun dræber vampyrer som er gjort lovløse, fordi de har begået en eller anden forbrydelse. Derudover hjælper hun også politiet fordi hun har meget viden omkring de forskellige væsner, blandt andet Zombier, Ghouls og så videre. Jeg synes ikke der var så meget mordgåde over det, for der var meget af handlingen som ikke rigtig havde noget med det at gøre. Idéen var god, men når det kun er 30% af handlingen som rent faktisk har noget med plottet at gøre, så blev det bare lidt fladt.

Og alligevel må jeg indrømme, at bogen faktisk var okay spændende. Visse dele af bogen var selvfølgelig mere spændende end andre, men sådan overordnet var jeg ret godt underholdt. Kapitlerne er korte, og der er rigtig meget action. Velskrevet action, så man levende kan forestille sig hvad der foregår. Meget af det univers bogen bygger på virker vildt sært – varrotterne for eksempel – men der var også andre dele, som jeg synes var vildt spændende. Zombierne og Ghouls’ene synes jeg var rigtig spændende, og jeg kunne godt lide at det ikke bare var klassiske ghouls og zombier.

Anita som hovedperson er lige dele irriterende, hårdtslående og dum. Nogen ville sikkert mene hun er modig, men jeg synes bare hun var dum. Hun siger ting som kan få hende slået ihjel, fordi “hun ikke kunne stoppe sig selv”. Samtidig ævler hun løs om at hun gerne vil leve og blablabla. Jamen så skal du nok lade være med at provokere den vampyr der kan og vil lave dig til hakkebøf. Idiot. Og lige netop den attitude er sindssygt irriterende. Anita føler et behov for at provokere alt og alle, og det er for det meste røvirriterende. På den anden side er hun også en hård negl der kan slå fra sig, men det ville bestemt ikke skade hende lige at slappe lidt af med den attitude der. Alligevel var hun egentlig ret spændende at følge, fordi hun af og til har de sjoveste tanker og siger de sjoveste ting. Og så samler hun på pingvinbamser. DET var virkelig sjovt.

Alt ialt var jeg ikke helt solgt på den her bog. Det var udmærket underholdning, men rigtig meget af det der skete virker bare så tilfældigt og mærkeligt. Idéen er meget god, men det er i hvert fald ikke en serie jeg har behov for at læse samtlige 20+ bøger i. Okay underholdning, men så var det også det.

 

2 meninger om “Anmeldelse: Anita Blake Vampire Hunter #1: Guilty Pleasures

  1. Har glædet mig til din anmeldelse😉 Jeg er glad for at jeg stoppede den – den var for underlig for mig! Varrotter er bare en tand for meget😉 Godt, der er så meget andet ordentlig litteratur og godt at du kunne lide den bedre end mig🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s