Anmeldelse: Dragonfly: Guldsmed

guldsmedpink 5 stjerner



  • Titel: Dragonfly: Guldsmed
  • Serie: –
  • Forfatter: Julia Golding
  • Antal sider: 344
  • Udgivelse: 2010
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Dragonfly
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-0889-5
  • Læst: 5/9 til 10/9

Prinsesse Taoshira fra Den Blå Halvmånes Øer er blevet udvalgt til at skulle gifte sig med den 18-årige pris Ramil af Gefal, udelukkende for at deres lande kan stå stærkere mod deres fælles fjende.

Ægteskabet passer på ingen måde de to unge, som derfor gør alt for at få forpurret brylluppet. Men da de bliver kidnappet og begge står for døden, tvinges de til at arbejde sammen …


 

Wauw hvor den her bog overraskede mig! Den var SÅ god! Jeg har tit haft kigget på den og tænkt “meh, enkeltstående fantasy. Den er sikkert kedelig”. Bogen har også stået ulæst på mine hylder i hvert fald to år, men åh hvor er jeg glad for jeg endelig fik den læst, for den var simpelthen så spændende og medrivende, og jeg elskede den fra start til slut.

Selvom bogen er enkeltstående, så er det simpelthen det mest fantastiske og interessante univers forfatteren har skabt i den her bog. Prinsesse Taoshira kommer fra Den Blå Halvmånes Øer, hvor samfundet er matriarkalsk og styret af kvinder. De er meget religiøse, og går meget op i ærbarhed, korrekthed og disciplin. De har snørklede, indviklede ritualer og er meget formfulde og strenge i deres måde at anskue deres samfund på. Man kan godt mærke at det er lidt inspireret af Japansk kultur, for eksempel det med at de maler ansigterne, men det synes jeg ikke gjorde spor. Så er der Gerfal, som er lidt mere venlige, familiære og behandler deres folk godt. De er ikke ophøjede som folket fra Den Blå Halvmånes Øer, og de er mere frie både i måden de tænker og opfører sig på. Så er der resten af verdenen, som nærmest er helt overtaget af skurken i fortællingen, Fergox. Fergox tror på krig, blod og ære, og er brutal, klog og voldsom. Kamp er ære, og hans folk tilbeder en krigsgud og giver blodofre i form af deres eget eller ofres blod. De har slaver og folk har ingen frihed.

Fergox har planer om at indlemme hele verden i sit kongerige, og Gerfal er hans næste mål. Taoshira bliver derfor mere eller mindre tvunget til at gifte sig med prinsen af Gerfal, Ramil. Men Gerfal-folket ved ikke ret meget om Den Blå Halvmånes Øers skikke og sædvaner, og inden Taoshire har været der en dag er hun blevet fornærmet og vanæret på mindst 100 forskellige måder, og hun ønsker kun at forpurre ægteskabet så hun slippe for både Ramil og Gerfal, som ikke har nogen forståelse for hendes måde at leve på. Faktisk er Taoshira blevet en af mine absolut yndlingspersoner fra den fiktive verden. Hun er simpelthen skøn! Hun er venlig, modig og ønsker det bedste for andre, og hun ønsker at gøre verden et bedre sted. Men hun har også en humoristisk og en oprørsk side, og jeg elskede virkelig hendes personlighed!

Ramil er en værre arrogant nar til at starte med, men fordi man også får historien via ham (Taoshira og Ramil skiftes til at fortælle historien, med enkelte afsnit fra for eksempel Ramils far) så forstår man hvorfor han opfører sig som han gør. Han er på ingen måde venlig overfor Taoshira, men han er – ligesom hende – tvunget ind i et ægteskab med en pige han ikke kender fra en kultur han ikke forstår, så man forstår jo godt at han ikke er jublende lykkelig. Man ender også med at holde rigtig meget af Ramil, for han har virkelig en konge og regent gemt inden i sig.

Bogen var i det hele taget medrivende, spændende og hjerteknusende fra starten. Både Taoshira og Ramil bliver udsat for ting, som får ens hjerte til at bløde for dem, og samtidig er bogen så spændende, at den er svær at ligge fra sig. Den er også fortalt over en længere periode, så bogen føles længere end de 350 sider, men på den gode måde. Det føles som om man er i universet længe og virkelig lever al den tid sammen med Taoshira og Ramil, selvom siderne vender sig selv, og bogen er hurtigt læst. Og det er en skøn følelse!

Alt ialt: Virkelig, virkelig god bog som jeg absolut vil anbefale til andre. Helt seriøst, hvis du ikke har læst den, så gør det.

4 meninger om “Anmeldelse: Dragonfly: Guldsmed

  1. Xenia

    Er også helt vild med den bog. Er godt nok et par år siden jeg har læst den, men kan huske at jeg tænkte at jeg ville ønske hun ville lave flere i det univers.

  2. Det er nemlig en rigtig god feel good fantasybog – og et af de sjældne eksemplarer på en enkeltstående fantasybog (flere af dem tak!). Den overraskede mig positivt🙂

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Ja, enkeltstående fantasy er virkelig sjældne! Og så mangler de tit rigtig meget verdensopbygning synes jeg! Men nogle gange er det altså bare rart ikke at skulle kæmpe sig igennem en hel serie ..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s