Anmeldelse: Spektrum #1: Leoniderne

ItemImage (24)pink 5 stjerner



  • Titel: Leoniderne
  • Serie: Spektrum #1
  • Forfatter: Nanna Foss
  • Antal sider: 541
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758813707
  • Læst: 28/9 til 1/10

Hvornår startede det egentlig?
Med den gamle dame der beskyldte os
for verdens undergang?
Med drømmen om de lysende hænder?
Med kompasset der gav os brandsårene?
Eller længe før?

15-årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne
og et mystisk prismesmykke.
Dagen efter får hun et chok,
da drengen starter i hendes klasse.

Før Emilie får set sig om,
har hun trekantede ar i håndfladerne,
og hendes skolekammerater begynder at kunne
uforklarlige ting.

Eller er det bare indbildning?
Grænserne mellem drøm og virkelighed viskes ud,
og Emilie prøver desperat at undgå
at blive en del af kaosset.

Men snart må hun indse sandheden.
Det er kun et spørgsmål om tid …

LEONIDERNE er første bind i serien SPEKTRUM,
hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre
valg bindes sammen på tværs af tid.


Dette er et anmeldereksemplar fra Tellerup og Nanna Foss, men meninger og holdninger er mine egne.

Jeg var meget interesseret i at læse LEONIDERNE siden jeg læste om den første gang, men efter at have hørt Nanna Foss fortælle lidt om den til bogbloggertræffet i nordjylland, så var jeg bare solgt. Den bog måtte jeg bare læse! Altså gik jeg i gang med bogen med skyhøje forventninger, og jeg blev på ingen måde skuffet. LEONIDERNE var en helt fantastisk bog, spændende og utrolig velskrevet.

Jeg er altid lidt nervøs når jeg går i gang med bøger skrevet på dansk – skrevet, ikke oversat – fordi jeg har det lidt mystisk med det danske sprog. Jeg synes tit, at det bliver klumret, klodset og træls at læse. Men LEONIDERNE er virkelig velskrevet. Sproget flyder rigtig godt, og samtalerne mellem personerne føltes virkelige, og ikke opstillede eller falske. Jeg blev med det samme draget ind i historien, og sproget gjorde at jeg virkelig levede mig ind i fortællingen.

Historien fortælles af Emilie, og er skrevet i jeg-fortæller, noget som jeg rigtig godt kan lide. Det bidrager også rigtig meget til indlevelsen, fordi jeg så føler jeg virkelig er en del af historien. Emilie selv syntes jeg vældig godt om. Hun er en skøn person, som jeg kunne identificere mig med. Jeg forstod hende, hendes problemer og hendes tanker, og jeg synes hun var en meget likeable person, venlig, sjov og med gode intentioner, men samtidig er hun ikke bange for at svare igen, når f.eks. Noah langer ud efter hende. I det hele taget var jeg så meget fan af persongalleriet i den her bog. Forfatteren får gjort alle personer virkelige og livlige, det føltes virkelig som om det kunne have været virkelige personer. Især elskede jeg venskabet mellem Alban, Emilie og Albans bror (jeg kan simpelthen ikke huske hvad han hedder). Det var præcis sådan et venskab jeg elsker, hvor de holder sammen og stoler på hinanden. Noah synes jeg var sindssygt lækker – eller i ved, måden han er beskrevet på gør ham sindssygt lækker😛 Han er egentlig lidt en nar, men man fornemmer hurtigt at der er et eller andet der gør, at han opfører sig sådan. Han er ikke bare ondskabsfuld eller led, der ligger noget mere bag.

I virkeligheden sker der egentlig ikke ret meget i bogen, og så alligevel. Plotmæssigt sker der ikke en hel masse, men der sker alligevel rigtig meget i bogen. Jeg er totalt solgt på det her med tidsrejser, leoniderne og alle sci-fi-elementerne, jeg synes det var super godt forklaret og rigtig godt fundet på, og selvom bogen efterlader dig med mange spørgsmål uden svar, så var bogen faktisk bare virkelig spændende. For mig var det en rigtig pageturner. Jeg synes simpelthen det var så spændende at følge Emilie og de andre, efterhånden som der sker flere og flere mystiske ting, og mysteriet langsomt bygger sig op.

Jeg kan også rigtig godt lide, at omdrejningspunktet ikke er romantik. Der ER romantik involveret, men det er ikke det, der er hovedhandlingen hvis man kan sige det sådan. Bogen havde den helt rette mængde romantik i forhold til alt det paranormale, venskaberne og mysteriet.

LEONIDERNE var virkelig en fantastisk bog! Den er spændende, medrivende og med skønne personer, som jeg elskede. Plottet var også spændende, og jeg elskede hele idéen om tidsrejser og paranormale kræfter. Jeg er endnu mere begejstret over, at der skulle komme 8 bøger mere i serien, for jeg har på ingen måde fået nok. Jeg vil have mere!

4 meninger om “Anmeldelse: Spektrum #1: Leoniderne

  1. Samme her. Danske fantasy bøger er sjældne, så jeg ser også mere og mere frem til at læse den efter flere og flere gode anmeldelser dukker op rundt omkring i bloglang.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s