Anmeldelse: Snow Like Ashes #1: Snow Like Ashes

17399160pink 2 sjerner



  • Titel: Snow Like Ashes
  • Serie: Snow Like Ashes #1
  • Forfatter: Sara Raasch
  • Antal sider: 416
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Balzer + Bray
  • ISBN: 978-0-06-228692.5
  • Læst: 17/10 til 19/10

A heartbroken girl. A fierce warrior. A hero in the making.

Sixteen years ago the Kingdom of Winter was conquered and its citizens enslaved, leaving them without magic or a monarch. Now, the Winterians’ only hope for freedom is the eight survivors who managed to escape, and who have been waiting for the opportunity to steal back Winter’s magic and rebuild the kingdom ever since.

Orphaned as an infant during Winter’s defeat, Meira has lived her whole life as a refugee, raised by the Winterians’ general, Sir. Training to be a warrior—and desperately in love with her best friend, and future king, Mather — she would do anything to help her kingdom rise to power again.

So when scouts discover the location of the ancient locket that can restore Winter’s magic, Meira decides to go after it herself. Finally, she’s scaling towers, fighting enemy soldiers, and serving her kingdom just as she’s always dreamed she would. But the mission doesn’t go as planned, and Meira soon finds herself thrust into a world of evil magic and dangerous politics – and ultimately comes to realize that her destiny is not, never has been, her own.


Årh hvor ville jeg gerne elske den her bog, men det gjorde jeg bare ikke. Den var okay, men ikke mere end det. Jeg havde godt nok også forventningerne skruet helt op må jeg indrømme, SNOW LIKE ASHES er en bog som jeg forudbestilte allerede inden der var et cover, fordi jeg var så begejstret for bagsideteksten, og da coveret blev frigivet kunne jeg næsten ikke vente. Så forventningerne var høje fra starten, og måske var det derfor, bogen bare ikke duede for mig.

Hvis vi nu starter ud med det gode, så kunne jeg virkelig, virkelig godt lide hele idéen med de fire seasons og de fire rythms. Der er otte lande i den her verden, hvoraf de fire er Spring, Summer, Autumn og Winter, og de andre fire kaldes Rhythms. De fire seasons bliver i deres season altid, om man så må sige. Så i Winter er det altid vinter, i Summer er det altid sommer og så videre. Og folkene fra Winter er lyse i huden, har hvidt hår og blå øjne, mens folkene fra Spring for eksempel har gyldent hår og grønne øjne. Det lyder helt vildt kliche, men det synes jeg ikke det var, i stedet følte jeg at det hele gik op i en højere enhed.

Selve baggrundshistorien for det hele synes jeg til gengæld godt kunne have været forklaret lidt bedre. Jeg manglede lidt information på en måde. Se, hvert af de otte lande har et eller andet våben/smykke/en dims, som er kilden til deres magi. Kun monarken har magi, det er ikke noget almindelige borgere har. Og magien kommer åbenbart fra en eller anden hule i bjergene. Da Winter blev overtaget af Spring tog Springs monark deres smykke, og delte det i to. Winters overlevende befolkning blev sat i slavelejre, hvor de skal grave i minerne eller bygge Abrils murværk. 25 Winterians undslap, og har i 17 år været på jagt efter de to dele af deres smykke. Og det er sådan cirka det du får at vide. Der bliver ikke rigtig forklaret noget om magien, hvorfor det kun er monarkerne der har det eller hvordan de fandt den hersens hule. Det kommer først til sidst i bogen, med det resultat at man sidder og føler man mangler noget.

Og her kommer så et andet problem, som er et problem gennem det meste af bogen: handlingen går alt, alt for stærkt og meget af det der sker virker usandsynlig heldigt. For eksempel vil Sir ikke lade Meira tage på mission, og da han endelig gør det lykkes det hende – alene – at stjæle den ene halvdel af Winters smykke. Det sker i løbet af de første 50 sider, og 17-årige uprøvede Meira har held til at stjæle den, selvom det ikke er lykkedes for alle de trænede personer i 17 år. Og det er vitterligt kun held der gør, at hun klarer den. Det er lidt ligesom at se en actionfilm, hvor hovedpersonen på magisk vis aldrig kommer til skade, selvom det flyver med granater og kugler om ørerne på hende. Lidt for usandsynligt. Sammen med det alt for hurtige tempo følte jeg lidt at historien tabte pusten og spændingen.

Der var dog cirka 100 sider midt i bogen, hvor jeg var helt fortabt i historien. Endelig kom der ro på, og jeg følte endelig jeg kunne leve mig ind i historien. Her bliver vi også introduceret til en ny person, Theron, og han er min absolut yndlings i den her bog. Han er SÅ nice! Han finder sig ikke i noget, men han er stadig høflig, venlig og sjov. Meget swoony fyr! Det er også her, man endelig får afsløret nogle af de hemmeligheder – eller plottwists – som jeg havde gættet efter kapitel to. Det ville normalt gøre mig muggen, at plottwistene ikke rigtig var twists fordi jeg havde gættet dem, men jeg var SÅ spændt på de forskellige personer reaktioner, at det endte med at blive virkelig spændende alligevel. Meira kommer også først rigtig til sin ret i løbet af de her 100 sider.

Meira som hovedperson var jeg ikke helt solgt på. Hun starter med at være arrogant på en irriterende måde. “Jeg vil ud på mission selvom jeg kun kan bruge to slags våben!” Ej men lad nu være med at være dum pigebarn! Hun opfører sig som om Sir siger nej, fordi han vil gøre livet surt for hende, selvom hans begrundelse giver virkelig god mening. Til gengæld vokser hun rigtig meget i løbet af bogen, hun bliver mere fornuftig og jeg endte med at synes rigtig godt om hende. Bogen har også et virkelig godt persongalleri, med spændende, komplicerede og anderledes personer. De har alle sammen forskellig personlighed, og det var virkelig et plus.

For at summere op, så manglede jeg noget baggrundshistorie i den her bog, og jeg synes det hele gik alt, alt for stærkt. Jeg følte jeg tabte pusten, og det blev kun værre af, at “de gode” på magisk vis aldrig kommer til skade. Det virker så usandsynligt, og så er det bare svært at leve sig ind i historien. Til gengæld var jeg vild med de fire seasons, og der var også et virkelig spændende persongalleri, ligesom der også var en små 100 sider midt i bogen, hvor den blev virkelig spændende og svær at slippe. Så alt ialt var bogen meget op og ned for mig, men endte med at være okay – men ikke mere end det.

4 meninger om “Anmeldelse: Snow Like Ashes #1: Snow Like Ashes

    1. Jeg synes helt klart du skal give den en chance, den får gode anmeldelser overalt, så det er nok bare mig der er sær og ikke brød mig så meget om den😛 Og så er den under alle omstændigheder virkelig flot!

  1. Åhh hvor er jeg ærgerlig over at læse denne anmeldelse (super god anmeldelse! men jeg ville ønske at du skrev, at du elskede denne bog)… Dette var en bog som jeg virkelig virkelig gerne ville læse, men øv øv øv… Vi har ofte samme smag i bøger, så nu er mine forventninger helt i bund…😦
    Men jeg overvejer stadig at give den en chance, og den er bare sååå pretty at se på, så måske den skal hjem på hylden alligevel – bare for coverets skyld… Hmm, den kommer i hvert fald ned i bunden af listen, og så må tiden vise om den får en chance eller ej… Hehe…

    1. Jeg ved ikke om jeg havde for høje forventninger, men den bog fungerede bare ikke for mig. Alle andre elsker den, men for mig var den et miss. Men åh, den er pæææn❤ Og jeg skal da nok også læse efterfølgerne😛

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s