Anmeldelse: The Remnant Chronicles #1: The Kiss of Deception

16429619 (1)pink 5 stjerner



  • Titel: The Kiss of Deception
  • Serie: The Remnant Chronicles #1
  • Forfatter: Mary E. Pearson
  • Antal sider: 486
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Henry Holt
  • ISBN: 978-0-8050-9923-2
  • Læst: 2/10 til 5/10

A princess must find her place in a reborn world.

She flees on her wedding day.

She steals ancient documents from the Chancellor’s secret collection.

She is pursued by bounty hunters sent by her own father.

She is Princess Lia, seventeen, First Daughter of the House of Morrighan.

The Kingdom of Morrighan is steeped in tradition and the stories of a bygone world, but some traditions Lia can’t abide. Like having to marry someone she’s never met to secure a political alliance.

Fed up and ready for a new life, Lia flees to a distant village on the morning of her wedding. She settles in among the common folk, intrigued when two mysterious and handsome strangers arrive—and unaware that one is the jilted prince and the other an assassin sent to kill her. Deceptions swirl and Lia finds herself on the brink of unlocking perilous secrets—secrets that may unravel her world—even as she feels herself falling in love.


 

Efter at have læst det første kapitel tænkte jeg “Det her er noget rod, og det bliver 486 lange sider hvis det fortsætter sådan”. Jeg var på ingen måde imponeret, men jeg måtte kort tid efter æde mine ord i mig igen. Bogen er ikke noget rod, og det blev ikke 486 lange sider. Tværtimod viste bogen sig at være en af de bedste jeg har læst i år, og jeg var simpelthen så opslugt af historien om Lia.

Jeg vil stadig stå ved, at det første kapitel var noget rod. Alting gik alt alt for stærkt og føltes meget forhastet. Der mangler ligesom lidt forhistorie, og selvom det kommer hen ad vejen, så føltes det lidt som at blive kastet ud i en malstrøm, hvor alting blæser forbi hurtigere end du kan nå at fatte hvad der foregår. Herefter bliver det til gengæld hurtigt bedre. Da Lia først er flygtet og har fundet et sted at slå sig ned og skjule sig, så blev bogen meget, meget bedre. Jeg var simpelthen så optaget af Lias historie, de to fremmede og rygterne om krig, at jeg liiige skulle læse lidt mere, hver gang jeg fik en chance.

Jeg kan lige så godt sige det som det her: meget af bogen hviler på et kærlighedsdrama mellem de to fremmede og Lia. Men inden du nu står helt af, så har den her bog et temmelig spændende koncept. Ser i, de to fremmede er henholdsvis prinsen af Dalbreck – den fyr, hun skulle have været gift med – og en snigmorder fra Venda sendt for at slå hende ihjel. Men du som læser ved ikke, hvem af de to fremmede der er prinsen og hvem der er snigmorderen. De præsenteres som Rafe og Kaden, for de bruger selvfølgelig dæknavne, og du har ingen idé om, hvem der er hvem. Og det var virkelig fedt! I normale trekantsdramaer ved man som regel rimelig klart hvem pigen hælder mest til, og det gør man også her, men det med at du ikke ved hvem der er hvem giver så meget spænding og er vildt nervepirrende, og man sidder hele tiden og prøver at finde små spor i det de siger og gør. I øvrigt var trekantsdramaet rigtig godt. Der er ikke noget instalove, og der går noget tid hvor de langsomt lærer hinanden at kende inden der overhovedet sker noget. De kaster sig altså ikke om halsen på hinanden og erklærer hinanden udødelig kærlighed med det samme, og gør det faktisk ikke på noget tidspunkt. Jeg elsker et godt udført trekantsdrama, og det var det her. Spændende og nervepirrende. I øvrigt er det også værd at nævne, at historien primært fortælles af Lia, men at Rafe og Kaden også har nogle kapitler ind imellem, og det bidrog rigtig meget til mysteriet, fordi kapitlet i overskriften hedder “prinsen” eller “snigmorderen”, så man bliver holdt i uvidenhed næsten hele vejen gennem bogen. Det var virkelig fedt! Der er også nogle kapitler fra “Rafe” eller “Kaden”, men her får du heller ikke at vide hvem der er hvem.

Jeg elsker den fantasyverden, som bogen foregår i. Man får ikke en hel masse at vide om det, men man får nok til at man forstår hvordan samfundet hænger sammen, hvordan de forskellige lande har det med hinanden og om deres traditioner. Det er ikke så forskelligt fra middelalderen, men der er alligevel forskel, og det kunne jeg godt lide. Jeg kunne også godt lide, at bogen blander trekantsdrama, krig, venskab og politisk spil. De fire ting lyder måske mærkelige sammen, men det var en virkelig god kombination med den rette mængde af det hele, og det gjorde bogen virkelig spændende og fængende. Bogen har også noget som jeg er fan af, og det er følelsen af, at historien/bogen er længere end den egentlig er. Man føler, man har været i universet i evigheder, og det er bare den bedste følelse, når man elsker en bog. Man vil jo ikke have den skal slutte!

Lia er jeg vild med! Hun er virkelig fantastisk, og en meget kompleks karakter. Hun har virkelig god humor, hun er realistisk, modig og en anelse kæphøj, og jeg kan rigtig godt lide, at hun både har gode og dårlige sider. Hun tænker sig ikke altid om, og hun overreagerer også ind imellem, men samtidig er hun venlig, et godt menneske, og  har hjertet på rette sted. Hun drømmer om frihed, hun har ikke spor lyst til at være prinsesse eller giftes væk til en mand hun aldrig har mødt. Hun vil ikke have kongelivets luksus, hun vil bare gerne være fri, arbejde, blive beskidt og leve et normalt liv. Hun er bestemt heller ikke dum, også noget jeg synes vældig godt om. Rafe og Kaden er to meget forskellige fyre, og jeg er helt klart mest til Rafe. Han er lidt mere mørk, broody og mystisk end Kaden, selvom Kaden heller ikke ligefrem passer ind i good-guy-boksen. Hvis jeg skulle kategorisere dem, ville jeg sige de begge var bad boys på hver deres måde, og jeg synes vældig godt om dem som personer. De var mere end bare fyren der er interesseret i pigen, de har deres egen agenda og formål med det de gør, og deres egen personlighed. Man føler, man kommer til at kende dem – også selvom man ikke ved, hvem der er der for at slå Lia ihjel og hvem der ikke er.

Alt ialt: Fantastisk god bog, som jeg virkelig elskede. Det første kapitel eller to er meget forhastet, men derefter bliver bogen bare virkelig, virkelig god. Jeg elskede bogen, den var spændende og nervepirrende, og jeg elskede Lia som hovedperson. Virkelig god start på en fantasyserie, og jeg kan ikke vente til næste bog udkommer. Den her sluttede med en kæmpe cliffhanger, så kan det ikke godt blive juli 2015 nuuu?

4 meninger om “Anmeldelse: The Remnant Chronicles #1: The Kiss of Deception

  1. Hvor er den anmeldelse virkelig perfekt timet! Jeg købte bogen igår, men vidste egentlig ikke helt, om det ville være en bog, jeg læser med det samme, selvom jeg glæder mig meget til den. Men efter at have læst din anmeldelse, kan jeg slet ikke vente på, den kommer med posten. Jeg glæder mig så meget til at læse den!🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s