Anmeldelse: Endgame #1: Kaldet

23294789pink 4 stjerner



  • Titel: Kaldet
  • Serie: Endgame #1
  • Forfatter: James Frey
  • Antal sider: 460
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Calling
  • Forlag: Høst & Søn
  • ISBN: 9788763835350
  • Læst: 5/10 til 9/10

Læs bogen. Find sporene. Løs gåden.

Siden tidernes morgen har 12 urgamle slægter været udvalgt til at spille Endgame. Et spil, der går ud på at sikre sin egen slægts overlevelse, mens Jorden går under og alle andre vil dø.

Da tolv meteorer rammer kloden tæt på Spillernes hjem, ved de, at Endgame er i gang. Det bliver starten på en brutal kamp for overlevelse, men også på en storstilet skattejagt, der omfatter hele kloden. Nogle vil dræbe, andre vil forelske sig; nogle regner den ud, og enkelte afventer. Men alle spiller med. Også læseren.

Endgame er hæsblæsende læsning i sig selv. Samtidig er den fyldt med skjulte spor, koder og koordinater, som kan bruges i skattejagten. Den læser, der først løser gåden og finder nøglen kan blive den heldige vinder af $500.000 i guld! Skattejagten foregår på engelsk og er arrangeret af Third Floor Fun, LLC, i USA. For at deltage skal man have en gyldig Googlekonto. Udførlige spilleregler findes på endgamerules.com


 

Til at begynde med ville jeg have deltaget i spillet mens jeg læste, men det glemte jeg alt om da jeg først begyndte at læse. Jeg valgte at læse bogen og se bort fra, hvad James Frey har eller ikke har gjort, og det er jeg faktisk glad for, for KALDET var dæleme spændende! I løbet af en halv side var jeg fanget, og derefter var jeg bare helt væk i den bog. Jeg smuglæste endda tre kapitler i en times lektion i innovation. Hov. Men jeg fortryder det ikke, for mand hvor var den bog god!

Idéen minder måske lidt om Hunger Games når man sådan lige læser bagsideteksten, og der er også ligheder. 12 distrikter i Hunger Games, 12 spillere i Endgame. Spillerne skal i begge tilfælde slå hinanden ihjel for at vinde spillet, fordi der kun kan være en vinder. Men der hører lighederne egentlig også op. Endgame er meget anderledes end Hunger Games. Her er de 12 spillere trænede dødsmaskiner, som har trænet det meste af deres liv med det formål at være klar når eller hvis Endgame rammer. De kæmper for deres slægts overlevelse, og ikke kun for sig selv. Alle andre end vinderen og vinderens slægt vil dø. Spillerne er hurtige, dygtige og dødelige, de er smarte, hårde og villige til at gøre det, der skal gøres.

Historien fortælles fra forskellige spillere, og det lyder jo temmelig ukompliceret – men hvis to spillere befinder sig samme sted, så fortælles kapitlet af dem alle sammen. Man hører lidt om hvad Chiyoko tænker, men og gør, og halvvejs nede af siden skifter det måske til Sarah eller en hel tredje. Det lyder forvirrende, og det var det ind imellem også. Men langt hen ad vejen fungerede det virkelig godt, fordi man hele tiden tydeligt får at vide hvem det er, der tænker hvad. Der var nogle gange hvor jeg ikke halt kunne finde ud af hvem der fortalte, men det var et minimum, og det hjælper også, at der tydeligt står i overskriften på hvert kapitel hvem der “deler” kapitlet. Så alt ialt fungerede det faktisk rigtig godt, og det var også med til at skabe rigtig meget spænding og drama i bogen. I det hele taget var bogen fyldt med virkelig velskrevet action, og den var virkelig spændende og fængende.

Jeg var faktisk også ret begejstret for persongalleriet, med undtagelse af Sarah Alopays kæreste. Alt for meget helt og virkelig, virkelig dum. Men spillerne, dem synes jeg var fede! Nogle af dem har ikke den mindste flig af medmenneskelighed i sig, mens andre har en smule tilbage, og andre igen får det skidt ved tanken om andre menneskers lidelse. Nogen af dem ser frem til Endgame som om det var formålet med livet, mens andre ønsker det aldrig ville ske, så de kunne leve et normalt liv. Og andre igen gør gerne deres pligt og spiller, hvis det er det skæbnen vil. Jeg kunne rigtig godt lide, at de ikke alle sammen var koldblodige mordere, men at de heller ikke alle sammen var den gode samaritaner. Der var lidt af hvert, og det var fedt! Man vidste hurtigt, hvilken type personlighed de hver især var, og jeg fandt dem alle sammen virkelig spændende at følge. Sarah var min klare favorit sammen med Chiyoko, men jeg var også ret begejstret for An. Og de her spillere var nogle seriøse dræbermaskiner, og det var fedt! De her teenagere kender 245 måder at slå et andet menneske ihjel, og de kender tre gange så mange måder at snige, torturere, lave bomber og snyde på. De var awesome på en rå, brutal måde, og det slugte jeg bare råt. Jeg elskede, at drabene, blodet og myrderiet ikke blev sådan gemt væk, men at det blev beskrevet præcis så blodigt og forfærdeligt som det var.

Så hvorfor ender den kun på 4 stjerner? Det er fordi, at det her med mysteriet og sporene blev lidt for kompliceret og tit virkede mere forvirrende end det bidrog til spændingen. En stor del af vejen fungerede det, men ind imellem fattede jeg ikke hvordan sporene ledte til det de gjorde. Det er måske fordi jeg ikke spillede med samtidig, men jeg følte mig ind imellem forvirret. Det var en mindre ting, men i sidste ende betød det alligevel noget, fordi det bare ikke er fedt at være alt for forvirret.

Alt ialt var KALDET en virkelig god, spændende bog. Fyldt med action og mysterie, og nogle allerhelvedes seje spillere med forskellige, men spændende personligheder. Bogen var en rigtig pageturner for mig, og med måden den sluttede på, så kan jeg ikke vente til næste bog udkommer. SÅ spændende!

 

 

6 meninger om “Anmeldelse: Endgame #1: Kaldet

    1. Han var faktisk temmelig meget en karikatur, men åh hvor jeg hader lige netop den karikatur xD Så lad hende dog være når hun siger du skal skride for fanden, irriterende dreng😀

  1. Åh, det lyder jo lovende! Jeg har bogen liggende, men har været meget skeptisk for den – indtil nu. Din anmeldelse giver mig lyst til at læse den snart🙂

  2. Jeg havde det meget som dig med spillet: Jeg meldte mig til på hjemmesiden og kiggede på de links, der var bagi bogen, men mere blev det ikke til. Jeg var simpelthen for dum til at fatte det😉
    Når det så er sagt, er det jo fantastisk at den også “bare” fungerer som læseoplevelse! Jeg kunne slet ikke slippe den, og den er nok en af de bedste bøger, jeg har læst i år! Virkelig WOW!

    1. Jeg må også indrømme, at bogen fangede så meget, at jeg egentlig hellere ville læse videre end undersøge spor😛 Jeg synes ikke bogen blev værre af, at jeg ikke deltog i hvert fald. Den var virkelig spændende!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s