Anmeldelse: Robert Hunter #2: Bødlen

bødlen pink 4 stjerner



  • Titel: Bødlen
  • Serie: Robert Hunter #2
  • Forfatter: Chris Carter
  • Antal sider: 383
  • Udgivelse: 2011
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Executioner
  • Forlag: Jentas
  • ISBN: 9788776772345
  • Læst: 1/10 til 2/10

På altertrappen i en kirke i Los Angeles opdages liget af en præst. Hans hoved er blevet hugget af og en hunds hoved er sat på i stedet. Senere opdager retsmedicinerne at tallet 3 er blevet malet på ofrets bryst med blod.

I begyndelsen er kriminalassistent Hunter overbevist om, at det er et rituelt drab, men efterhånden som flere lig opdages, er han nødt til at tænke forfra. Alle ofre er døde på den måde, ofrene frygtede mest – deres værste mareridt er bogstavelig talt blevet til virkelighed. Men hvordan kan morderen vide hvad ofrene frygtede mest og hvad er forbindelsen mellem disse tilsyneladende tilfældige ofre? Hunter indleder en jagt på en flygtig og sadistisk morder, en der åbenbart har magten til at læse sine ofres tanker og en der ikke stopper, før han har opnået sine syge mål.


 

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Jentas, men meninger og holdninger er mine egne.

BØDLEN er en krimi, hvis nogen er i tvivl, og krimi er egentlig ikke noget jeg gør så meget i. Det skyldes faktisk en enkelt ting: jeg kan 9 ud af 10 gange gætte hvem morderen er, inden vi er nået 100 sider ind i bogen. Det samme med krimiserier i øvrigt. Jeg har næsten altid ret, og det tager bare det sjove ud af et mysterie, også selvom man selvfølgelig er nødt til at læse bogen færdig for at finde ud af om jeg har ret.

Og det er lige præcis det der gør, at BØDLEN ikke rammer de fem stjerner. Der gik ret lang tid før jeg fik en endelig idé om hvem morderen var, og det var først omkring side 250-ish at jeg var sikker på hvem det var. Selvom mysteriet altså varede noget længere end det plejer, så havde jeg under alle omstændigheder ret, og det ville bare have været rart at få den der overraskelse, i ved? Men derudover var jeg ret begejstret for plottet. Der var en del ting i anden del af bogen jeg overhovedet ikke havde forudset gennem læsningen af første halvdel, og det elsker jeg. Derudover synes jeg plottet var smart skruet sammen, jeg følte virkelig at Chris Carter havde gennemtænkt det hele, og det hele gav også rigtig god mening hele vejen igennem.

Når det så er sagt, så er BØDLEN en virkelig god bog. Morderen er en led, brutal satan, og nogle af mordene var sindssygt klamme og uhyggelige – det offer foran kaminen? Der var det lige før jeg fik kvalme, og der skal ellers meget til. Og det er det, som gør bogen så fantastisk fængslende. Og nej, jeg er altså ikke en sadistisk psykopat, men hele tanken og spekulationerne omkring hvilket menneske der kunne finde på at gøre dette og hvorfor, det er virkelig, virkelig spændende. Samtidig er det jo et faktum, at mennesker dræber andre mennesker på frygtelige måder hver eneste dag, og jeg synes det er fedt, at Chris Carter virkelig viser, hvor frygteligt, smertefuldt og forfærdeligt en død et menneske kan give et andet.

Hunter har jeg det lidt blandet med. Jeg kan godt lide, at han er lynende intelligent på en lidt underspillet måde. Han spytter ikke facts ud til højre og venstre, og han løser ikke ethvert problem med to minutters tænkning. Han er klog, men uden at være en superhelt, og det kan jeg godt lide. Til gengæld er jeg knap så meget fan af, at han passer perfekt ind i kriminalkommisær-stereotypen. Bor alene, drikker for meget, synes livet er trist, sover for lidt, er gift med sit arbejde, alt det der. Det ville være rart, hvis han stak lidt ud fra mængden. Men generelt kan jeg godt lide ham, han er modig, realistisk og vildt intelligent, alt sammen gode træk. Garcia kan jeg vældig godt lide, dels fordi han bare generelt er venlig, rar og en god mand, men også fordi han netop ikke passer på kriminal-kommisær-stereotypen. Han har en kone, og han elsker sit job, men uden at være en sørgelig sjæl, som jeg af og til synes kriminal-stereotypen er.

BØDLEN var uden tvivl en kæmpe pageturner. Selvom jeg vidste hvem morderen var forholdsvis tidligt, så kunne jeg ikke stoppe med at læse. Chris Carter skriver så meget spænding ind i hvert kapitel, at bogen var næsten umulig at lægge fra sig. Jeg var virkelig fanget af bogen, og jeg kan godt lide, at forfatteren ikke lader til at være bange for at gøre mordene for brutale. Jeg glæder mig til at læse næste bog, for selvom krimi ikke rigtig er noget jeg gør i, så er jeg ret hooked på Chris Carter og den måde hans bøger får mig til at sidde og læse time efter time uden den mindste lyst til at stoppe igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s